Folketingets Socialudvalg Dato: 19. december 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  13.  december 2005   følger   h ermed   –    i   5   eksemplarer   –    socialministerens   svar   på spørgsmål nr. 65 (SOU Alm. del) Spørgsmål nr. 65: ”Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. dece  m- ber 2005 om samrådsspørgsmål D og E.” Svar: Talepapiret er vedlagt. Eva Kjer Hansen /Mikael Lynnerup Kristensen Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] BNI/ J.nr. 640-1652

2 Talepapir til brug for samrådsspørgsmål den 12. dece   m- ber 2005 vedrø rende samrådsspørgsmål D og E. Spørgsmål   D: ” Ministeren bedes redegøre for indholdet i rapporten fra SFI om fattige bo r- gere og udsatte grupper, jf. SOU – spørgsmål 23, herunder hvilke initiat iver regeringen påtænker i forlængelse heraf. ” Svar: Lad mig slå fast med det samme: Når de frivillige sociale organisationer er bekymrede, så er jeg også beky   m- ret. Når  de  frivillige  sociale  or ganisationer  peger  på,  at  en  række  menn   esker  i Danmark har det dårligt, så er det selvfølgelig noget, vi skal se nærmere på. Det er derfor vi har spurgt organisationerne om, hvordan de oplever situatio- nen for deres brugere. Desværre har der ikke været sæ rlig lang tid til at gennemføre unders ø og desværre har vi kun fået svar fra 32 ud af de i alt 51 organ   isationer, som SFI har rettet henvendelse til. Undersøgelsen viser, at 21 ud af de 32 organisationer  – altså 66 %     - vurde- rer, at det samlet set er gået ”lidt dårligere” eller ”dårligere” for deres brug e- re, og at brugerne har mere sammensatte problemer. Som  det  fremgår  af  en  artikel  i  Berlingske  Tidende  fra  i  dag,  så  peger  en række  organisationer  på,  at  det  faktisk  går  bedre,  men  at  deres  oplevelse r ikke er kommet til den brede offentligheds kendskab. Fx siger sekretariatsle- der hos Landsforeningen af Væresteder, Cliff Kaltoft, at: ”Kvaliteten af ti   l- buddene er blevet væsentligt bedre. Inden for de seneste fire år er der ko   m- met behandlingsgaranti, en permanentgø sindslidende og misbrugere, og der er blevet oprettet 30-40 nye væ  resteder.” Går man mere i detaljer med undersøgelsen og ser på, hvordan organisati   o- nerne har svaret i forhold til de forskellige målgrupper,  er der betydelig vari- ation. Både med hensyn til vurderingen af udviklingen og i forhold til forkl a- ringer på udviklingen. På  en  lang  række  punkter  svarer  de  fleste  organisat   ioner,  at  situationen  er uændret. Mange  fremhæver  ændringer  i  målgruppernes  indko mstforhold  og  gæld  s- problemer som en af forklaringerne på udvikli ngen. På  andre punkter mener flertallet,  at  der er sket en række forbe   dringer i de sociale tilbud - fx angående omfang og kvalitet af behandlingstilbud, bruge r- inddragelse og udvikling af nye met o der.

