Besvarelse af spørgsmål nr. 108 (alm. del), som Folke-
tingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren den 18. november 2005.
Spørgsmål 108:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. oktober 2005 fra Jens
Blicher, Svendborg, vedrørende brug af røntgenstråler på mennesker ".
Svar:
Jeg har følgende bemærkninger til henvendelse af 16. oktober 2005 t il Fol-
ketingets Retsudvalg fra Jens Blicher:
Jens Blicher rejser i sin henvendelse til Retsudvalget en sag om dispensa-
tion fra reglerne om etablering af et effektivt kvalitetsstyringssystem for fast-
installerede røntgenapparater på røntgenafdelinger, røntg enklinikker og
andre afdelinger eller klinikker med mere end ét apparat.
Sagen drejer sig konkret om, at en tidsbegrænset dispensation fra nye reg-
ler om kvalitetsstyring af medicinske røntgenanlæg givet til sygehusene i
Fyns Amt efter Jens Blichers opfattelse skulle have forårsaget, at patienter
uden information er blevet udsat for for megen stråling. Dette skulle have
påført de pågældende patienter en øget risiko for død og svær sy gdom.
Spørgsmålet har tidligere være forelagt Indenrigs - og Sundhedsministeriet
af Jens Blicher.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets svar til Jens Blicher vedlægges til u d-
valgets orientering.
Jeg kan supplerende oplyse, at den i brev af 24. juni 2005 til Jens Blicher
nævnte inspektionsrunde på sygehusene i Fyns Amt, er påbegyndt og for-
ventes afsluttet i løbet af foråret 2006.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
23. februar 2006
Kontor:
5.s.kt.
J.nr.:
2005-1465-60
Sagsbeh.:
MU
Fil-navn:
spm108.almdel
. / .