Dato: 10. juli 2006 |
                                |
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. januar 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender svar på spørgsmål nr. 84 (SOU alm. del)
Â
Spørgsmål nr. 84:
â€Ministeren bedes oplyse, om kommunerne, i tilfælde hvor der findes oplysninger om eventuelle krænkelser begÃ¥et af de ansøgende adoptivforældre, har pligt til at viderebringe disse oplysninger til den myndighed, der foretager afgørelsen om adoption?â€
Svar:
Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål nr. 83 (SOU alm. del) har jeg fra Familiestyrelsen modtaget en redegørelse, hvortil jeg henviser. Redegørelsen er oversendt i fortrolighed til Socialudvalget.
Af redegørelsens afsnit IV fremgår følgende:
â€Familiestyrelsen har desuden overvejet spørgsmÃ¥let om, hvorvidt der bør stilles krav om, at de adoptionsundersøgende myndigheder (statsamtet/amtet) umiddelbart forud for udfærdigelse af adoptionsbevillingen bør sikre sig, at kommunen ikke – selvom kommunen har udstedt plejetilladelse til det hjemtagne barn – er i besiddelse af oplysninger, som de adoptionsundersøgende myndigheder finder relevante for adoptionssagen.
Det bemærkes i den forbindelse, at Familiestyrelsen lægger til grund, at kommunen vil kunne videregive sådanne oplysninger uden at handle i strid med tavshedspligtsreglerne, jf. forvaltningslovens § 29, stk. 1, og stk. 3, idet der dels kan indhentes samtykke fra ansøgerne, dels kan lægges vægt på særlige hensyn til det kommende adoptivbarns interesse i, at oplysningerne indhentes. Dette spørgsmål er ikke alene relevant i sager om familieadoption, men også i sager om fremmedadoption.
Det er Familiestyrelsens overordnede opfattelse, at adoptionsmyndighederne ikke skal sætte spørgsmålstegn ved den vurdering af ansøgernes forhold, som kommunen foretager i forbindelse med udstedelse af plejetilladelsen, og det er derfor også styrelsens overordnede opfattelse, at adoptionsmyndighederne ikke aktivt skal tage skridt til at afklare med kommunen, om der – bortset fra plejetilladelsen - er oplysninger af betydning for adoptionssagen. Det bemærkes i den forbindelse, at plejetilladelsen i praksis ikke indhentes af adoptionsmyndighederne, idet den i familieadoptionssagerne normalt indhentes af ansøgerne selv, mens den i fremmedadoptionssagerne indhentes af de formidlende organisationer.
Styrelsen kan dog ikke udelukke, at det kan være relevant for adoptionsmyndighederne at indhente oplysninger udover plejetilladelsen fra kommunen. Dette forudsætter dog, at adoptionsmyndighederne er bekendt med, at kommunen ligger inde med sådanne oplysninger. I disse tilfælde finder Familiestyrelsen, at adoptionsmyndighederne skal indhente oplysningerne som led i sagsbehandlingen.
Tilbage vil der være enkelte sager, hvor kommunen er i besiddelse af oplysninger af relevans for adoptionssagen, men hvor adoptionsmyndighederne ikke ved dette, hvorfor de kun bliver gjort bekendt med oplysningerne, hvis kommunen på eget initiativ videregiver dem.
Familiestyrelsen har spurgt Socialministeriet, om der er en selvstændig pligt for kommunerne til at videregive oplysninger til den myndighed, der skal afgøre adoptionssagen.
Socialministeriet har besvaret henvendelsen med følgende:
â€Det er nødvendigt, at kommunerne fÃ¥r kendskab til, at der er en adoptionssag i gang for, at de kan videregive eventuelle oplysninger til statsamtet om seksuelle overgreb pÃ¥ børn, som er begÃ¥et af de mulige adoptivforældre.
Familiestyrelsen har oplyst, at hvis der er tale om adoption af børn under 14 år, der ikke er biologisk barn eller adoptivbarn af adoptantens ægtefælle, skal der foreligge en plejetilladelse, som udstedes af kommunen, før bevilling til adoption kan udstedes.
Det betyder, at kommunen i alle adoptionssager skal vurdere de kommende adoptivforældres egnethed. Hvis de mulige adoptivforældre tidligere har begået seksuelle overgreb, vil kommunen give afslag på plejetilladelse. Kommunen skal begrunde afslaget over for statsamtet, og ad denne vej underretter kommunen om evt. seksuelle overgreb. I sager, hvor der alene er tale om en mistanke om seksuelle overgreb, er det op til kommunens skøn om, der på den baggrund skal gives afslag på plejetilladelse og om statsamtet skal orienteres.
Socialministeriet vil i forbindelse med den kommende revision af vejledning om særlig støtte til børn og unge tilføje, at kommunen i forbindelse med udstedelse af plejetilladelse til brug for en adoption bør overveje at supplere tilladelsen med uddybende oplysninger af betydning for sagen.â€
Lars Barfoed
                                                                                                         /Pernille Moll