Samrådss pørgsmål   C: Ministrene  bedes  redegøre  for  indholdet  i  Institut  for  Menneskerettigh e- ders rapport om personer med funktionsnedsættelser i Danmark, herunder ministrenes holdninger til rapportens konklusioner, samt hvilke initiativer regeringen påtænke   r i forlængelse af de problemstillinger, som   rapporten rejser. Svar: Indledning Jeg er sammen med socialministeren blevet anmodet om at redegøre for   Institut for Menneskerettigheders udred- ning fra november 2005 om personer med funktionsned- sættelser   i Danmark og vores holdninger til de konklusi- oner, som drages i udredningen. Da jeg er regeringens handicappolitiske koordinator, har socialministeren og jeg aftalt, at det er mig, som redegør for størstedelen af  udredningens indhold  –   samt  regerin- gens overordnede holdninger  til  udredningens konklusi- oner. Socialministeren vil derefter redegør e for de dele af ud- redningen, som vedrører Socialministeriets område. Overordnet om udredningen og gennemgangen heraf Udredningen  fra  Institut  for  Menneskerettigheder  er  en meget  omfattende  udredning,  som  gennemgår  en  lang række o  mråder. Udredningen består  af 2 dele:

2/1515 o  Del 1  omhandler personer med funktionsnedsættelser i Danmark. Der sættes    primært    fokus på  muligheden for   at   indføre   en   antidiskriminationslovgivning   i dansk handicappolitik -  og herudover gennemgås  tre enkeltområder :   1)   arbejdsmarkedet,   2)  handicaptil- gængelighed til byggeri   og  3) botilbud. o  Del  2  omhandler  menneskeretten  og  personer  med funktionsnedsætte  lser. I rapporten gennemgår  instituttet en række f  orskellige områder, der henhører under  flere forskellige ministerier. Jeg  vil  gennemgå  de  overordnede  problemstillinger   i  udred- ningen - og jeg vil derfor ikke gå dybere ned i  de dele af ud- redningen, som ikke vedrører mit eget område  . Antidiskriminationslovgivning Instituttet  anbefaler,  at  der  gennemføres  en  generel  anti - diskriminationslovgivning  i  Danmark,   som  skal  sikre,  at handicappede  ikke  diskrimineres  på  grund  af  deres  funkt i- onsnedsættelse. Ingen kan være uenig   med instituttet i, at vi på alle om råder skal tilstræbe  , at handicappede har mulighed for at deltage i samfundslivet på lige vilkår med   ikke-handicappede. Man kan dog vælge forskellige tilgange til at nå dette mål :

3/1515 1.   Der kan gennemføres en  rettighedsbaseret lovgivning -   hvor   man   via   antidiskriminationslovgivning   vil prøve  at   sikre,  at  handicappede  på  alle  områder  har samme rettigheder som ikke-handicappede. 2.   Eller der kan gennemføres et generelt princip om  sek- toransvar. Princippet om sektoransvar har igennem mange år  været en vigtig hjør nesten i dansk handicappolitik og er det fortsat. Sektoransvaret indebærer, at enhver sektor i samfundet har ansvar for, at handicappede kan deltage på  lige vilkår i nden for den pågældende    sektors område uden at være he   nvist til særlige in  stanser. Det indebærer f.eks., at Undervisningsministeriet har ansv  a- ret for, at handicappede kan deltage i undervisning og får de nødvendige tilbud om særlig undervisning osv. Socialforskningsinstituttet udgav i 2005 en rapport om sek- toransvar. I rapporten beskrives det, hvordan sektoransvaret medfører,  at  de   enkelte  sektorer  ikke  kan  skubbe  ansvaret for handicappede fra sig, men selv skal indarbejde hensynet til handicappede i deres daglige arbejde.

