Folketingets Socialudvalg Dato: 19. december 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  9.  november 2005   følger    hermed   –    i   5   eksemplarer   –    socialministerens   svar   på spørgsmål nr.   35 (SOU Alm. del). Spørgsmål nr.   35: ” Ministeren bedes sende udvalget  en  sammenligning af ydelsesniveauet for en  førtidspensionist  på  mellemste  niveau  på  den  gamle  ordning     og  for  en førtidspensionist  på  ny  ordning,  hvor  der  i  sammenligningen  tages  h  ensyn   til forskellen på de to ordninger, eksempelvis ved at der tages højde for re  g- lerne om tildeling forskellige former for tilskud som boligtilskud m.v., sål e- des, at det er muligt at foretage en sammenligning af ydelsesniveauet.” Svar: Det  kan  forekomme  nærliggende  at  foretage  en  sammenligning   mellem ”gamle”  og  ”nye” førtidspensionister.  Det  er imidlertid særdeles  vansk  eligt at  foretage  meningsfyldte,  økonomiske  sammenligninger   på  tværs  af  de  to regelsæt  for  tilkendelse  af  førtidspe   nsion.  Konklusionerne  vil  helt  afhænge af de konkrete, individuelle forhold. Efter de nye regler er ydelsesstrukturen forenklet, således at førtidspensi  onen består  af  én  skattepligtig  ydelse  frem  for  flere  ydelser,  hvor  kun  nogle  er skattepligtige.  Derudover  er  det  kun  de  ”gamle”  førtidspensionister,  der  er berettiget  til  særydelser,  som  fx  varmetillæg,  helbredstillæg,  boligydelse , børnetilskud  mv. De nye førtidspensionister har imidlertid mulighed  for at søge om yde lser på lige fod med andre borgere, det kan fx være   dækning af merudgifter for pe  r- soner mellem 18 og 65  år med  en varigt nedsat fysisk eller psykisk funkt i- onsevne.   Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] EPI/KMM J.nr. 042-2035

2 Til illustration kan vises nogle konkrete eksempler. Eksemplerne er baseret på satserne i 2006. I det første  eksempel vises den disponible indkomst efter skat og boligudgift for  en  enlig  førtidspensionist,  der   henholdsvis  modtager  mellemste  førtid s- pension og førtidspension efter  de nye regler. I  eksemplet  har  den  enlige  førtidspensionist  ingen  indtægt   er  ud  over  den sociale pension og indbetaler bidrag til ATP. Pensionisten forudsættes at bo til leje med en huslejeudgift på 36.000 kr. om året. Efter indbetaling til ATP vil pensionisten med den mellemste førtidspension modtage  143.697  kr.  i  førtidspension  og  23.292  kr.  i  boligstøtte  om  året. Indkomstskatten vil udgøre 29.850 kr. Den disponible indkomst vil herefter udgøre 137.139 kr. om året  , og efter fradrag af boligudgiften vil den dispo- nible indkomst udgøre 101.139 kr. o m året. Pensionisten  med  den  nye  førtidspension   vil  –   efter  indbetaling  til  ATP  - modtage  172.500  kr.  i  førtidspension  og  11.988  kr.  i  boligstøtte  om  året. Indkomstskatten vil udgøre 51.587 kr. Den disponible indkomst vil herefter udgøre 132.901 kr. om år  et, og efter fradrag af boligudgiften vil den dispo- nible indkomst udgøre 96.901 kr. om året. I dette eksempel vil den enlige førtidspensionist på mellemste førtidspension have en disponibel indkomst efter skat og boligudgift, der er 4.238 kr. større end den enlige pensionist, der modtager førtidspension efter de nye regler. Eksempel 1: Enlig førtidspensionist Mellemste FØP Ny FØP Forskel Social pension efter ATP 143.697 172.500 -28.803 Boligstøtte 23.292 11.988 11.304 Overførselsindkomst  i alt 166.989 184.488 -17.499 Indkomstskat 29.850 51.587 -21.737 Disponibel indkomst før boligudgift 137.139 132.901 4.238 Husleje 36.000 36.000 0 Disponibel indkomst efter boligudgift 101.139 96.901 4.238 I det andet eksempel vises den disponible indkomst efter skat og boligudgift for et ægtepar, hvor den ene ægtefælle er førtidspensionist  og modtager mel-

3 lemste  førtidspension   eller  modtager  førtidspension  efter  de   nye  regler,  og hvor den anden ægtefælle modtager den nye efterløn med den høje sats. I eksemplet har ægtefællerne ingen indtægter ud over den sociale pension   og efterlønnen . Førtidspensionisten indbetaler bidrag til ATP . Ægteparret    forud- sættes at bo til leje   og have en huslejeudgift på  48.000 kr. om året. Pensionisten  med  den  mellemste  fø rtidspension  vil  –  efter  indbetaling  til ATP  -  modtage  103.077  kr.  i førtidspension  og   11.052 kr.  i  boligstøtte  om året.  Ægtefællen modtager 172.445 kr. i efterløn om året. Ægteparrets sa m- lede indkomstskat vil udgøre  66.420 kr. Ægteparrets    disponible indkomst vil herefter udgøre  220.154 kr. om året og efter fradrag af boligudgiften, vil den disponible indkomst udgøre 1 72.154 kr. om året. Pensionisten  med  den  nye  førtidspension   vil  –   efter  indbetaling  til  ATP  - modtage  146.4 72 kr.  i  førtid spension.  Ægtefæll en  modtager  172.445  kr.  i efterløn  om  året.    Der  vil  ikke  være  ret  til  boligstøtte.     Ægteparrets  samlede indkomstskat  vil  udgøre   93.815  kr.  Ægteparrets disponible  indkomst  vil herefter udgøre  225.101 kr. om året , og efter fradrag af boligudgiften vil den disponible indkomst udgøre  177.101 kr. om året. Eksempel 2: Førtidspensionist gift med person på efterløn med høj sats Mellemste Ny Forskel Social pension 103.077 146.472 -43.395 Efterløn 172.445 172.445 0 Boligstøtte 11.052 0 11.052 Overførselsind komst i alt 286.574 318.917 -32.343 Indkomstskat 66.420 93.815 -27.396 Disponibel indkomst før boligudgift 220.154 225.101 -4.947 Husleje 48.000 48.000 0 Disponibel indkomst efter boligudgift 172.154 177.101 -4.947 I dette eksempel vil ægteparret,   hvor den ene ægtefælle modtager mellemste førtidspension have en disponibel indkomst efter skat og boligudgift, der er 4.947 kr.  mindre end for ægteparret, hvor den ene ægtefælle modtager fø r- tidspension efter de nye regler.

4 Det  bemærkes,  at  eksemplerne    vil  udvise  andre  resultater  ved  andre  forud- sætninger, for eksempel hvis huslejeudgiften udgør et andet beløb end foru d- sat i eksemplet, eller hvis den pågældende bor i ejerbolig. Eva Kjer Hansen /Mikael Lynnerup Kristensen