Folketingets Socialudvalg Dato: 6. december 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  2.  november 2005   følger   hermed    –    i   5   eksemplarer   –    socialministerens   svar   på spørgsmål nr.   23 (SOU Alm. del). Spørgsmål nr.   23: ” Ministeren  bedes  senest  1.  december  sende  udvalget  en  redegørelse,  hvor samtlige  relevante  NGO’er  høres  angående  udviklingen  i  forholdene  for fattige borgere og udstødte grupper de seneste 4 år.  ” Svar: Til  brug  for  besvarelsen  af  spørgsmålet  har  Socialministeriet  bedt  Socia  l- forskningsinstituttet  om  at  forestå  undersøgelsen,  jf.  svar  af  2.  november 2005 på spørg  smål nr. 89 (SOU Alm. del). Undersøgelsen  er nu afsluttet og vedlægges. Undersøgelsen omfatter i alt 5 1 organisationer, hvoraf 32 har besvaret spø r- geskemaet.  Det skal understreges, at undersøgelsens konklusioner alene b a- serer sig på de tilbagemeldinger, som Socialforskningsinstituttet har modt a- get fra organisationerne. Der er med andre ord ikke tale om resultater, der er baseret på et objektivt statistisk grundlag. Selve undersøgelsestemaet ”udviklingen i forholdene” er meget bredt og kan analyseres  på  mange  måder.  Der  kan  fx  fokuseres  på  udvikli   ngen  i  ind- komstforholdene,  tilbudene  til  forskellige  grupper,  forebyggende  indsatser, boliger,  sagsbehandling  osv.  Samtidig  er  det  et  kompliceret  område,  der  er genstand for undersøgelsen, og der kan være mange konkurrerende og ba   g- vedliggende forklaringer på udviklingen. Undersøgelsens  resultater,  der  er  baseret  på  organisationernes  vurderinger, udgør dog en dokumentation  for,  hvordan organisationerne oplever og vu r- derer udviklingen. Undersøgelsens konklusioner Socialforskningsinstituttets undersøgelse a f udviklingen gennem de sidste 4 år for udsatte grupper og borgere med lav indkomst viser, at  21 ud af de 32 organisationer, der har besvaret spørgeskemaet   (eller 66 %) vurderer, at det Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] BNI/ J.nr. 639-812

2 samlet  set  er  gået  ”lidt  dårligere”  eller  ”dårligere”  for  deres  brug ere,  og  at brugerne har mere sammensatte problemer. Den  samlede  vurdering  dækker  over  en  større  variation  i  organisationernes svar  angående  udviklingen  for  de  enkelte  målgrupper,  og  med  hensyn  til hvordan udviklingen kan forklares. På  en  lang  række  punkte   r  svarer  de  fleste  organisationer,  at  situationen  er uændret. Ændringer i målgruppernes indkomstforhold og gældsproblemer af mange som en af forklaringerne på udviklingen. På andre punkter mener flertallet, at der er sket visse forbedringer i  de socia- le tilbud  - fx  angående omfang  og  kvalitet af behandlingstilbud, brugerin d- dragelse og udvikling af nye metoder. Endelig peger de hørte organisationer på en række barrierer og løsninger  i forhold til at give de forskellige målgrupper bedre muligh ed for at opnå en mere aktiv deltagelse gennem fx social aktivering, revalidering, uddannelse eller arbejde. Vurdering af konklusioner Regeringen  er  opmærksom  på  de  problemstillinger,  som  undersøgelsens resultater  afspejler.  En  del  af  organisationerne  peger  på  indførelse  af  loftet over  kontanthjælpen  som  en  af  forklaringerne  på  udviklingen.  Hensigten med loftet er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er vigtigt, at vi sø r- ger for at flere kommer i  job  eller  kommer tættere på beskæftigelse. Ko m- munerne skal blive bedre til at informere om konsekvenserne af loftet, og vi skal give  særlige tilbud  til særlige grupper, som  kan  bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.  Regeringen  arbejder  derfor  må lrettet  med  at  etablere  nye tiltag,  fx  gældssanering,  flere  bo  tilbud,  behandlingsgaranti,  vikar-  og  men- torordninger  –   tiltag  der  sigter  på  at  give  endnu  flere  en  muli ghed  for  at komme i beskæftigelse og dermed få økonomisk og social fre mgang. Vi har i dag en gunstig økonomisk situation   i Danmark, og dermed en god mulighed for at få  endnu flere i arbejde. Den bedste måde at for ebygge alt for store økonomiske og sociale skel er at skaffe mennesker i a rbejde. Derfor skal vi indrette systemet sådan, at det kan betale sig at tage et arbejde eller påbegynde en uddannelse.  Det giver et velstående samfund og dermed også bedre mulighed for at hjælpe de svageste, uarbejdsdygtige grupper. Efter  regeringens  opfattelse  er  det  desuden  vigtigt  i  forhold  til  det  enkelte individ, at vi sørger for, at flest muligt får mulighed for et   liv med arbejde, og at vi ikke opgiver nogen på forhånd.

3 Indkomstforhold Før regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget indførte loftet over kontanthjælpen,    kunne  et  ægtepar  på  kontanthjælp  med 2  børn   fx  have  en gevinst på  kun 400 kr. om månede n ved at komme i arbejde. I dag betyder loftet, at samme ægtepar nu har en gevinst på 1.800 kr. om m   å neden ved at gå i arbejde. Det viser med al tydelighed, hvorfor det var nødvendigt at in  d- føre loftet over kontanthjælpen. Desuden er loftet indrettet såda n, at hvis et ægtepar med børn   , hver har blot 5 timers arbejde om ugen, vil parret ofte kunne få en gevinst på 1.000 kr. pr. måned  efter skat og ofte mere. Endvidere  er  reglerne  indrettet  mere  gunstigt  for  fx  enlige  forsørg ere,  som befinder sig i en særl  ig risikogruppe. Enlige forsørgere får væsentligt mere i SU og mere i kontanthjælp   og ofte højere boligstøtte   end andre. De har ret til ordinært og ekstra børnetilskud, og de  vil ofte få nedsat forældrebetalingen til daginstitutioner. Reglerne tager såle des hensyn til, at enlige med børn kan være særligt va n- skeligt stillet. Enlige forsørgere   skal have ca. 2.800 kr. i boligstøtte og/eller sæ  rlig støtte, før man overhovedet begynder at reducere støtten. Omkring 90 procent af de enlige med børn berøres da he  ller ikke af loftet over kontant- hjælpen. De ca. 10 pct. af de enlige  med børn, som er berørt, mister i ge n- nemsnit ca. 130 kr. om måneden. Loftet over kontanthjælp har  endnu ikke betydet, at mange flere har fundet arbejde, heller ikke på  deltid.  SFI  har tidligere lavet en evaluering af loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere   (Loft over ydelser, SFI, 2005), som viser,  at  kommunerne  ikke  har  givet  tilstrækkelig  information  om  re  glerne, ogom at blot få timers arbejde  mere end ophæver virkningen af lof  tet. Dette, sammen  med  at  de  berørte  næppe har  nok  viden  om mulighederne for  de   l- tidsjob,  er  afgørende  forhindringer  for at  flere  søger og  finder især  deltid s- job. Regeringen forventer, at kommunerne gør en langt større indsats på begge de nævnte  områder.  I   nformationsindsatsen  skal  målrettes  de  berørte  og  under  - strege,  hvordan  få  timers  deltidsarbejde  mere  end  opvejer  virkningerne  af loftet. Samtidig skal alle samtaler med ledige handle om, hvordan den enkel- te hurtigst muligt bliver selvforsørgende. I aftalen ”En ny chance for alle” indgår en række initiativer, som netop retter sig  mod  at  forøge  den  kommunale  indsats  overfor  de  svageste  kontan t- hjælpsmodtagere, herunder også dem der er berørt af loftet, og ikke mindst den del af de udsatte grupper, der modtager kontanthjælp.