4/1515 Socialforskningsinstituttet  konkluderer  i  rapporten,  at  sek- toransvaret fremmer kreative løsninger og udvikling   på alle område r. Det giver en oplevelse af, at varetagelsen af han- dicappedes vilkår angår os alle  . Undersøgelsen   fra  socialforskningsinstituttet  viser  også ,  at sektoransvaret  fungerer  fint  på  det  statslige  niv eau.  Dette skyldes bl.a., at der sker en koordinering af sektoransvaret i Det  Centrale  Handicapråd  og  i  det  tværministerielle  e   m- bedsmandsudvalg   på   handicapområdet     [som   er   nedsat   i Økon  omi- og Erhvervsministeriet.] På  den  anden  side  viser   Socialforskningsinstituttets  under- søgelse o gså, at sektoransvaret fungerer mindre optimalt på det  kommunale  niveau.  Det  skyldes  hovedsageligt,  at  der ikke  er  den  samme  overordnede  koordinering  af  sektoran- svaret i kommunerne som på det statslige niveau. Her  er  en  udfordring  for  de  kommende  nye  kommuner, hvor jeg tror, at de nye lovpligtige kommunale handicapråd kommer til at spille en vigtig rolle. En    generel    antidiskriminationslovgivning    er    efter    min opfattelse problematisk af flere grunde. For det første  vil indføre lsen af en generel antidiskrimina- tionslovgivning udhule sektoransvaret.

5/1515 Sektoransvaret er et meget vigtigt instrument til at fastholde de enkelte ministerier og sektorer på, at de har et medansvar for  at  sikre,  at  handicappedes  behov  varetages  og  tilgode- ses. Jeg kan godt frygte, at et generelt forbud mod diskriminati- on vil betyde, at det bliver lettere for de enkelte sektorer at fralægge sig   deres ansvar for handicappolitikken, når  de ik- ke er direkte forpligtede til det i forhold til sektoransvaret. For  det  andet  mener  jeg,  at  en  antidiskriminationslovgiv- ning  vil  sætte  fokus  på     handicappede  som  en  særlig  svag gruppe, der på den måde gøres specielle og anderledes end alle andre, selvom hensigten er det modsatte. Det er en meget udansk tilgang til problemer at gøre gru p- per af mennesker til et særligt problem, som kræver sin helt egen lovgivning. Den  rigtige  måde  er   -  efter  min  mening  -  at  inkludere  alle gruppers behov i den almindelige lovgivning. For det tredje frygter jeg, at en antidiskriminationslovgiv- ning vil have uheldige konsekvenser. Vi har en given mængde ressourcer, som vi som politikere prøver at prioritere på den bedst mulige måde. Hvis hand   i- cappede med en antidiskriminationslovgivning i hånden har

6/1515 ret til dyre tiltag, f.eks. forbedring af tilgængelighed i langt de fleste bygninger, så tvinger det os til at prioritere de s a- ger, der først dukker op i stedet for de sager, som   kommer flest muligt til gavn. Jeg synes, at vores politik i stedet for skal være baseret på bevidste prioriteringer. Institut  for  Menneskerettigheder  foreslår  i   udredningen,  at et forbud mod antidiskrimination skal følges op af  et admi- nistrativt  klagenævn,  så  forbuddet     mod  diskrimination  ef- fektivt kan håndhæves. Det er regeringens holdning, at der ikke er behov for at op- rette et særligt administrativt klageorgan på handicapomr   å- det. Jeg  mener,  at  de  nuværende  klageorganer    –   herunder  om- budsmanden og domstolene  -  både  sikrer den fornødne a d- gang til at få en sag behandlet og en ensartethed i afgøre  l- serne. Desuden er der i dag –  indenfor visse områder  –   etab- leret en administrativ klagemulighed. En sådan findes f.eks. i   byggelovgivningen,   hvor   handicaporganisationerne   kan påklage kommunernes afg ø relser. Det er samlet set regeringens klare opfattelse, at vi bør ho l- de  fast i sektoransvaret i stedet  for  at indføre antidiskrim i- nationslovgivning. Med sektoransvaret får vi taget hånd om

