Dansk Parkinsonforening Kirke Værløsevej 26   -1 3500 Værløse Dato: 22. februar 2006 Ved brev af 6. januar 2006 har Dansk Parkinsonforening rettet en enslyden- de  henvendelse  til  socialministeren,  beskæftigelsesministeren  ,  økonomi -  og erhvervsministeren  og  skatteministeren  samt  til  Folketingets  Arbejdsmar- kedsudvalg og Socialudvalg. Den rejste problemstilling drejer sig hovedsageligt om hjælp til so  ndemad og indtægtsregulering af førtidspension  efter lov om højeste og mellemste fø r- tidspension  mv.  Jeg  har  derfor  aftalt  med  beskæftigelsesminister  en,  skatte- ministeren  og  ø -  og  erhvervsministeren,  at jeg  også  svarer  på  deres vegne. I brevet fra foreningen og  i et vedlagt bilag ”Opråb” af 10.12.2005 fra Erik Mortensen, Fjeldsø, peges der på, at   der er tilfælde, hvor den sociale lovgi  v- ning og skattelovgivningen kommer i konflikt med hinanden. Det nævnes, at hustruens pensionsforhold medfører en reel ”  beskatning” af ham på 100 pct. Det  er  oplyst,  at  hustruen  modtager  højeste  førtidspension  ,  og  at  hun  på grund af ægtefællens indkomst ikke kan få  hjælp til udgifter til    medicin og sondemad.  Endvidere  er  det  anført,  at  d ette  ikke  harmonerer  med  regerin- gens udtalelser om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Først og fremmest må jeg afvise, at der er tale om skattemæssig problemsti l- ling. Dansk Parkinsonforening har blandt andet nævnt, at indtægtsreguleringen af pensionen  er  til  hinder  for,  at  der  kan  udbetales  hjælp  til  sond  emad,  og  at dette problem kunne løses ved at ophæve reglerne om indtægtsregul ering af pensionen på baggrund  af ægtefællernes eller de samlevendes samlede in d- komster eller ved at henføre udgiften til lovgivningen om hjælpemidler. Dette synspunkt må jeg også afvise.   Der er ikke hjemmeli pensionslovene til at yde helbredstillæg til pensionistens egne udgi  fter til ernæringspræparater, selv om sygesikringen yder tilskud til disse udgifter. Begrundelsen er, at den del af ernæringspræparat ets pris, som brugeren selv skal betale, gennemsnit- ligt  svarer  til  udgiften  for  almindelig  kost.  Det  er  derfor  ikke  indtægte  rnes størrelse, der er årsagen til, at der ikke kan udbetales helbredstillæg til pens i- oni stens egne udgifter til ernæringspræparater . Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] J.nr. 040-852

2 Der  ydes  et  tilskud  fra  den  offentlige  sygesikring  på  60  pct.  af  patientens udgifter til lægeordinerede  ernæringspræparater og remedier. De resterende 40  pct.  vil  svare  til  den  gennemsnitlige  udgift  til  almindelig  ernæ  ring.  For patienter, der er i kontakt med hjemmeplejen udleveres  en række remedier, der  skal  anvendes  ved  indtagelse  af  ernæringspræparater  via  sonde,  vede r- lagsfrit af hjemmesygeplejen. Hvis pensionistens økonomiske forhold er sæ   rlig vanskelige, kan kommunen dog  træffe  afgørelse  om  udbet   aling  af  personligt  tillæg  efter  en  nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske fo rhold Om  baggrunden  for  indtægtsreguleringen  af  f  ørtidspension  efter  loven  om højeste,  mellemste  førtidspension  mv.,    kan  jeg  oplyse,  at  pensionen  er  en offentlig forsørgelsesydelse til personer, som har en varigt nedsat erhverv s- evne og som derfor ikke kan forsørge sig selv . Derfor indtægtsreguleres pe  n- sionen  i  takt  med  stigende  indkomster  ud  over  den  sociale  pension.  Hvis pensionisten  er  gift  eller  har  en  samlever  bliver  pensionen  nedsat  på  ba g- grund af parrets samlede indkomster. Med stigende indkomster vil der være et mindre behov for forsørgelse  fra det offentlige. Når man på pensionso  m- rådet fastsætter ydelsesniveau og regler om indtægt sregulering, er det ud fra en politisk vurdering af prioriteringen og målretningen af de offentlige yde l- ser. Da førtidspension en er en varig forsørgelsesydelse fra det offen tlige, der skal dække et aktuelt forsørgelsesbehov   , kan man ikke – som foreningen p   eger på -  sammenligne  regler  om  førtidspension  med  for  eksempel  reglerne om  a r- bejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge . Her er der i højere grad tale om en kompensation for et konkret indtægtstab i en begrænset p eriode. For at få ret til arbejdsløshedsdagpenge og sygedagp enge kræver det også, at man opfy   l- der et forudgående beskæftigelseskrav    og for at få  ret til arbejdsløshedsda g- penge, skal man have forsikret sig. De nævnte omstændigheder i brevet giver mig således  ikke anledning til at overveje ændringer af lovgivning  en. Det gælder både for så vidt angår m u- ligheden for at få egne udgifter til ernæringspræparater dækket via helbred s- tillæg  eller  via  den  øvrige  sociale  lovgivning     og  for  så  vidt  angår  reglerne om indtægtsregulering af pensionstillægget og helbredstillægget . Med venlig hilsen Eva Kjer Hansen