Socialministeriet                                                                                   4. september 2006
cni/pkh/nlj                                                                      Â
|
Anledning: |
|||
|
Sted: |
Dato: |
||
|
Titel: |
Klokkeslæt: |
||
|
Debat med: |
|
Taletid: |
|
|
Presse: |
|
Samlet tid: |
|
|
Politikere: |
Talerstol: |
||
|
Andet: |
|
||
Tirsdag den 29. august 2006 fremlagde regeringen sit forslag til finansloven for 2007. Socialministeriet budgetterer med udgifter på godt 120 mia. kr. og indtægter på ca. 11 mia. kr. i 2007.
*
Midler til forbedringer fra satspuljen fremgår endnu ikke af Socialministeriets paragraf. Der er knap 1,1 mia. kr. i satspuljen for 2007. Jeg har en klar opfattelse af, at en betydelig del af disse midler skal anvendes på det sociale område.
De økonomiske konsekvenser af aftalerne om udmøntning af satspuljemidlerne vil blive indarbejdet på ændringsforslaget til finansloven.
Det samme gælder ældrepuljen på 500 mio. kr. Heraf er 59 mio. kr. allerede udmøntet til plejehjemsgaranti og kvalitetssikring, men vi skal i forbindelse med finanslovsforhandlingerne blive enige om, hvordan de resterende 441 mio. kr. skal anvendes på ældreområdet.
Der er afsat en reserve til Socialministeriets udgifter i forbindelse med kommunalreformen på ca. 1,7 mia. kr. i 2007. Størstedelen af dette beløb – omkring 1,4 mia. kr. – vedrører udgifter til den centrale refusionsordning og resten er først og fremmest udgifter til VISO.
*
Langt de fleste penge på det sociale område anvendes til overførsler, men der anvendes også midler til boligområdet, til puljer og tilskud samt til drift. Denne opdeling vil jeg nu tage udgangspunkt i.
*
Overførsler
Overførsler udgør ca. 95 pct. af Socialministeriets udgifter. Netto svarer det til ca. 104 mia. kr. Overførslerne består primært af lovbundne tilskud, hvilket vil sige, at modtagerkredsen og tilskuddenes størrelse er reguleret i lovgivningen.
Folkepension er langt den tungeste post på Socialministeriets budget. Det forventes, at der i 2007 vil blive udbetalt knap 83 mia. kr. i folkepension.
Herefter kommer førtidspension med en forventet udbetaling i 2007 på 21 mia. kr. Også individuel boligstøtte er en stor udgiftspost med forventet 7,7 mia. kr. i 2007
*
Boligområdet
Boligområdets andel af Socialministeriets bevillinger – det vil sige støtte til nybyggeri og byfornyelse - udgør 1,6 mia. kr. i 2006 eller ca. 1,5 pct. af det samlede budget.
Der er tale om en effektiv støtte, som trækker langt større investeringer med sig. Skønsmæssigt igangsættes i 2007 samlede bygningsinvesteringer i størrelsesordenen 10 mia. kr.
Bevillingerne har stor betydning for udviklingen i boligudbudet både ikke mindst for de svagere grupper, f.eks. familier med lave indkomster, unge og ældre samt personer med handicap.
Hertil kommer 7,7 mia. kr. til boligsikring og boligydelse, men de beløb er placeret under de sociale overførselsudgifter.
På boligområdet er udgifterne næsten uændrede i forhold til indeværende år. I forhold til 2006 er der samlet et mindreforbrug på 120 mio. kr. Det skyldes, at vi forventer, at kommunerne igangsætter byggeri af færre nye almene boliger i 2007 end i 2006 samtidig med, at realkreditbelåningen reduceres.
Begge forhold hænger sammen med, at den midlertidige nedsættelse af grundkapitalen i det almene byggeri, som har været gældende siden midten af 2001, ikke blev forlænget ved kommuneaftalen for 2007. Fra og med 2007 vender vi derfor tilbage til et grundkapitalindskud på 14 pct.
Forslaget indeholder et stort nyt initiativ, som skal give den enkelte ældre borger større frihed til at vælge den plejebolig, der bedst passer vedkommendes behov. Forslaget til en ny lov om friplejeboliger er jeg personligt meget glad for. I finanslovsforslaget er der afsat godt 50 mio. kr. til etablering af en ordning med friplejeboliger pr. 1. januar 2007. Samtidig ophører den hidtidige særlige finansieringsordning for selvejende ældreboliginstitutioner.
Og så vil jeg gerne sige et par ord om Landsbyggefonden, som også er en af de poster, der er opmærksomhed om: Som bekendt blev der sidste efterår gennemført en boligaftale om finansieringen af det almene byggeri. Aftalen gælder til og med 2006. Som led i aftalen er der gennemført en omfattende analyse af fremtidsperspektiverne for den almene sektor. Analysen vil danne grundlag for drøftelserne om en mere permanent ordning for finansieringen af den almene sektor.
Det er fortsat regeringens opfattelse, at de meget betydelige midler, der i de kommende år vil blive opsamlet i Landsbyggefonden skal aktiveres til en nødvendig indsats i sektoren, der både omfatter nybyggeri, renovering og en fortsat indsats mod ghettoiseringen. Ligesom sidste år er der indarbejdet en samlet budgetregulering vedrørende finansieringen på 0,8 mia. kr. for 2007.
Budgetreguleringen er udarbejdet som en rent teknisk videreførsel af den refusion, som blev aftalt for 2005 og 2006.
Jeg forventer, at vi også denne gang kan indgå en politisk aftale i løbet af efteråret. Herefter vil de økonomiske konsekvenser blive indarbejdet på ændringsforslaget til finanslov.
*
Puljer og tilskud
Puljer og tilskud udgør knap 0,9 mia. kr., svarende til ca. 1 pct. af Socialministeriets samlede finanslovsbidrag.
Langt den overvejende del stammer fra satspuljen. Derfor er puljer og tilskud også meget forskellige med hensyn til både størrelse og modtagere, afhængig af de socialpolitiske formål. Nogle puljer retter sig primært mod kommunerne, som kan søge tilskud til projekter og aktiviteter for puljernes målgruppe, f.eks. socialt udsatte. Andre puljer retter sig primært mod frivillige organisationer, mens visse tilskud er øremærket bestemte organisationer.
Puljer og tilskudsbevillingerne, indeholder ikke besparelser. En del bevillinger falder dog fra FL06 til FFL07 som følge af udløb af bevillinger fra satspuljen.
*
Drift
Socialministeriets drift omfatter bevillingerne til departement, styrelser, institutioner samt råd og nævn, og udgør ca. 0,5 mia.kr, hvilket svarer til godt 0,4 pct. af Socialministeriets budget på FFL07.
Der er ikke lagt nye besparelser på driften.
Dog er der - som på alle øvrige ministerier - budgetteret med en generel produktivitetsforbedring på 2 pct. i 2010.
Socialministeriet arbejder i øvrigt løbende på at effektivisere ministerområdet, hvilket interesserede kan læse mere om i vores effektiviseringsstrategi, som kan læses på social.dk
Af væsentlige ændringer på driften kan nævnes, at bevillingen til Den Sociale Sikringsstyrelse er reduceret med omkring 10 mio.kr. årligt som følge af overførsel af nævnsområdet fra styrelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Bevillingen til Styrelsen for Social Service er forhøjet med 37 mio.kr. i 2007 og 42,0 mio.kr. i de følgende år som følge af, at Udviklings- og formidlingscentre for handicap, børn og unge samt socialt udsatte overføres til styrelsen. Bevillingerne er satspuljemidler og opgøres på særskilte underkonti, således at der ikke sker en sammenblanding mellem disse midler og styrelsens øvrige midler – der sker en tilsvarende opdeling og styring af styrelsens øvrige satspuljemidler. Dette er altså for at sikre, at pengene til centrene bliver, hvor de er, og at man undgår dobbeltarbejde.
Driftsbevillingerne er som bekendt omlagt til omkostningsbevillinger. Omlægningen har kun betydet mindre ændringer i bevillingernes størrelse, men det har været en større teknisk omgang.