Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 4. september 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 17. august 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 235 (SOU Alm. del) stillet af Kristen Touborg (SF).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 235:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14. august 2006 fra Martin Mikkelsen, jf. alm. del - bilag 390.”

 

 

Svar:

 

For mig er der ingen tvivl om, at et godt tilbud om madservice for ældre er en af de væsentlige forudsætninger for en velfungerende ældrepolitik i kommunerne. Gode og fleksible kommunale madordninger har så mange positive sundhedsmæssige og sociale aspekter for de ældre, at det bør prioriteres højt. Det handler om de ældres livskvalitet.

 

Madservice er en del af den praktiske hjælp efter servicelovens § 71. I forbindelse med visitation til personlig og praktisk hjælp skal der foretages en konkret og individuel vurdering af den pågældende borgers behov for hjælp. Der skal være et tilbud om fx diætkost, hvis der er borgere i kommunen, der har behov for et sådant tilbud.

 

I forbindelse med kommunalreformen er det sammenlægningsudvalgets ansvar at fastsætte serviceniveauet i den nye kommune. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde kvalitetsstandarder, herunder indholdet og omfanget af tilbud om madservice.

 

Måltiderne er et af de faste højdepunkter i tilværelsen for mange ældre, og er derfor en væsentlig del af deres livskvalitet. For mig er det afgørende, at der er plads til valgfrihed, når vi fokuserer på måltidet til ældre. Derfor blev der fra 1. januar 2003 indført større valgfrihed i hjemmeplejen, så modtagere af bl.a. madservice i eget hjem har mulighed for frit at vælge mellem de leverandører, som er godkendt i den enkelte kommune.

 

Jeg kan oplyse, at kommunen efter fritvalgsreglerne ikke må stille kvalitetskrav til madservice, der bevirker, at alle leverandører skal benytte en bestemt produktionsform, fx køle-vakuum-mad eller varm mad. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at modtagernes valgfrihed som udgangspunkt ikke må begrænses af kommunalbestyrelsen ved at gøre godkendelsen af en leverandør af madservice betinget af produktionsformen. Modtagere af madservice skal i videst mulige omfang kunne vælge mellem forskellige måltider, og det vil blive tilsidesat, hvis tilbud om madservice med og uden udbringning fastsættes helt eller delvis ud fra produktionsform.

 

Reglerne om frit leverandørvalg indebærer således, at kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige rammer er til stede for valgfriheden. Det afgørende er, om måltidet lever op til de generelle kvalitets- og priskrav fastsat af kommunalbestyrelsen. Der er fri adgang til at tilbyde andre produktionsformer i det omfang, det er i overensstemmelse med kommunens krav til standardmåltidet herunder prisen. Det indebærer, at leverandørerne skal tilbyde mindst et måltid til samme egenbetaling for borgeren uanset produktionsform. Der er ikke noget til hinder for, at disse leverandører tilbyder andre og dyrere måltider mod en større egenbetaling. Det skal bemærkes, at brugere af madservice ikke har en generel ret til at kunne vælge mellem fx varm mad eller køle-vakuum-mad som standardmåltid. Det afhænger af, hvad de enkelte leverandører kan tilbyde til prisen på standardmåltidet. Der gælder ikke samme regler for madtilbud i plejehjem mv., da disse boformer ikke er omfattet af reglerne om frit leverandørvalg.

 

Favrskov Kommune har overfor Socialministeriet oplyst, at kommunen er bekendt med fritvalgsreglerne. Kommunen har endvidere oplyst, at der har været nogen debat om det kommende serviceniveau i den nye kommune - særligt i forhold til tilbud om madservice, men at der ikke er eller bliver truffet afgørelse om, at alle leverandører af madservice skal benytte en bestemt produktionsform.

 

 

 

 

    Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Martin Nordentoft Rasmussen