Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 7. december 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. november 2005 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 51 (SOU Alm. del).
Â
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. november 2005 fra Dansk Cøliaki Forening vedrørende dækning af merudgifter til overholdelse af glutenfri diæt for pensionister og førtidspensionister før den 1. januar 2003, jf. alm. del - bilag 79.â€
Svar:
Efter pensionslovene kan kommunen udbetale et personligt tillæg til folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, hvis deres økonomiske forhold er særligt vanskelige. Kommunen træffer afgørelse om personligt tillæg efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens forhold.
Personligt tillæg kan gives til rimelige og nødvendige udgifter, herunder fx udgifter til diætkost.
Førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, og som har en personlig hjælperordning efter servicelovens § 77, har endvidere mulighed for at få dækket de nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84.
Dansk Cøliaki Forening refererer i sin henvendelse til en beregning, der viser hvilke merudgifter forskellige personer med cøliaki - fordelt på køn - har i forskellige aldersgrupper. Der er tale om en gennemsnitlig vurdering af merudgifter på baggrund af en standardmæssig kostsammensætning.
Pensionslovens bestemmelser om personligt tillæg er målrettet de økonomisk dårligt stillede pensionister og forudsætter, at kommunen foretager en samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold – dvs. en samlet vurdering af indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale pension og alle andre indtægter og formue, og sammenholder denne vurdering med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter.
I vurderingen af om en udgift til diætkost er nødvendig vil indgå, om der er tale om en lægeordineret diæt. Kommunen skal i øvrigt i hver enkelt sag foretage en vurdering af hvilke merudgifter pensionisten konkret har til diætkost. Herved målrettes den økonomisk ydelse til de pensionister, som kan dokumentere merudgifter til diætkost.
Foreningen henviser til, at kommunerne anvender et fast rådighedsbeløb, når de behandler sager om personligt tillæg, hvilket fører til, at sager om dækning af merudgifter til diætkost afslås.
Jeg kan oplyse, at det er almindeligt at kommunerne fastsætter et rÃ¥dighedsbeløb. RÃ¥dighedsbeløbet kan variere fra kommune til kommune. Lovligheden af at bruge rÃ¥dighedsbeløb i økonomiske beregninger er dog betinget af, at beløbsgrænsen kan fraviges i de konkrete sager, jf. ovenfor om sager om personligt tillæg. Â
Jeg kan tilføje, at pensionister med cøliaki er stillet på samme måde som pensionister fra andre patientgrupper, som skal følge en diæt – fx- diabetikere – i forhold til at søge om økonomisk dækning af merudgifter til diætkost efter reglerne i pensionslovene.
Eva Kjer Hansen