Socialudvalget (SOU) Alm. del

Samling: 2005-06

Spørgsmål 260

I sit svar på L38 - spørgsmål 33 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling, svarer ministeren følgende: "Som udgangspunkt er den andel af tilbuddet, der skal stilles til rådighed for andre kommuner derfor mere eller mindre givet. Men der kan selvfølgelig - ligesom det er tilfældet i dag - ske ændringer heri, idet behovene løbende vil ændre sig, beboere blive flyttet til andre og mere hensigtsmæssige tilbud, ligesom kommunen løbende vil udvikle tilbuddet og tilpasse det til behovene. Ændringer i antal pladser og/eller indhold skal dog aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale, dvs. at den kommune, der overtager et amtsligt/regionalt tilbud ikke egenhændigt kan nedlægge tilbuddet eller reducere antallet af pladser. Reglerne om rammeaftalen (§ 6) er, på baggrund af høringssvarene, ændret, således at den årlige aftale kan suppleres løbende, hvis der er behov. Det er også præciseret, at aftaleåret skal suppleres med overslag over de næste tre års behov. Endelig er det fastlagt, at aftaleparterne i rammeaftalen skal aftale, hvorledes man håndterer akutte situationer, som ikke kan håndteres med de nuværende tilbud, hvordan man vil sikre udvikling af institutionstilbuddene svarende til udvikling af brugernes behov samt sikring af et beredskab til løsning af evt. ventelisteproblemer." Ministeren bedes i oplyse, hvorvidt denne formulering betyder, at en kommune er forpligtet til at betale for det antal pladser i en nabokommunes eller en regions institution, som kommunen formoder at komme til at bruge, selvom behovet skulle ændre sig i købet af året, således at kommunerne i praksis betaler forud? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Dato: 25-09-2006
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 06-10-2006
Modtaget: 06-10-2006
Omdelt: 24-10-2006

SOU svar på spm. 25, fra socialministeren

svar på spørgsmål 255-260 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 25-09-2006
Modtaget: 25-09-2006
Omdelt: 04-10-2006

Spm. om præcisering af svar på tidligere stillet spørgsmål om ændring af antal pladser på institutioner for socialt udsatte børn og unge, til socialministeren