Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 231 af 26. juli 2006 fra Folketingets socialudvalg (Alm. del).

Spørgsmål nr. 231:

”Ministrene bedes kommentere vedlagte artikler fra Slotsbyerne: "Kommunen kritiserer lægeerklæringer", "Sygemeldte må nøjes med kontanthjælp" og "Klemt på kontanthjælp"”.

 

 

Svar:

Jeg har aftalt med socialministeren, at jeg svarer på vegne af os begge.

 

De tre artikler fra Slotsbyerne giver mig anledning til følgende mere generelle betragtninger:

 

For så vidt angår artiklen om, at kommunen kritiserer lægeerklæringerne skal det bemærkes, at der i de nye regler om opfølgning og visitation er lagt vægt på, at kommunen styrker samarbejdet med de praktiserende læger, med henblik på at sygemeldte hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet og i det hele taget i videst muligt omfang fastholdes på arbejdsmarkedet.

 

I den forbindelse er der indført en ny lægeerklæring. Lægeerklæringen giver mulighed for at indhente flere oplysninger end den gamle, og giver således et bedre grundlag for en intensiv indsats for arbejdsmarkedsfastholdelse, herunder for en øget gradvis tilbagevenden på arbejdspladsen.

 

Det at man i Hillerød Kommune efterspørger en bedre kontakt til de praktiserende læger, er således helt i overensstemmelse med intentionerne i de opfølgnings- og visitationsregler, der blev indført i sygedagpengeloven i 2005.

 

I øvrigt kan jeg oplyse, at reglerne vil blive evalueret. I den forbindelse vil erfaringerne med de nye lægeerklæringer blive taget op til vurdering. Første rapportering fra evalueringen forventes at foreligge med udgangen af 2006.

 

Til artiklerne ”Sygemeldte må nøjes med kontanthjælp” og ”Klemt på kontanthjælp”, skal det bemærkes, at sygedagpenge er en ydelse, der er tiltænkt personer, som har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som forventes at kunne komme i beskæftigelse inden for en overskuelig fremtid. I artiklen ”Klemt på kontanthjælp” er der tale om en kvinde, der har været sygemeldt i siden juli 2003, og hvor både den syge kvinde og hendes læge håber og ønsker, at hun bliver indstillet til en pension.

 

Forudsætningen for, at der kan tilkendes førtidspension er, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Vurderingen, af om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig, er helt central og et udtryk for, at førtidspension er en varig forsørgelsesydelse i modsætning til sygedagpenge og kontanthjælp. Der kan i ganske særlige tilfælde tilkendes førtidspension, selvom det ikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, som betyder, at de på afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år. 

 

I forbindelse med Folketingets behandling af den nye sygedagpengelov blev der udarbejdet en redegørelse for sygedagpengelovens regler om varighedsbegrænsning. Denne redegørelse viste, at det er en meget lille del af samtlige sygemeldte, der ender i den situation, at deres sygedagpenge ikke kan forlænges længere, og som derfor overgår til kontanthjælp, eller i nogle tilfælde ikke længere er berettiget til nogen offentlig ydelse. Overensstemmende hermed fremgår det af artiklen ”Sygemeldte må nøjes med kontanthjælp”, at det er den citerede læges opfattelse, at det er meget sjældent, at en sygemeldt person i Hillerød overgår til kontanthjælp.

 

Det fremgår i øvrigt af betænkningen til lovforslaget til den nye sygedagpengelov, at jeg under udvalgsbehandlingen i Folketinget, har tilkendegivet, at jeg efter sommerferien vil indkalde partierne for at genoptage de politiske drøftelser om varighedsbegrænsningen og forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven.