Afdelingen for grundskole og
folkeoplysning
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K.
Tlf. 3392 5600
Fax 3392 5666
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
12. december 2005
Folketingets Socialudvalg
Christiansborg
Svar på spørgsmål 47 (Alm. del):
I brev af 17. november 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
"Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse fra en borger i
Ribe. Ministeren bedes i den forbindelse oplyse om mulighederne for
støtteperson i forbindelse med skolegang/uddannelsesforløb"
Svar:
Det er væsentligt, at uddannelsessystemet er så rummeligt, at der er plads
til, at alle kan få et undervisningstilbud, der svarer til deres behov og
forudsætninger. Det er min opfattelse, at der i uddannelsessystemet i dag
eksisterer mange og gode muligheder for støtte til børn og unge med
særlige forudsætninger og behov.
Børn og unge, hvis udvikling stiller krav om særlig hensyntagen eller støt-
te, har efter folkeskoleloven krav på at få specialundervisning og anden
specialpædagogisk støtte, så de i videst muligt omfang kan følge under-
visning på alderssvarende niveau.
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan blandt an-
det omfatte, at en elev får støtte i form af en støtteperson i en del af un-
dervisningstiden. Kommunalbestyrelsen kan enten selv sørge for special-
undervisningen eller henvise til amtsrådets foranstaltning, hvorefter
amtsrådet beslutter det nærmere indhold af tilbuddet.
Der eksisterer også støttemuligheder i ungdomsuddannelsessystemet for
elever, der har behov for specialpædagogisk støtte for at deltage i uddan-
nelse. Jeg skal om dette henvise til mit svar til Folketingets Uddannelses-
udvalg på spørgsmål 62 til L 108 af 24. februar 2005 (Forslag til lov om
ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne,
lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige
andre love).
Efter undervisningspligtens ophør kan der endvidere gives kompense-
rende specialundervisning efter lov om specialundervisning for voksne.
At undervisningen er kompenserende vil sige, at den medvirker til at