Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 10. juli 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. juni 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 221 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 221:

 

”Ministeren bedes kommentere artiklen fra Socialpædagogen den 2. juni 2006, jf. alm. del - bilag 335. Ministeren bedes i den forbindelse oplyse, hvorvidt det er i overensstemmelse med de nye bestemmelser i serviceloven, at man på denne måde flytter et barn, uden at barnet inddrages, og uden at det tilsyneladende ligger en § 38-plan som forudsætning.”

 

 

Svar:

Uanset baggrunden er det trist, når en anbringelse bryder sammen, fordi det har en stor effekt på børnene og deres mulighed for at knytte sig til voksne. Det bør således helt klart være undtagelsen, at et barn flyttes akut. Der skal være tungtvejende årsager til dette, som f.eks. overgreb på barnet.

 

Ifølge reglerne i lov om social service skal der ikke laves en ny § 38-undersøgelse inden flytningen, men handleplanen skal revideres.

 

Det klare udgangspunkt er, at børn skal høres i forbindelse med beslutninger om flytning eller andre afgørelser, som kommunen træffer.

 

Det er således kun få undtagelser, hvor det kan accepteres, at kommunen ikke forsøger at høre barnet. Det kan være, hvis barnet er meget lille eller, hvis en samtale vurderes at kunne få en skadelig effekt på barnets udvikling og trivsel.

 

I forbindelse med anbringelsesreformen blev der strammet op på reglerne om høring af børn. Desuden fik både Ankestyrelsen og de sociale nævn mulighed for at tage en sag op, hvis en kommune ikke hører et barn. Denne nye mulighed har betydet, at Ankestyrelsen nu er ved at se på sagen og i øjeblikket overvejer, om de selv vil behandle sagen eller evt. overlade den til det sociale nævn. Jeg vil derfor ikke foretage mig yderligere i den konkrete sag.

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Nina Eg Hansen