Folketingets Socialudvalg Dato: 22. december 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  23.  november 2005   følger   h ermed   –    i   5   eksemplarer   –    socialministerens   svar   på spørgsmål nr.   52 (SOU Alm. del). Spørgsmål nr.   52: ” Ministeren  bedes  sende  udvalget  en  uddybende  definition  af  begrebet  fat- tigdom.” Svar: Begrebet  fattigdom  anvendes  i  mange  forskellige  betydninger  og  sammen- hænge  .  Fattigdomsspørgsmålet    har dybe folkelige rødder , og mobiliserer de stærkeste  følelser   .  Det  er en  af  årsagerne  til fattigdom sspørgsmålets stærke politisering,og   en tilskyndelse til at strække begrebet   over mere end godt er. I  Socialforskningsinstituttets  rapport,   ” Fattigdom:  Begreber  og  metoder  i forskning og politik” ,af Erik Jørgen Hansen,    1989, er anført : ”Den  eneste  vej  frem   mod  en  stringent,  og  dermed  forskningsmæssigt  og politisk anvendeligt, fattigdomsbegreb synes at være en   insisteren på, at fa t- tigdom i sin kerne betyder mangel på nødvendige materielle ressourcer, ua  n- set om disse opgøres i peng e eller på anden måde.” I  Socialforskningsinstituttets  rapport,  ” Fattigdom  og  Social  Eksklusion”,   af Jørgen Elm Larsen,  2004, er f okus også på de materielle ressourcer  . I rappor- ten skelnes mellem fattigdom og social eksklusion: ” Forskellen mellem fattigdom og social eksklusion er, at fattigdom vedrører begrænsede økonomiske og materielle ressourcer og de afsavn, som affø heraf, mens social eksklusion vedrører en betydeligt   mere omfattende række af  “sociale  problemer”,  der  besværliggør eller  umuliggør  en  persons  eller gruppes  inklusion  og  deltagelse  inden  for  ét  eller  flere  centrale  områder  i Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] THE/ J.nr. 640-1644

2 samfundet.  Social  eksklusion  som  ikke-deltagelse  er  forbundet  med  mange andre  faktorer  end  indkomst  og  materielle ressourcer  –  for  eksempel  alder, dårligt   helbred, handicap, sygdom, kulturelle forskelligheder, diskrimination eller mangel på tid. Der er brug for begge begreber, og der er  g od g rund til at opretholde en skelnen mellem dem.” Når  der  i  ovenstående  tales  om  ”nødvendige  materielle  ressourcer” ,  ”b e- grænsede  økonomiske  og  materielle  ressourcer   ”   og  ” afsavn”,   er  det  ikke gamle dages absolutte fattigdom, der søges indkredset.   Den slags fattigdom er heldigvis ikke problemet i Danmark i dag. Det drejer sig derimod om en relativ fattigdom, som udelukker fra gængs livsstil eller l  evevis. Ovenstående giver selvsagt ikke en opskrift, der kan anvendes til at afgøre, om vi står over for fattigdo m.  Det mener jeg heller ikke er muligt eller nø d- vendigt. Jeg tror, at vi er bedst tjent med at være konkrete, når vi diskuterer sociale problemer. Eva Kjer Hansen /Mikael Lynnerup Kristensen