4 Den megen fokus på loftet over kontanthjælpen og starthjælpen kunne forl e- de  nogen  til  at  tro,  at  disse  ydelser  afspejler  den  økonomiske  situation  for alle de målgrupper, som undersøgelsen handler om. Sådan er det imidlertid langt fra. For nogle af målgrupperne er det ifølge organisationerne sådan, at ca. hal   v- delen modtager pension/dagpenge. For  de  mennesker,  som  er  varigt  uden  for  arbejdsmarkedet,  har  regeringen gennemført  en  række  forbedringer  for  folkepensi   onister  (ældrechecken)  og senest for førtidspensionister i form af den ekstra tillæg   sydelse, der vil blive ydet til modtagere af almindelig og forhøjet a lmindelig førtidspension. Gældsproblemer En række organisationer peger på, at     antallet af personer med gældsprobl  e- mer udvikler sig i en negativ retning. Regeringen har fokus på dette problem, ogvil fremsætte et lovforslag om gældssanering af gæld til det offentl ige ved overgang fra kontanthjælpsydelser til arbejde, uddannelse eller revalid  ering. Sociale tilbud Det  vil  være  en  misf  orståelse  at  lægge  niveauet  for  midlertidige  forsørge l- sesydelser så højt, at det ikke kan betale sig at arbejde. I stedet   skal det sik- res, at der er relevante tilbud til de  personer, som  med den rette indsats vil blive i stand til at kunne tage sig et arbejde. Her peger undersøgelsen på, at der er sket    en række   forbedringer med hen- syn  til  omfang  og  kvalitet  af  behandlingstilbud,  øget  brugerinddragelse  og udvikling af nye  metoder (fx  familierådslag, støtte  -  kontaktperson, behand- lingsgaranti m.m.). Samtidig peger visse organisationer på, at der er menn e- sker, hvor man må løse de sociale problemer, før det giver mening at fokus   e- re på deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Endelig er der  ifølge organisati o- nerne en tendens til, at den kommunale sagsbehandling har udviklet sig i en negativ retning. Regeringen har siden sin tiltræden i 2001 prioriteret indsatsen for bedre vi  l- kår for de svageste grupper i vort samfund. Der er brug for en særlig indsats for at hjælpe socialt udsatte til at få et job. Regeringens po   litik er formuleret i handlingsprogrammet ”Det fælles ansvar”. Handlingsprogrammet,  som  regeringen  meldte  ud  i  februar  2002,  sigter  på en  samlet indsats,  der  sikrer  de  udsatte  grupper en  meningsfyldt tilværelse, som er i overensstemmelse med de udsattes egne behov og ønsker og styrker deres muligheder for at indgå og bidrage til samfundets fællesskab. Handlingsprogrammet  bygger  på  den  erkendelse,  at  den  korteste  vej  til  a r- bejdsmarkedet  godt  kan  være  lang  for  de  socialt  udsatte.  Der er  tale  om  et

5 langt  træ  k,  hvor  realiseringen  af  handlingsprogrammet  får  betydning  for  at skabe  muligheder  for  arbejdsmarkedsdeltagelse, som  kan  supplere intentio- nerne bag ”Flere i arbejde”. Gennem finanslovene og de årlige satspuljeforlig er der afsat meget betyd e- lige midler til at styrke indsatsen på området . Blandt initiativerne kan nævnes: Behandlingsgarantien   for   stofmisbrugere.   Medvirker   til,   at   flere stofmisbrugere kommer i behandling, og det forventes, at flere der- ved bliver stoffri. Ud over at give en bedre livskvalitet vil en afvæ  n- ning fra et stofmisbrug også bringe arbejdsmarkedet inden for ræ   k- kevidde for den, der indtil nu har været stofmisbruger. Alkoholbehandlingsgarantien.  Medvirker  til  at  sikre,  at  flere  alko- holmisbrugere  genvinder  muligheden  for  at  få  et  arbejde   eller  får mulighed for at fastholde et arbejde. Forbedringerne af indsatsen på værestedsområdet - herunder åbni n- gen af nye væresteder. Indsatsen kan forbedre det opsøgende arbejde i forhold til de socialt  udsatte  og styrke udviklingen af sociale net- værk.    