Besvarelse af spørgsmål nr. 170 (Alm. del), som Folke-
tingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren den 7. december 2005
Spørgsmål 170:
"Kan ministeren bekræfte, at hvis socialrådgiverens vurdering og beregnin-
ger ikke svarer til diabetikerens reelle forbrug, er der ikke mulighed for ef-
terfølgende regulering?"
Svar: Jeg har anmodet Socialministeriet om et bidrag til brug for min be-
svarelse.
Det fremgår af Socialministeriets bidrag, at der, jf. mit svar på spørgsmål
nr. 169 (alm. del), maksimalt kan gives støtte til op til 150 teststrimler og
fingerprikker årligt efter servicelovens § 97.
For øvrige h jælpemidler, hvor der ikke er fastlagt regler om en øvre grænse
for forbruget, er det Socialministeriets opfattelse, at kommunerne kan re-
vurdere en bevilling, såfremt forbruget af f.eks. kanyler eller insulinpenne
eller andre hjælpemidler i væsentlig grad overstiger forudsætningerne i
bevillingen.
For merudgifter efter servicelovens § 28 og 84 er udgangspunktet, at kom-
munen mindst en gang årligt foretager en genvurdering af ansøgerens fo r-
ventede merudgifter i det kommende år. Der henvises til § 7 i bekendtgø-
relse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servic e-
lovens § 84 (bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002).
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 7, at merudgiftsydelsen ved
uventede og høje udgifter skal revideres snarest . Hvis der opstår behov for
dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltståen-
de udbetaling uden at den månedlige merudgiftsydelse reguleres.
Tilsvarende fremgår det af vejledning om sociale tilbud til børn og unge
med handicap (Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998), at kommu-
nen skal følge op på, om udmålingen dækker de konkrete behov. Hove d-
reglen er, at der mindst en gang årligt skal afholdes et møde med familien,
hvor familiens situation og behov drø ftes.
Det fremgår desuden, at kommunen første gang, der bevilges tilskud til
dæ kning af merudgifter, bør overveje at lave en opsamling efter en kortere
periode på f.eks. 2-3 måneder. Det skyldes, at det kan være svært i starten
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
Kontor:
3.s.kt.
J.nr.:
2005-12166-49
Sagsbeh.:
JMJ
Fil-navn:
endeligt svar spm nr 170