Besvarelse af spørgsmål nr. 115 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 21. november 2005

 

Spørgsmål nr. 115:

”I forlængelse af ovenstående spørgsmål anmodes om ministerens kommentar til følgende afsnit i vejledningen:

"Normalt bør metadon administreres som mixtur eller i opløst form. Ved valget mellem mixtur og tabletter bør man være opmærksom på risikoen for videresalg, idet medicinen skal administreres i en sådan form, at dette begrænses mest muligt".

Herunder bedes oplyst, om det anførte skal forstås således, at det skulle være lettere at videresælge f.eks. tabletter end mikstur? I bekræftende fald bedes oplyst, hvad dette synspunkt bygger på? Kan ministeren endvidere bekræfte, at de to former for metadon afsættes til samme pris på gadeplan?”

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Justitsministeriet om en udtalelse. Justitsministeriet har i den anledning fra Politidirektøren i København indhentet følgende udtalelse, hvortil jeg kan henvise:

 

”Metadon udleveres i både flydende form og i tabletform. Den flydende mikstur udleveres i en styrke, så 5 milliliter svarer til en tablet på 5 milligram. Tabletter udleveres som tabletter af 5 milligram eller af 20 milligram metadon.

 

Begge former er genstand for en vis grad af ulovlig handel – hovedsageligt i området bag Hovedbanegården i København, og salgsprisen for metadon på gaden er på omkring 10 kr. for 5 milliliter mikstur eller for en tablet med 5 milligram metadon, mens prisen for tabletter med 20 milligram metadon er på omkring 40 kr. pr. stk.

 

Politidirektøren i København, Narkotika- og Bevillingsafdelingen, har i 2005 optaget anmeldelser af salg af metadon i 41 tilfælde, hvor den person, som metadonen er udleveret til, har videresolgt (eller forsøgt at sælge) metadonen til andre.

 

Derudover er der optaget adskillige anmeldelser om besiddelse af metadon, der allerede har været solgt eller er stjålet fra den oprindelige modtager.

 

I 2004 og i de tidligere år foregik der også handel med udleveret metadon i København, men Politidirektøren i København er imidlertid ikke i besiddelse af nøjagtige statistiske oplysninger herom.

 

For at imødegå denne handel indledte Politidirektøren i København og Københavns Kommune et samarbejde i december 2004, hvorefter Politidirektøren i København til socialoverlægen indberetter sager, hvor personer har videresolgt lægeordineret metadon.

 

Socialoverlægen orienterer herefter de ordinerede læger, der så har mulighed for at foretage passende foranstaltninger for at undgå misbrug af metadonordningen – f.eks. ved udlevering af mindre doser.

 

Politidirektøren i København har siden ordningen trådte i kraft indberettet 40 personer og meget tyder på, at ordningen fungerer tilfredsstillende, idet det er konstateret, at der ud af de 40 indberettede sager om misbrug af metadonordningen kun er 3 personer, der på ny er sigtet for misbrug af ordningen.

 

Det er Politidirektøren i Københavns opfattelse, at dette resultat er meget positivt, og at ordningen generelt har medvirket til at reducere ulovlig handel med metadon.”  

 

Jeg har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse. Styrelsen har i den anledning oplyst, at det i spørgsmålet citerede afsnit fra cirkulære nr. 12 af 13. januar 2003 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler bygger på den opfattelse, at det hidtil har været lettere at videresælge tabletter end mikstur. Oplysningerne fra Politidirektøren i København om, at både mikstur og tabletter er genstand for en vis grad af ulovlig handel og sælges til samme pris pr. mg., giver imidlertid Sundhedsstyrelsen anledning til ved førstkommende lejlighed at overveje, om hensynet til videresalg fortsat skal indgå i lægens overvejelser, når denne skal vælge mellem mikstur og tabletter.

 

Jeg kan henholde mig hertil.