3 Endelig  peger  de  hørte  organisationer  på  en  række  barrierer  og  løsninger  i forhold til at give de forskellige målgrupper bedre mulighed for at opnå en mere  aktiv  deltagelse.  Det  kan  være  gennem  fx  social  aktivering,  revalid  e- ring, uddannelse eller arbejde. Organisationerne er som sagt bekymrede over de økonomiske forhold for en række udsatte menn  esker. Derfor har jeg slået fast, at regeringen vil fremsætte et lovforslag om gæld s- eftergivelse  for  kontanthjælpsmodtagere  i  håbløs  gæld.  Jeg  har  samt idig påpeget, at regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at forbedre forho l- dene for de førtidspensionister, som i dag modtager de laveste ydelser. Ingen skal være i tvivl om, at regeringen tager situ  ationen alvorligt. I onsdagens spørgetid  gav  stat sministeren udtryk for, at der  er  mennesker i dette land, som har problemer.  Samtidig slog statsministeren fast, at de fri- villige  sociale  organisationers  vurderinger  selvfølgelig  vil  indgå  i  regeri  n- gens arbejde. Uenigheden  mellem  regeringen  og  oppositionen  ligger  et  helt  andet  sted. Oppositionen forsøger at fremstille det, som om de svageste i Danmark g e- nerelt har fået det dårligere. Og det er simpelthen ikke ko  rrekt. Det er rigtigt, at nogle mennesker har det skidt, og der må vi sæ   tte ind for at hjælpe    dem.  Men  set  over  en  bred  kam  er  andelen  af  danskere  i  lavind- komstgruppen den samme  som tidligere - nemlig ca. 4½ procent af befolk- ningen. Dermed er  lavindkomstgruppen i Danmark betydeligt  mindre end  i de fleste andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Oppositionen  ønsker  at  skabe  kunstige  modsætninger  gennem  ordkl   ø Det er godt forsøgt. Men jeg synes, det er fuldstændig uproduktivt at b   evæge sig ud i en strid om ord. Derfor har jeg også opfordret til noget mere præcision. Der er fo   rskel på om man taler om de svagest stillede generelt - og så de enkeltme nnesker, der er i en udsat situation. Man skal ikke blande tingene sammen. Vi skal holde tungen lige i munden i denne debat. For hvad er det egentlig vi taler om? Resultatet af undersøgelsen bl andt de frivillige sociale organisatio- ner viser, at et flertal vurderer, at udviklingen er gået i en forkert retning for de  målgrupper, de b eskæftiger sig med. Det  er i sig selv bekymrende, men det siger altså ikke noget om den generelle u dvikling.   Vi risikerer at blande situationen for de udsatte grupper sammen med diskus- sionen om udviklingen i lavindkomstgruppen. De socialt udsatte er en meget sammensat gruppe, som bl.a. består af hje m- løse,  stofmisbrugere,  prostituerede,  sindslidende,  alkoholmisbruger e  og  an- dre. Alene fordi man har en lav indkomst, behøver man ikke samtidig være

4 socialt udsat, og fordi man er socialt udsat, behøver man ikke at have en lav indkomst. Mange socialt  udsatte har  fået tilkendt fø  rtidspension, og næsten alle  førtidspensionist er  har  indkomster  over  den  sædvanlige  grænse  for  lav indkomst. Det er altså to forskellige og kun i begrænset omfang sammenfa   l- dende grupper. De  frivillige  sociale  organisationers  tilbagemeldinger  vedrører  de  enkel t- mennesker, som lige netop de er i kontakt med. Her er vurderingen, at de har det dårligere. Og det skal vi gøre noget ved. Jeg  er  derfor  også  meget  enig  med  forskningsleder  Ole  Gregersen  fra  SFI, som i fredags kommenterede undersøgelsen. Ifølge Ole Gregersen har org  a- nisationerne ikke fingrene i hele målgruppen af de svag este i landet og han konstaterer derfor, at der er ” usikkerhed forbundet med at bruge den unde r- søgelse  til  at  sige,  hvordan  situationen  for  de  udsatte  gru pper  har  udviklet sig, men den giver et udmærket billede af, hvordan organi  sationerne ser på verden” De  særlige  problemer,  som  de  socialt  udsatte  kæmper  med,  kan  som  u d- gangspunkt  ikke  klares  ved  at  forhøje  indkomsten.  Der  er  tale  om  menn e- sker, som lever et meget vanskeligt liv – med misbrug, psykisk sygdom eller kriminalitet –o g der skal helt andre m etoder til at ændre på det. De udsatte grupper har ofte brug for noget andet end bare en pose penge: De har brug for støtte, så de kan klare tilværelsen, hjælp til at komme ud af et misbrug og den slags initiativer. Jeg synes, at oppositionen gør de udsatte mennesker en bjørnetjen  este ved at gøre denne sag til en kamp om at kløve ord. Oppositionen fo  rsøger at bruge de allersvageste danskeres situation til at bilde befolkningen ind, at det gene- relt går dårligere for de sv  ageste i Danmark. Mennesker på kanten af arbejdsmarkedet har i disse år en enestående muli   g- hed  for  at få  et  arbejde,  og  de  kan  herved  helt  grundlæggende  få  forbedret deres situation. Det har de, fordi ledigheden er lav, og væksten er høj. Jeg er glad for at få  de  frivillige sociale organisationers vurderinger af for- holdene for de udsatte grupper i den undersøgelse, SFI har genne mført. For undersøgelsen viser faktisk også, at en række ting virker efter hensigten. De frivillige organisationer peger for eksempel på,  at behandlingstilbuddene for  narkomaner  og  alkoholikere  er  blevet  bedre.  Og  netop hér  har  vi  netop sat massivt ind. I det hele taget handler regeringens socialpolitiske strategi om, at vi ikke vil opgive et eneste menneske. Vi vil ikke bare sende folk en check og lade dem tilbringe resten af tilværelsen parkeret på kanten af samfundet. Vi har desværre flere årtiers erfaringer i at yde pa   ssiv bistand. Det har været en fiasko, som vi stadig lider under.

