Besvarelse af spørgsmål nr.    169 (Alm. del), som Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 7. december 2005 Spørgsmål    169: "Vil ministeren redegøre for sagsgangen i forbindelse med dækning af di  a- betikeres  udgifter  ved  køb  på  apoteket  af  insulin  og  hjælpemidler  (f.eks. strips til måling af blodsukker og kanyler til insulinpenne), og kan ministeren herunder  bekræfte,  at  sagsgangen  er  som følgende:  Sygehuset  skriver  til patientens kommune, hvorefter en socialrådgiver vurderer i hvilket omfang, der  kan  ske  dækning,  hvorefter  denne  skriver  til  hjælpemiddelcentralen, som igen skriver til apoteket?" Svar:  Jeg  skal  indledningsvis  oplyse,  at  den  offentlige  sygesikring  yder tilskud til insulin til insulinkrævende diabetik ere. For  så  vidt  angår  diabetikeres  muligheder for  støtte  efter  den  sociale  lov- givning har jeg anmodet Socialministeriet om et bidrag til brug for min be- svarelse. Det fremgår af Socialministeriets udtalelse, at der kan ydes støtte  efter ser- vicelovens § 84 og § 28 til egenbetaling af medicinudgifter mv. Ved Ankestyrelsens afgørelse (SM C 29 -04) blev det således slået fast, at personer  med  insulinkrævende  diabetes  er  omfattet  af  personkredsen  for servicelovens § 84 (Lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005). Der kan derfor søges om dækning af egenbetalingen til medicin efter servicel  o- vens § 84 om nødvendige merudgifter til per soner mellem 18 og 65, som ikke modtager førtidspension efter de regler, der var gældende før 1. januar 2003. Til børn og unge under 18 år kan der søges om dækning af medicinudgifter efter  reglerne  i  servicelovens  §  28.  Såfremt  der  er  andre  medicinudgifter, der følger af funktionsnedsættelsen, vil udgiften hertil efter en konkret vu  r- dering også kunne indgå i beregningen af merudgiften. Der kan henvise til Ankestyrelsens afgørelse SM C -28-05. Der kan desuden søges om dækning af merudgifter til lægeordiner   et diæ t- kost  til  insulinkrævende  diabetikere,  samt  andre  nødvendige  merudgifter ved den daglige livsførelse, der følger af funktionsnedsættelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-12166-49 Sagsbeh.: JMJ Fil-navn: endeligt svar spm. nr. 169

2 Ansøgning om dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 28 eller  §  84  rettes  til kommunen,  som  har  pligt  til  at foretage  en konkret og individuel vurdering af den enkeltes sandsynliggjorte merudgifter. For at komme i betragtning til merudgiftsydelse efter § 84, skal ansøgeren kunne sandsynliggøre årlige merudgifter for mindst 6.000 kr.  – eller 500 kr. pr. måned. Hvis ansøgerens merudgifter overstiger denne ’bagatelgrænse’ udbetales basisbeløbet på 1.500 pr. måned til dækning af de nødvendige merudgifter  ved  den  daglige  livsførelse.  Basisbeløbet  øges  første  gang med 500 kr. pr. måned til i alt 2.000 kr. pr. måned, når der kan sandsynlig- gøres  merudgifter  for  mindst  1.750  kr.  pr.  måned.  Beløbet,  der  ydes  til dækning af merudgifter, er uafhængigt af ansøgerens indkomst og er ikke skattepligtigt. Efter servicelovens § 28 kan der udbetales tilskud til nød vendige merudgif- ter  til  børn  og  unge  med  nedsat  fysik  eller  psykisk  funktionsevne,  når  de sandsynliggjorte årlige udgifter udgør mindst 3.708 kr. (2006). Beløbet r  e- guleres en gang årligt. Tilskuddet fastsættes på baggrund af det sandsynliggjorte behov me d ud- gangspunkt i et standardstøttebeløb på p.t. 2.472 kr. Den mindste meru  d- giftsydelse, der kan udbetales til børn og unge udgør 309 kr. pr. måned i 2006. Støtte  efter  pensionsloven  og  førtidspensionsloven  til  egenbetaling  af  m    e- dicinudgifter mv. Førtidsp ensionister med diabetes, som er tilkendt førtidspension efter re g- lerne fra før den 1. januar 2003 (”gamle” førtidspensionister) og folkepens   i- onister,  har  mulighed  for  at  søge  om  personligt  tillæg  til  rimelige  og  nø   d- vendige udgifter, herunder f.eks. udgifter til diætkost, hvis deres økonom  i- ske forhold er særligt vanskelige. Kommunen træffer afgørelse om perso   n- ligt tillæg efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. I vurderingen af, om en udgift til diætkost er nød  vendig, vil indgå, om der er tale om en lægeordineret diæt. Kommunen skal i hver enkelt sag foretage en vurdering af, hvilke merudgifter pensionisten konkret har til diætkost. Pensionslovens bestemmelser om personligt tillæg er målrettet de økon  o- misk dårligt stillede pensionister. Det kan i øvrigt tilføjes, at folkepensionister og ”gamle” førtidspensionister med diabetes endvidere har mulighed for at få almindeligt helbredstillæg til dækning af op til 85 % af deres egne udgifter til fodpleje, som er n ødvendig som følge af deres sygdom. Lov om højeste, mellemste , forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. indeholder de samlede tilskudsmuligheder, som gives til førtidspensi o- nister,  der  er  tilkendt  pension  før  den  1.  januar  2003  (Lovbekendtgør  else

