Dato:            4. april 2006

Kontor:         Kommunal sundhed

J.nr.:             2006-1421-87

Sagsbeh.:   SHH

Fil-navn:       spørgsmål/spm 146 jod

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 146 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 24. november 2005

 

Spørgsmål 146:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Danthyr-gruppen vedrørende monitorering af jodberigelse, jf. alm. del – bilag 103."

 

Svar:

Danthyr-gruppen har med sin henvendelse til Sundhedsudvalget anmodet om, at der fra centralt hold sikres muligheder for, at monitoreringen af effekten af jodberigelse af husholdningssalt og af salt tilsat brød kan fortsætte.

 

Danthyr-gruppen har således ansøgt om knap 1,2 mio. kr. årligt i 5 år til monitoreringsprogrammet.

 

Jeg kan oplyse, at monitoreringsprogrammet senest har været finansieret med midler fra Danmarks FødevareForskning.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke mulighed for at støtte moniteringsprogrammet. I øvrigt er det normal praksis, at overvågningsprogrammer m.v. driftsmæssigt varetages af den driftsansvarlige myndighed.