5 Et bredt flertal i Folketinget har heldigvis lagt linjen om. Det handler om at yde en målrettet hjælp til de personer, der har behov. Det han   dler ikke om at fastholde dem på passiv forsørgelse. Derfor har vi både indført loft over kontanthjælpen og samtidig sat ind med massiv hjælp til de svageste. En del af organisationerne peger på indførelse af loftet over kontan  thjælpen som en af forklaringerne på dårlige forhold for de svagest sti  llede. Og en af de grupper, man konkret peger på, er de enlige forsø  rgere. Hér må jeg dog give udtryk for en vis skepsis. Det hedder sig, at loftet over kontanthjælpen rammer de enlige forsørgere m   eget hårdt. Det er simpelthen ikke korrekt. Loftet over kontanthjælpen for enlige forsø   r- gere  ligger  på  dagpengemaksimum.  Mere  kan  de  ikke  få  i  samlet  kontan  t- hjælp  og  boligstøtte.     Det  er  faktisk  et  temmelig  højt  loft.  90  procent  af  de enlige forsørgere er overhovedet ikke omfa ttet af loftet over kontanthjælpen. Og  for de sidste 10  procent, hvor det er tilfældet, mister  man  i gennemsnit 130 kr. om mån eden. Hensigten  med  loftet  er,  at  det  skal  kunne  betale  sig  at  arbejde.  Og  det  er vigtigt, at vi sørger for at flere kommer i job eller kommer tættere på beskæ f- tigelse. I den seneste tid har der været en del diskussion om loftet over kontanthjæ l- pen. Derfor har regeringen i enighed med Dansk Folkeparti besluttet, at der skal  gennemføres en  kulegravning  på  området,  hvor det  bl.a.  skal  unders   ø- ges, om der er forhold som fx barsel, sygdom, børnepasning, psykiske pr o- blemer og andet, der bremser kontanthjælpsmodt  agernes vej til job. Vi har et velfærdssystem, der står  klar til at hjælpe de mennesker, som har brug for hjælp. Er man syg eller nedslidt og ude af stand til at komme i a  r- bejde igen, skal der tilkendes førtidspension. For alle andre, hvor beskæft   i- gelse  fortsat  er  en  mulighed,  er  der  en  række  forskellige  tilbud,  som  kan bringe dem tæ  ttere på arbejdsmarkedet. Her er det vigtigt, at vi er parate med særlige tilbud til særlige grupper. R e- geringen har da også arbejdet målrettet med en række tiltag, fx behandling s- garanti, nye botilbud, vikar- og  mentorordninger, en udvidelse af støtte - og kontaktpersonordningerne,  flere  akutpladser  til  hjemløse  osv.  Dette  er  alt sammen tiltag, der sigter på at give endnu flere en mulighed for at komme i beskæftigelse og dermed få økonomisk og social fre mgang. Undersøgelsen viser som sagt også, at tilbuddene til fx narkomaner, alkoh  o- likere og hjemløse er blevet bedre. På dette punkt mener jeg, at organisati  o- nernes  svar  bekræfter,  at  der  er  sket  klare  forbe  dringer  i  form  af  flere  og bedre behandlingstilbud, brugerinddragelse og udvikling af nye metoder. Det kan kun tages som udtryk for, at regeringens initiativer virker.