7/1515 handicappedes behov indenfor alle sektorer. Det er også en holdning, som jeg ved flere lejligheder har hørt handicapo r- ganisationerne give udtryk for. Overordnet handlingsplan for opnåelse af lige muligheder Instituttet  anbefaler,  at  der  udarbejdes  en  koordineret  og langsigtet handlingsplan for handicapområdet. Lad mig starte med at slå fast  - regeringens arbejde på ha n- dicapområdet er både lan  gsigtet og koordineret. Regeringen fremlagde i februar 2003 en handlingsplan med 25 konkrete initiativer –  på nuværende tidspunkt er 24 ud af de 25 initiativer igangsat. For  mig  at  se  handler  indsatsen  på  handicapområdet  ikke om at lave den ene plan efter den anden - men om at sikre en god og koordineret indsats.  Det vigtigste for mig er, at vi sikrer en løbende udvikling på handicapområdet.   Regeringen har fortsat stort fokus på handicapområdet. Det fremgår  blandt  andet  af  regeringsgrundlaget,  hvo r  vi  for- pligter os til at fortsætte det omfattende arbejde med at fo  r- bedre handicappedes vilkår for at deltage i alle dele af sa m- fundslivet. Det lever vi naturligvis op til.

8/1515 Der er på nuværende tidspunkt    i alt 27 initiativer, som rege- ringen har igangsat eller har planlagt at igangsætte som o  p- følgning på regeringsgrundlaget. De 27 initiativer viser, at regeringen hele tiden er i arbejds- tøjet  for  at  sikre  en  indsat  på  handicapområdet   .  Af  samme grund  mener  jeg  ikke,  at  der  allerede  på  nuværende  tid   s- punkt er behov for en ny samlet handlingsplan. For at sikre den tværgående koordination mellem de mange initiativer, som vi gennemfører på handicapområdet, har jeg nedsat  et  tværministerielt  embedsmandsudvalg,  som  også skal sikre, at der tages hånd om de opgaver,  som kan ”falde mellem 2 stole”. Det  tværministerielle  embedsmandsudvalg  har  netop  her  i januar måned  holdt møde med Det Centrale Handicapråd og De  Samvirkende  Invalideorganisationer.  Jeg  mener,  at  den gode dialog med handicaporganisationerne er med til at sik- re, at vi holder fokus på udviklingen af handicappolitikken. Gennemgang af særlige områder i udredningens del I Hvis vi nu skal vende os imod udredningens mere konkrete indhold,  så  indeholder  f ørste  del  af   udredningen  en  gen- nemgang  af  forskellige  undersøgelser  om   muligheder  for handicappede  i  Danmark  samt  en  række  anbefalinger    om tiltag, som skal fremme lige muligheder for handicappede.

9/1515 Udredningen  går  særligt i  dybden  med     3 områder,  nemlig : 1)  arbejdsmarkedet  2)  handicaptilgængelighed  til  bygge  ri og 3) botilbud til handicappede. Socialministeren vil tage sig af botilbud, mens jeg vil gen- nemgå de øvrige 2 områder. Arbejdsmarkedsområdet  [Del I, kap. 3] Instituttet peger på, at manglende viden og fordomme udgør en  væsentlig  barriere  for,  at  handi  cappede  kan  opnå  lige muligheder for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Jeg er enig med instituttet i, at det kan være en   stor udfor- dring at skulle øge viden om og ændre holdningen til hand   i- cappede på arbejdsmarkedet. Regeringen  har  derfor  også  i  sin  besk æftigelsesstrategi  fra december   2004   fokuseret   på   3   indsatsområder,   nemlig 1)øget viden om handicap og job,  2)ændrede holdninger til handicap  og  job  og  3)bedre  muligheder  for  at  kombinere handicap og job. Arbejdsmarkedsstyrelsen  har  herudover  i  forbindelse  med Handicappuljen 2005 igangsat 30 initiativer, som understø t- ter   regeringens   beskæftigelsesstrategi   for   personer   med handicap. Initiativerne er koncentrerede om holdningsbear- bejdning,  vidensindsamling  og  –   formidling  samt  konkrete tiltag.