Dette  kan  styrke  de  socialt  udsattes  ressourcer  og  også  være medvirkende  til  at  gøre  en  (gen)indtræden  på  arbejdsmarkedet  m u- lig. Etablering af bedre og flere varige bomuligheder, herunder oprettel- sen af flere skæve boliger til skæve eksistenser. Botilbud k an ligele- des styrke arbejdsevnen. Det er således overordentligt vanskeligt at komme i arbejde, hvis man er hjemløs eller ikke har en selvstændig bolig. Med egen bolig styrkes mulighederne for at få en anden dag s- rytme i overensstemmelse med kravene på arbej dsmarkedet. Den  konkrete  udmøntning  af  handlingsprogrammet  indeholder  he r- udover en række elementer, der kan virke forebyggende og dermed begrænse  tilgangen  af  socialt  udsatte  og  modvirke,  at  problemerne vokser sig store og bliver kroniske. Der kan nævnes:   En styrket ind- sats i forhold til prostituerede, en udvidelse af støtte - og kontaktper- sonordningerne, flere akutpladser til hjemløse og en særlig indsats i forhold til unge hjemløse.   Vikar- og  mentorordning. Begge  ordninger sigter målrettet på ind  i- vidplan mod at få socialt udsatte personer i arbejde ved henholdsvis at tilbyde  kommende  arbejdsgivere  en  vikar, hvis  pågældende  ud   e- bliver   eller   stille   en   mentor   (”forbindelsesofficer”)   til   rådighed. Mentoren støtter både den enkelte og virksomheden i at få arbe   jds- forholdet til at fungere. Pulje til social aktivering. Formålet er at forbedre de svageste gru p- pers inddragelse i samfundet og på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at g ø- re en særlig indsats for at give alle en mulighed for et liv med in  d-

6 hold, arbejde og/eller større social kompetence, for dermed at få en fornuftig struktur i dagligdagen. En række konkrete projekter   – fx Mødrehjælpens projekt om sårbare mødre.   Formålet er  sikre  en  sammenhængende  og  målrettet  indsats for at fremme unge og sårbare mødres mulighede  r for uddannelse og beskæftigelse  samt  at  styrke  mødrene  i  deres  forældreevne.  Ved  at styrke forældrene, styrker man deres børn, forebygger dårlig trivsel og vanskelig adfærd hos børnene, hvilket medvirker til at bryde den negative sociale arv. Udmøntning en af handlingsprogrammet og en række øvrige initiativer     med- virker til, at de udsatte, som umiddelbart har en arbejdsevne, får bedre m u- ligheder for at udnytte denne, og at flere blandt de socialt udsatte på længere sigt  reelt  vil  få  en  mulighed  for  at  gøre    sig  gældende  på  arbejdsma   rkedet både til gl æ  de for dem selv og samfundet. Barrierer og løsninger Endelig peger organisationerne på en række barrierer for, at målgruppen kan opnå en mere aktiv deltagelse. For at kunne give de forskellige målgrupper større  mulighed for aktiv  deltagelse  gennem social aktivering, revalidering, uddannelse  eller  arbejde,  efterspørges  bl.a.  mere  rummelighed  på  arbejd  s- markedet,  bedre  behandlingstilbud,  mere  helhedsorienteret  sagsbehandling, bedre  samarbejde  mellem  forskellige  instanser,  flere  tilbud  og  nye  tiltag m.m. Regeringen er enig i, at der fortsat skal fokuseres på at forbedre de eksist e- rende tilbud. Det forhold, at organisationerne kan pege på en række områder, hvor de vurderer, at der fortsat er muligheder for at forbedre indsatsen, viser netop, at der er grundlag for at fortsætte med disse initiativer. Konklusion Samlet set tegner der  sig  et billede, hvor de problemstillinger, der fremhæ- ves,  er  velkendte  og  relevante.  Der  eksisterer  hverken  enkle  eller  hurtige løsning er på dette område. Målet er, at flest muligt skal have jobs, og at vi sætter målrettet ind for at afhjælpe  de barrierer, der gør, at nogle blandt de socialt udsatte ikke aktuelt har mulighed for at komme i beskæftigelse. Eva Kjer Hansen /Mikael Lynnerup Kristensen Bilag vedlagt: Udviklingen i forholdene for udsatte grupper og borgere med lav indkomst gennem de seneste 4 år, Socialforskningsinstituttet,  december 2005