TALEPAPIR Det talte ord gælder

2 Socialudvalget  har  bedt  mig  om  at  forholde  mig  til  nedsættelse  af  en arbejdsgruppe   for   at   sikre   bedre   udskrivningsforløb   for   medicinske patienter. Og jeg synes, det er positivt, at Socialudvalget interesserer sig for denne væsentlig e  problemstilling.  Og  en  svag  patientgruppe,  som  virkelig  har brug for, at samarbejdet mellem sygehus og hjemmepleje ikke svigter. Det skal vi sikre. Og det gør vi.

3 Ikke  ved  at  lade  en  arbejdsgruppe  diskutere  et  problem,  vi  allerede kender alt for godt. Men ved at stille håndfaste krav til kommunerne og de  kommende  regioner  om  aftaler,  der  sikrer,  at  overgangen  altid  er bemandet, når svage ældre udskrives fra sygehuset. Og det er jo netop et omdrejningspunkt for kommunalreformen  at skabe bedre sammenhæng i  forløbene.  At kaste lys i gråzonerne ved at skabe en klar ansvarsfordeling.

4 Og  på  sundhedsområdet kommer  det  helt  konkret  til  udtryk  ved,  at kommuner   og   regioner   skal   indgå   sundhedsaftaler.   Formålet   med aftalerne er – og her citerer jeg direkte fra lovbemærkningerne  – ”at sikre samordning og sammenhæng for de patientforløb, der går på tværs af de to myndighedsniveauer, regioner og kommuner.” Aftalerne  skal  dække  en  ræk  ke  specifikke  områder.  Områder,  der  er oplistet i bemærkningerne til sundhedsloven.  Det drejer sig om: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Indlæggelsesforløb

5 Træningsområdet Hjælpemiddelområdet Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen for mennesker med sindslidelser Det  er  indenrigs-  og  sundhedsministeren,  der  skal  fastsætte  krav  om konkrete aftaler for netop den gruppe patienter – svage ældre patienter  – som vi taler om i dag.  For at sikre sammenhæng i patient forløbene.   Så det vil jeg selvfølgelig gøre.

6 Konkret  vil  det  ske  i  en  bekendtgørelse.  Og   i  forlængelse  af  reglerne  i den  vil  Sundhedsstyrelsen  udarbejde  en  vejledning  om  bl.a.,  hvordan kommuner og regioner kan leve op til kravene på de enkelte områder. Det   sidste   er   helt   naturligt.   For   Sundhedsstyrelsen   skal   godkende aftalerne. Så vi sikrer, at de rent faktisk lever op til kravene. Bindende lokale aftaler er ikke bare bedre end en arbejdsgruppe. Det er også  bedre  end de  stive,  centrale  regler,  som  sådan  en arbejdsgruppe kunne finde frem til. For de passer jo ikke nødvendigvis  til det glimrende samarbejde,   mange   amter   og   kommuner   allerede   i   dag   har   ved udskrivning af patienter, der har brug for kommunal pleje.

7 Netop   for   at   understøtte   det   lokale   samarbejde   b liver   der   med kommunalreformen    nedsat    et    sundhedskoordinationsudvalg    i    hver region.  Med  repræsentanter  fra  region,  kommuner  og  praksissektoren. Som løbende kan tage fat i de problemstillinger, der kan opstå omkring forløb mellem praktiserende læge, hjemmep  leje og sygehus. [I dag] For det er netop fordi vi oplever, at der i praksis ind imellem sker svigt i overgangen mellem systemerne – at vi indfører sundhedskoordinationsudvalg  og  sundhedsaftaler.  Også  selv  om  der allerede i dag eksisterer et ansvar for at sikre overgangen.

8 Det ligger i sygehusets ansvar i behandlingen af den enkelte patient at sikre, at patienten får den hjælp, der er nødvendig efter udskrivelse fra sygehuset, ved at give meddelelse til den kommunale hjemmepleje. Som   det   er   i   dag,    ringer   sygehuset   typisk   til   den   kommunale hjemmepleje, når man står overfor at udskrive en patient, der vurderes at have behov for hjælp . Og det fungerer i langt de fleste tilfælde fint. Men der er en udvikling i gang, hvor  kommunikationen oftere og oftere sker digitalt – og dermed mere sikkert.

9 91    kommuner    udveksler    allerede    nu    de    såkaldte    advis’er    ved indlæggelse og udskrivning via sundhedsdatanettet.  Som udvikles af den fælles projektorganisation, der hedder MedCom. Standardmeddelelser ved udskrivning kan være med til at sikre  en sikker og   effektiv   kommunikation   mellem   sygehuset   og   den   kommunale hjemmepleje ved udskrivelse. Så hjemmeplejen i god tid kan forberede sig på patientens hjemkomst. [Afslutning]

10 Så  værktøjerne  er  til  stede.  Det  fornemmer  jeg  også,  at  viljen  er   –  på sygehusene og i kommunerne. Men for en sikkerheds skyld kommer der konkrete krav oveni. Og vi skubber det lokale samarbejde mellem de nye enheder i gang lige fra starten. Derfor   er   tanken   om   en   ny   arbejdsgruppe   allerede   overhalet   af virkeligheden.  Det,  patienterne  har  brug  for,  er  ikke  en  arbejdsgruppe, men  håndfaste  aftaler,  der  sikrer,  at  overgangene  mellem  systemerne altid er bemandede. Det får de med kommunalreformen.