Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

EHO/ J.nr. 649-1933

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 15. august 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 21. juni 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 222, nr. 223 og nr. 224 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 222:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelserne vedrørende forholdene for forældre til handicappede børn, jf. alm. del - bilag 346. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, om det efter ministerens opfattelse er rimelige forhold at byde forældre, der sparer samfundet for mange tusinde kroner om måneden, eller har ministeren planer om at forbedre disse forhold for forældre til handicappede børn.”

 

 

Svar:

 

Forældre til handicappede børn giver i henvendelserne udtryk for, hvordan de oplever at være forældre til et handicappet barn, herunder den økonomiske støtte fra det offentlige, og hvordan det påvirker hele familiens hverdag.

 

Når forældre søger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, er det uhyre vigtigt, at kommunen giver forældrene en grundig rådgivning og vejledning om, hvad det kan betyde i arbejdsmæssig henseende, og hvilke alternative hjælpemuligheder der eksisterer. For nogle familier kan alternativet til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste være at få en praktisk hjælp og bistand i hjemmet.

 

Forældrene har mulighed for at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dagen eller om ugen til fuld tid og kan herudover få forskellige former for aflastning. Aflastningen kan gives i form af et dagtilbud og hjemmehjælp, og hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan forældrene få økonomisk tilskud til at ansætte en hjælper. Aflastningen kan desuden ske i en plejefamilie eller på en døgninstitution.

Jeg er af den opfattelse, at reglerne om støtte efter serviceloven til forældre med et handicappet barn i vidt omfang imødekommer de overordnede mål for politikken på handicapområdet. De handicapkompenserende ydelser, der stilles til rådighed for familien, medvirker til, at familien kan fungere så normalt som muligt med de ekstraordinære belastninger, der følger af et familiemedlems handicap.

 

 

Spørgsmål nr. 223:

 

Ministeren bedes oplyse, om det efter ministerens vurdering er nødvendigt med nye initiativer, der kan sikre forældre, der passer handicappede børn, en bedre økonomi, herunder ikke mindst mulighed for at optjene pension i perioden, hvor de passer deres handicappede børn og får tabt arbejdsfortjeneste.

 

 

Svar:

 

Ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste er hovedreglen, at forælderen økonomisk stilles, som om han eller hun havde en arbejdsindkomst. Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår således også i beregningsgrundlaget.

 

Det er den seneste arbejdsindtægt, der ligger til grund for beregningen. Det betyder, at hvis forælderen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp forinden, er det ikke denne, der kommer til at ligge til grund for beregningen. Hvis vedkommende endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, kan den indtægt, som forsørgeren ville have kunnet opnå, tages som udgangspunkt for beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste. Ydelsen reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten.

 

Jeg mener således, at hjælpen til dækning af den tabte arbejdsfortjeneste bevirker, at familierne har det samme at leve af som tidligere.

 

Forældre, der umiddelbart før overgangen til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjenesten havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, får indregnet bidrag til en pensionsordning.

 

Jeg er af den holdning, at der ikke skal etableres en særlig pensionsordning for de forældre, der ikke havde en arbejdsgiverfinansieret ordning forinden. Der ville i givet fald være tale om en støtte, der ville stille disse forældre bedre, end da de var i arbejde.

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 224:

 

Ministeren bedes kommentere det forhold, at forældre, der har passet sit handicappede barn i årevis, står uden dagpengeret den dag barnet f.eks. dør, fylder 18 år eller flytter på institution.

 

 

Svar:

 

Retten til dagpenge er betinget af, at man som ledig har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er ikke tilfældet, hvis man har passet sit handicappede barn i flere år.

 

Forældre, som har fået hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, kan imidlertid få udbetalt denne hjælp i tre måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet. Det gælder dog ikke, hvis der på forhånd er aftalt en bestemt periode for hjælpen.

 

Det er derfor vigtigt, at forælderen i god tid, inden hjælpen bortfalder, kontakter kommunen og arbejdsformidlingen for at få hjælp og vejledning om bl.a. arbejdsmulighederne og mulighederne for støtte, herunder støtte til revalidering.

 

Det er min opfattelse, at den fastsatte periode på 3 måneder giver forælderen en mulighed for at forberede sig på den nye situation.

 

 

 

                                                 

                                            Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Karin Munk Petersen