Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-151-0056 Dok.: AKJ40670 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk BB Besvarelse esvarelse af spørgsmål nr. 46 fra Folketingets Socialudvalg (Alm. del). Spørgsmål: ”Ministeren bedes oplyse, hvordan Rigspolitichefen i praksis dokumenterer, at bekæmpelse af handel med kvinder prioriteres højt af politiet - både nationalt og internationalt, når indsatsen ikke registreres, jf. besvarelsen af REU - spørgsmål 23 (SOU alm. del. - bilag 75)?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspo- litichefen, der har oplyst følgende: ”Bekæmpelsen af handel med kvinder er et område, der prioriteres højt af politiet – både nationalt og internationalt.   Uanset ressourceforbruget ikke kan opgøres samlet for dansk politi, kan det alene for Rigspolitichefens vedkommende oplyses, at der i Rigspolitichefens nationale efterforskningsstøttecenter, NEC, er én medarbejder, som udelukkende er beskæf- tiget med moniterings- og analyseopgaver i forbindelse med kvindehandel m.v., at der anvendes ca. 1 årsværk i forbindelse med deltagelse i det internationale sam- arbejde på området, at der anvendes ca. 1 årsværk på samarbejdet mellem politiet og de sociale myndigheder og organisationer, som yder støtte til ofre for kvinde- handel, og at der løbende ydes efterforskningsmæssig assistance til politikredsene (rejseholdsassistance) i forbindelse med konkrete sager vedrørende rufferi og kvindehandel. Omfanget af denne assistance udgjorde i 2004 skønsmæssigt ca. 3 årsværk og har indtil videre i 2005 haft et omfang, der skønsmæssigt kan opgøres til ca. 6 årsværk.   Efterforskningerne vedrørende kvindehandel og rufferi, hvor NEC yder bistand til politikredsene, resulterer løbende i, at der rejses sigtelser og foretages anholdelser. Det seneste eksempel er en koordineret anholdelsesaktion foretaget af politiet den 8. november 2005 i en sag vedrørende rufferi og menneskehandel. Anholdelsesak- tionen blev foretaget efter flere måneders efterforskning under ledelse af Ribe Po-
- liti og i samarbejde mellem flere politikredse, NEC og lettisk politi. Efter det op- lyste er der i sagen foreløbig sigtet 3 personer for overtrædelse af straffelovens § 262 a om menneskehandel og 10 personer – heriblandt de 3 personer, der er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 262 a – er sigtet for overtrædelse af straffelo- vens § 228 (subsidiært straffelovens § 229) om rufferi.   For så vidt angår det internationale samarbejde bemærkes, at der løbende gennem- føres konkrete samarbejdsprojekter vedrørende kvindehandel bl.a. inden for ram- merne af Interpol, Europol, Østersøsamarbejdet vedrørende organiseret kriminali- tet og det nordiske politisamarbejde, hvilket er udtryk for den prioritet, som dette kriminalitetsområde tillægges.”