10/1515 Instituttet  mener  desuden,  at  støtte -  og  kompensationsord- ninger for handicappede bør justeres, så der er tilstrækkelig støtte til befordring til og  fra arbejde. Jeg ved, at der i øjeblikket   gennemføres et forsøg i Å rhus, Frederiksborg, Nordjylland og Storkøbenhavn, hv or det af- prøves, om tilknytning af en personlig assistent kan hjælpe med  til  at  fastholde  og  integrere  psykisk  syge  på  arbejd s- markedet. Samtidig ved jeg, at der i Beskæftigelsesministeriet og S  o- cialministeriet  er  igangsat  et  større  udredningsarbejde  om transportordninger. Sammenfattende kan jeg sige, at regeringen gennemfører en stor indsats i forhold til at få flere handicappede ind på a  r- bejdsmarkedet. Handicaptilgængelighed til byggeri   [del I, kap. 4] Udover  at  være  regeringens  handicappolitiske  koor  dinator, har  jeg  også  ansvar  for  byggelovgivningen,  som  regulerer handicaptilgængeligheden til byggeri. Tilgængelighed til byggeri er en vigtig forudsætning for at kunne deltage  i samfundslivet.  Derfor  er  tilgængelighed til byggeri ét af de områder, som regeringen har stor fokus på.

11/1515 Vi fik i 2005 lavet en benchmarkinganalyse af dansk handi- cappolitik.  Et  af  de  områder,  hvor  det  danske  niveau  blev sammenlignet med niveauet i Sverige, Holland, Storbritan- nien og USA, var tilgængelighedsområdet. Analysen  viste,  at  vi  i  Danmark  faktisk  har  et  tilfredsstil- lende tilgængelighedsniveau. Vi har et bygningsreglement, som sikrer, at alt nybyggeri er tilgængeligt. Og herudover har denne regering taget fat på at løse tilgæ n- gelighedsproblemerne i det eksisterende byggeri.   Vi indførte med virkning fra 1. januar 2005 nye regler om forbedret tilgængelighed til eksisterende byggeri. Der   stilles   nu   krav   om   tilgængelighedsforbedringer   ved ombygninger  i  offentligt  tilgængeligt  byggeri  og  erhverv  s- byggeri. Det betyder, at vi i takt med den almindelige ombygnings- aktivitet får mere og mere tilgængeligt byggeri blandt a   ndet gennem  en  forbedring  af  adgangsforholdene  til  bygninger- ne. Vi har afsat 140 mio. kr. alene i perioden 2005-2007 til det- te formål.

12/1515 Dette  er  det  først e  skridt  på  vej  mod  en  mere  tilgængelig eksisterende bygningsmasse. Instituttet anbefaler, at staten gennemfører en indsats for at sikre,  at  de  kommunale  byggesagsbehandlere  har  den  for- nødne viden om tilgængelighedsbestemmelserne. Det  er  kommunernes  ansvar  at  ansætte  folk  med  de  nø   d- vendige kompetencer og sørge for efteruddanne lse. Der  er  netop  blevet  gennemført  en   undersøgelse  af  bygg e- sagsbehandlingen og kommunernes kendskab til de nye til- gængelighedsbestemmelser  .  Og  lad  mig  være  ærlig –   un- dersøgelsen  v iser,  at  byggesagsbehandlerne  i  nogle  kom- muner  har  et  alt  for  ringe  kendskab  til  tilgængelighedsb  e- stemmelserne. Derfor  skal  vi  naturligvis  forstærke  indsatsen    –   og  hjælpe de kommuner, som finder det vanskeligt at administrere til- gængelighedsregle  rne. Erhvervs-  og  Byggestyrelsen  udsendte  allerede i  december 2004  en  vejledning  om  byggesagsbehandling  af  tilgæng  e- lighedsbestemmelserne. Den blev i december 2005 fulgt op af en generel vejledning om byggesagsbehandling, hvor der også lægges vægt på tilgængeli  ghedsbestemmelserne.

