Besvarelse  af  spørgsmål  nr.     15  (SUU  alm.  del),  som Sundhedsudvalget  har  stillet  til  indenrigs-  og  sund- hedsministeren den 10. oktober 2005 Spørgsmål    15: "Kan  ministeren  bekræfte,  at  der kommer færre  og færre  i  behan   dling for alkoholisme?” Svar: Jeg kan oplyse, at amternes opgørelse over , hvor mange penge, der bru- ges  til  alkoholbehandling,  viser,  at  amterne  hvert  år  siden  2002  har  brugt omkring 125 mio. kr. til alkoholbehandling. I samme periode er der tilført alkoholbehandlingen 30 mio. kr. om året fra satspuljen til dag- og døgnbehandling for de tungeste misbrugere. Endvid e- re  er  der  i forbindelse  med  indførelsen  af  alkoholbehandlingsgarantien  på 14 dage pr. 1. juli 2005 tilført amterne yderligere 25 mio. kr. i 2005, som er udmøntet over blo ktilskuddet. Endelig er der afsat 18 mio. kr. fra satspuljen i 2005 og 29 mio. kr. i 2006, som skal sikre, at der fortsat vil være et tilbud om  dag-  eller  døgnbehandling  til  de tungeste misbrugere.  Disse mi dler er ministeriet ved at udmønte som en ansøgningspulje for amte  rne. Der foreligger ikke opgørelser over, hvor mange personer, der er i alkoho l- behandling hvert år. Det seneste skøn, der er foretaget over, hvor mange, der er i ambulant behandling på et alkoholambulatorium, er fra 2002, hvor man  i  rapporten  ”Den  offentlige  indsats  på  alkoholområdet”  opgjorde,  at  i 2000 modtog ca. 17.000 personer et tilbud om ambulant alkoholbehandling. I rapporten ”Alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark  – sammenlignet med Sverige” fra  2004  har  man  opgjort,  at  i  2004  modtog  ca.  700  personer  et tilbud om døgnbehandling. Ifølge rapporten afviger dette antal ikke fra tidl  i- gere undersø gelser. Ovenstående beregninger, som viser, at der siden 2001 er tilført alkoholb e- handlingen yderligere midler via satspuljen, og at amternes forbrug på om- rådet har været konstant de seneste år, giver mig ikke anledning til at anta- ge, at der kommer færre  i behandling for alkoholmisbrug i dag end tidligere. Samtidig  skal  jeg  gøre  opmærksom  på,  at  den  seneste  undersøgelse  på området  (Alkoholbehandlingsindsatsen  i  Danmark  –  sammenlignet  med Sverige)  viser,  at  kvaliteten  i  det  ambulante  alkoholbehandlingstilbud  er Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 31. januar 2006 Kontor: 5.s.kt. J.nr.: 2005-1431-220 Sagsbeh.: SHH Fil-navn: spørgsmål/spm 1 5 antal i behandling
2 øget betydeligt de sidste 20 år.  Endvidere er der noget der tyder på, at kli- entellet  på  døgnbehandlingshjemmene  er  blevet  tungere,  idet  amterne henviser de mest udsatte misbrugere til døgnbehandling via satspuljemi d- lerne.  Det kan  derfor  antages,  at  tilførelsen  af flere  midler  til  området  har betydet, at der i dag anvendes flere penge på det enkelte behandlingsfor- løb end tidl igere. Endelig   kan   jeg   oplyse,   at   der   fra   1.   januar   2006   er   oprettet   et alkoholbehandlingsregister  i  Sundhedsstyrelsen.  Registeret  vil  i  fremtiden kunne give et mere præcist billede af, hvor mange personer, der hvert år modtager behandling for alkoholmisbrug.