6 Og  regeringen  er  allerede  i  gang  med  en  række  nye  initiativer  for  at  lette dagligdagen  for  de  svagest  stillede.  Fx  viser  undersøgelsen,  at   gæld  er  et særligt  belastende  problem  for  mange  af  de  svagest  stillede.  Derfor  vil  vi fremsætte et lovforslag om gældsefte rgivelse for socialt udsatte grupper. Endelig har der også i forbindelse med dette års satspuljeforhandlinger været stort fokus på  de udsatte grupper. Jeg skal her blot nævne et par eksempler, som er udtryk for den målrettede indsats, som reg eringen i enighed med de øvrige satspuljepartier gennemfører til fordel for de udsatte gru  pper. Der er bl.a. puljen til social aktivering, hvor formålet er at forbedre de sv a- geste  gruppers  inddragelse  i  samfundet  og  på  arbejdsmarkedet,  bl.a.  ved  at gøre en særlig in   dsats for at give alle en mulighed for et liv med indhold og udvikle deres sociale kompetencer, som måske kan bane vejen for beskæft   i- gelse. Et andet projekt, som vi støtter, er Mødrehjælpens projekt om sårbare mødre. Formå let er at sikre en sammenhængende og målrettet indsats for at fremme unge og sårbare mødres muligheder for udda  nnelse og beskæftigelse samt at styrke mødrene i deres  forældr  e-evne. Ved at styrke forældrene, styrker man deres børn, forebygger dårlig trivsel og vanskelig adfærd hos børnene, hvi l- ket medvirker til at bryde den negative sociale arv. Jeg skal ikke fortsætte opremsningen her, men blot understrege, at det lig  ger mig stærkt på sinde at fortsætte rækken af initiativer, der sigter på at forbe d- re de udsatte gruppers forhold. I den forbindelse er  det  vigtigt,  at  holde fast i den gode dialog, der er med organisationerne på  omr å det, og at lytte til de  forslag og  ideer, de kommer med.  Jeg  vil  derfor  tage  initiativ  til  at  invitere  den  kreds  af  organisationer, der har deltaget i undersøgelsen, til et møde i Socia  lministeriet, for at drøfte de spørgsmål og udfordringer   de ser.

7 Spørgsmål E: ”Ministeren  bedes  redegøre    for,  hvorfor  ministeren  ikke  har  holdt  sit  løfte om at levere den lovede redegørelse om udsatte grupper, jf. - SOU alm. del – spørgsmål  23,  den  1.  december  2005.  Ministeren  bedes  i  den  forbinde  lse oplyse,  hvornår  ministeriet  har  modtaget  rapporten  fra  SFI,   hvor  rapporten har befundet sig i den mellemliggende periode, samt hvilke ministerier, insti- tutioner m.v. rapporten har været til gennemsyn hos. Endvidere bedes min  i- steren oplyse, hvorfor rapporten ikke er sendt direkte til Folketingets Social- udvalg efter modtagelse fra SFI, samt om der efter modtagelsen er foretaget rettelser i rapporten og i givet fald hvilke.” Svar: Dernæst er jeg blevet bedt om at redegøre for selve processen omkring uda   r- bejdelsen af undersøgelsen. Oprindeligt bad Folketingets Socialudvalg om at få udarbejdet redeg ø forbindelse med spørgsmål nr. 89 af 23. september, hvor fristen for svar blev anført til at være senest den 1. december. En redegørelse, hvor samtlige relevante organisationer skal høres, forudsæ t- ter naturligvis, at vi rent  faktisk spørger organisationerne. Derfor bad Soc i- alministeriet Socialforskningsinstituttet om at forestå selve undersøgelsen. I henhold til den kontrakt, der er indgået med SFI, er det SFI, der har det fa g- lige ansvar for gennemførelse af undersø  gelsen. En  undersøgelse  forudsætter,  at  der  er  gennemført  et  ordentligt  fora rbejde med  hensyn  til  udvælgelsen  af  organisationerne  og  konstruktionen  af  et spørgeskema.  Dernæst  skal  spørgeskemaerne  sendes  ud,  org anisationerne skal have tid til at svare, og der skal gennemføres en rykkerprocedure. End e- lig skal de modtagne data behandles, og der skal skrives en rapport. Set i det lys, har der ikke været meget tid til at få gennemført unders ø og det er forklaringen på, at det ikke var muligt at sende de n færdige unde  r- søgelse til Socialudvalget den 1. december. Under  forberedelsen  og  gennemførelsen  af  undersøgelsen  har  der  v  æ  ret  en løbende dialog mellem SFI og Socialministeriet. Socialministeriet modtog et udkast til rapporten den 28. november. Socialministeriet har ikke haft adgang til at rette i rapporten, men har været i dialog med SFI for at kvalitetssikre indholdet i rapporten, herunder kommet med forslag til sproglige præciseringer. Den endel  ige rapport blev modtaget i Socialministeriet den 5. december 2005. Udkastet  til  rapporten  har  været  sendt  til  orientering  i  Statsministeriet,  B  e- skæftigelsesministeriet, Indenrigs  - og Sundhedsministeriet og Finansministe- riet. Undersøgelsens resultater vedrører politikområder, der hører under en række ministerier. Det er derfor helt naturligt, at disse ministerier har haft mulighed for at orientere sig i materialet forud for offentliggøre lsen.

8 Undersøgelsen  blev  sendt  til  Folketings  Socialu dvalg  den  6.  december  – altså umiddelbart efter at Socialministeriet mo dtog den endelige rapport fra SFI den 5. december.