Folketingets Socialudvalg Dato: 19. januar 2006 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  2.  december 2005   følger   herme d   –    i   5   eksemplarer   –    socialministerens   svar   på spørgsmål nr.   60 (SOU Alm. del). Spørgsmål nr.   60: ” Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. august 2005 fra Lands- foreningen  af  Bedsteforældre  vedrørende  slægtsanbringelser,  jf.  alm.  del - bilag 91.” Svar: Landsforeningen  af  Aktive  Bedsteforældre  stiller  2  spørgsmål  vedrørende anbringelser  af  børn  og  unge  hos  bedsteforældre  eller  andre  fra  familiens netværk. Spørgsmål  1  vedrører,  så  vidt  jeg  kan  se,  afgrænsningen  mellem  privat døgnpleje og en  generel godkendelse som plejefamilie. Socialministeriet har den 17 . oktober 2005 besvaret en henvendelse fra foreningen, hvor afgræn  s- ningen  beskrives.  Jeg  kan  henvise  til  denne  besvarelse,  der  er  vedlagt  som bilag 1. Det  andet  spørgsmål  vedrører  problema   tikken  om  honorering  af  netværk  s- plejefamilier for deres indsats. Ifølge anbringelsesreformen får   en netværk  s- plejefamilie  dækket  alle  omkostninger  ved  at  have  barnet    eller  den  unge boende. Det vil bl.a. sige  alle udgifter til  kost og logi, tøj samt fornøje  lser. Hvis det af hensyn til barnet eller den unge er nødvendigt, at plejeforæ   ldrene går hjemme, kan kommunen dække den tabte arbejdsfortjeneste i fo   rbindelse med, at der ikke længere er en indtægt. En  anbringelse  i  netværket  sker,  fordi  der  er  tale  om  per  soner,  som  barnet eller den unge kender på forhånd og har en tæt relation til. Jeg mener ikke, at en  anbringelse  i  netværket  skal  ske  med  det  mål,  at  netværksplejefam ilien Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] ASA/ J.nr. 217-987

2 kan opnå en ekstra indtægt. Jeg tror heller ikke, det er derfor, man ønsker at tage et barn eller en ung fra sit nære netværk ind i sin familie. I forhold til dækningen af udgifter i forbindelse med en privat døgnpleje kan jeg henvise til besvarelsen i bilaget. Eva Kjer Hansen /Birgitte Lundblad Bilag vedlagt: Kopi af Socialministeriets besvarelse af henvendelse fra Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre   dateret 17. oktober 2005.

3 Landsforeningen af aktive bedsteforældre Postboks 17 2820 Gentofte 17. oktober 2005 Vedrørende udstedelse af plejetill adelse Socialministeriet har modtaget henvendelse fra den 14. september i år vedr ø- rende forskellen på udstedelse af henholdsvis privat plejetilladelse og gen e- rel plejetilladelse. Privat  familiepleje  skal  forstås  som  enhver  situation,  hvor  forældrene  ha   r besluttet, at barnet skal bo hos andre end dem selv uden, at dette er iværksat med kommunens mellemkomst. Den private familiepleje er dermed ikke en hjæ  lpeforanstaltning efter serviceloven, men er alene en beslutning truffet af forældremyndighedsindehave  ren.  Kommunen,  hvor  familieplejen  bor,  skal dog godkende den private familiepleje, hvis familien skal have barnet boen- de længere end 3 måneder, jf. lov om social service § 64, stk. 1. Forældremyndighedsindehaveren  skal  selv  afholde  udgifterne  til  forsørg   el- sen, da det ikke er at betragte som en anbringelse uden for hjemmet, men er privat døgnpleje. Den private familiepleje kan dermed ikke modtage vede r- lag  fra  kommunen  eller  få  dækket  deres  omkostninger  ved  at  have  barnet boende. Kommunen  skal  undersøge  fa milieplejens  forhold,  inden  der  gives  en  god- kendelse.  Undersøgelsen  skal  være  baseret  på,  om  opholdet  må  antages  at være  til  gavn  for  barnet.  Vurderingen,  af  hvorvidt  opholdet  er  til  gavn  for barnet, og hvor omfangsrig undersøgelsen af familiens forhold sk al være, er afhængig af barnets alder, opholdets længde og tilknytningen til den pågæ l- dende familie. Hvis  der  er  tale  om  et  længerevarende  plejeforhold,  skal  kommunen  ved undersøgelsen  og  afgørelsen  om,  hvorvidt  der  kan  gives  en  plejetilladelse læ  gge væg  t på de samme forhold som ved en ansøgning om adoption. Dog vil der ved ophold hos nære slægtninge, som barnet allerede har et nært fo r- hold til, som f.eks. bedsteforældre, onkler eller mostre, være en formodning for, at opholdet vil være til gavn for barne  t. Der vil derfor ikke være grun  d- lag  for  at  foretage  en  grundig  undersøgelse  af  forholdene  i  hjemmet,  med mindre der er konkrete forhold, der for en grundigere undersøgelse.

4 Forskellen mellem godkendelsesproceduren ved en privat familiepleje og en generel plejetilladelse som plejefamilie består således primært i, at komm    u- nen  ved  en  privat  familiepleje  kan  foretage  en  skønsmæssig  vurdering  af, hvor  grundig  undersøgelsen  skal  være,  mens  undersøgelsen  ved  en  generel plejetilladelse  har  nogle  faste  kriterier.  Derudover  så  vil  en  plejetilladelse givet til en privat familiepleje være givet i forhold til et konkret barn. Det er kommunen, der vurderer om, der skal udstedes en plejetilladelse til en privat  familiepleje,  som  forældremyndighedsindehaveren  har  fundet.    Pleje- forældrene kan klage over afslag på udstedelse af plejetilladelse til Det Soc   i- ale Nævn. De her beskrevne regler er nærmere beskrevet i den gældende vejledning om særlig støtte til børn og unge punkt 220 flere følgende samt punkt 243. Kommunen skal ikke føre tilsyn med  forholdene i den  private familiepleje, men skal generelt tilrettelægge sit arbejde, så den tidligt får øje på børn og unge, der har behov for særlig støtte. Denne generelle tilsynsforpligtelse kan føre til, at kommunen  vurderer, at de r er behov for særlig støtte til et barn, der  er anbragt i en  privat familiepleje. Kommunen skal iværksætte en næ r- mere undersøgelse af barnets forhold med henblik på evt. at træffe en afg ø- relse om foranstaltninger til støtte for barnet. Med venlig hilsen Anne Sandbeck