13/1515 Jeg  mener  dog,  at  vi  forsat  skal  øge  oplysnings indsatsen. Derfor har  jeg besluttet, at  Statens  Byggeforskningsinstitut (SBi)  (som  har  overtaget  tilgængelighedsrådgivningen  fra Dansk  Center for  Tilgængelighed)    i 2006 skal tilbyde  kur- ser om tilgængelighed for de kommunale byggesagsbehan  d- lere. Institut for Menneskerettigheder henviser i deres udredning til Norge, hvor det er foreslået, at der indføres en lovfæstet ret til handicaptilgængelighed  . Instituttet anbefaler, at vi gør det samme i Danmark. Som jeg sagde tidligere, mener jeg, at vi først og fremmest skal bruge den generelle lovgivning til at sikre handicappe- des vilkår. Det er derfor min opfattelse, at regeringen har valgt en god og  hensigtsmæssig  tilgang  til    tilgængelighedsomr  ådet .  Det vil  sige:   Gradvise  forbedringer  af  den  eksisterende  byg- ningsmasse    med    en    fornuftig    balance    mellem    øget tilgæ  ngelighed og omkostninger for bygherrerne. Det  er  regeringens  holdning,  at  vi  skal  bruge  vores  midler dér, hvor de skaber de største forbedringer og kommer flest handicappede til gode. Udredningens del II Anden  del  af  udredningen  fra  Institut  for  Menneskerettig- heder  fokuserer  på  handicappedes  beskyttelse  i  mennesk e-

14/1515 retten. Jeg vil ikke sige så meget om denne del af udredni n- gen,  da  den  primært  består  af  en     teoretisk  gennemgang  af menneskeretten set i forhold til handicappede. Et  vigtigt  punkt  i  udredningen  er  dog,  at  Danmark  er  for- pligtet  til  at  fremme  menneskeretlige  grundprincipper  om lighed,  integration,  deltagelse,  værdighed  og  selvbest  em- melse for handicappede. Det  betyder,  at  dansk  handicappolitik  i  videst  muligt  om- fang bør være baseret på disse grundlæggende menneskeretlige principper. Det er jeg naturligvis helt enig i.  Og menneskerettigheder- ne har længe været en integreret del af dansk politik - fak- tisk  var  Danmark  ét  af  de  første  lande,  som  tiltrådte   Den Europæiske Menneskerettighedskonvention  . Danmark  har  også  tiltrådt  FN´s  standardregler  om  ligesti  l- ling af handicappede med andre borgere –  og disse regler er naturligvis også en  del af den danske handicappolitik. Afslutning Afslutningsvis  vil  jeg  gerne  fremhæve  ,  at  det  fremgår   af udredningen, at der i de seneste 25 år er kommet ekstra f o- kus på  handicappede og deres vilkår.

15/1515 Det er en god udvikling og en udvikling, som regeringen vil gøre sit til , skal fortsætte. Jeg mener, at det er vigtigt, at der hele tiden er fokus på og debat  om  handicapområdet   -  blandt  andet  gennem  udred- ninger som denne. Regeringen vil - som det er beskrevet i regeringsgrundlaget -  fortsætte  arbejde  t  med  at  forbedre  handicappedes  vilkår for at deltage i alle dele af samfundslivet. For at vende tilbage til min indledende pointe, så mener jeg, at den bedste  måde vi  kan sikre,  at  mennesker  med  hand i- cap kan deltage i samfundet på lige fod med andre, er ge n- nem en indsats baseret på sektoransvaret. Jeg vil nu overlade ordet til socialministeren.