3 nr. 760 af 2. august 2005). Folkepensionister er omfattet af lov om social pension (Lovbekendtgørelse nr.  759 af 2. august 2005). Støtte efter servicelovens § 97 til hjælpemidler Endeligt kan der efter servicelovens § 97 om hjælpemidler søges om støt   te til injektions- og testmateriale i henhold til § 8 i bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (bekendtgørelse nr. 19. af 11. januar 2005). Det fremgår heraf, at der ydes støtte til f.eks. sprøjter, kanyler, insulinp  en, fingerprikker,  teststrimler  og  blodsukkermåleapparatur  (halvdelen  af  den samlede udgift) til insulinkrævende diabetikere og til diabetikere som ko m- binationsbehandling  med  insulin  og  tabletter. Til  tabletbehandlede  diabeti- kere, hvor lægen anser jævnlig   blodsukkermåling for påkrævet, gives op til 150 teststrimler og fingerprikker årligt. Efter hjælpemiddelbekendtgøre  lsens § 3 kan der normalt ikke ydes stø tte til hjælpemidler, som ansøgeren selv har skaffet, inden bevilling er givet. I de tilfælde,  hvor   behovet  for  hjælpemidlet  må  anses  for  uopsætt eligt,  vil  der dog efter en konkret vurdering kunne ydes støtte efter servicel ovens § 97, selv om anskaffelse sker, inden kommunen har givet bevilling. Det fremgår endvidere af punkt 27 i Vejledning om støtte  til hjælpemidler og forbrugsgoder (Socialministeriets vejledning nr. 129 af 14. december 2004, som ændret ved vejledning nr. 4 af 11. januar 2005), at afgørelsen af, om der er behov for et hjælpemiddel, træffes på grundlag af en samlet vurd e- ring af ansøger nes situation i forhold til de indhentede oplysninger, jf. rets- sikkerhedslovens § 5. Det fremhæves endvidere, at det er vigtigt, at sag s- behandlingen forud for afgørelsen sker i et tæt samarbejde mellem borger og sagsbehandler. Støtte efter servicelovens   § 97 om hjælpemidler gives som udgangspunkt til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, jf. § 4 i bekendtgørelsen. Det  fremgår  endvidere  af  hjælpemiddelvejledningen,  at  kommunen  for  en del  hjælpemidler  straks  vil  kunne  træffe  afgørelse  på  grundlag  af    en  an- søgning og de helbredsmæssige oplysninger. Det fremgår specifikt af ve  j- ledningen, at dette gælder diabeteshjælpemidler. Sagsgangen  i  sager  om  støtte  til  egenbetaling  af  medicinudgifter  og  til hjælpemidler mv. Den faktiske sagsgang i de nævnte støtte  sager vil være forskellig fra ko m- mune  til  kommune,  blandt  andet  afhængigt  af  den  konkrete  opdeling  af forvaltninger og afdelinger, aftaler med leverandører m.v., ligesom der kan være  stor  forskel  på,  hvilken  faggruppe  der  foretager  sagsbehandlingen  i de  enkelte  tilfælde.  Det  er  ikke  muligt  at  sige  noget  generelt  om,  hvilken procedure kommunerne følger i disse sager.

4