Talepapir til samrådsspørgsmål om udskrivning af medicinske patienter (SOU alm. del –  spm. A) Det talte ord gælder Baggrunden for udvalgets ønske om  at drøfte udskrivningsforl ø bet for ældre medicinske patienter  , udspringer af den tragiske sag i Odense, hvor en ældre mand døde    –  formentlig som følge af et kommunikat i- onssvigt i den kommunale hjemmepleje.  Den ældre mands død    er en dybt tragisk hændelse, som   har berørt mig dybt . Heldigvis sker den slags uhyre sjældent  . Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at jeg ingen oplysninger har, som bekræfter, at overgangen fra sygehus til eget hjem generelt er problematisk og mangelfuld, og at dette skulle skyldes mangel på kl a- re regler på omr å det. I Socialministeriet modtager vi hver eneste dag opkald fra mange ældre borgere med mange forskellige typer af b  e- kymringer. Og vi hører ikke om mange tilfælde, hvor ove   rgangene mellem systemerne ikke fungerer. Jeg kan derfor ikke genkende Ældre Sagens fremstilling af sagen. Jeg vil understrege, at der her er tale om en enkeltsag, som ikke nø d- vendigvis siger noget om, hvordan reglerne på området er indre  ttede, eller om de er klare nok. Den konkrete sag skal holdes op imod, at der årligt er knap en halv million udskrivninger fra de medicinske afdelinger, og at der er over 200.000 hjemmehjælpsmodtagere, som hver uge får sammenlagt over 1 million timers hjælp. Som indenrigs- og sundhedsministeren har været inde på, så er der klare regler for, hvem der har ansvaret for udskrivningsforløbet og for, at den nødve ndige hjælp står til rådighed, når borgeren sendes hjem.   Og der bruges rigtigt mange ressourcer på at udvikle og udbrede de rammer, der skal til for at skabe et godt og sammenhængende patien  t- forløb for den e nkelte borger.

2 Ældre medicinske patienter er en meget sårbar gruppe, som hør er til blandt de svageste ældre,   og derfor skal der tages særlig hånd om d   e- res patientforløb og pleje. Derfor er det selvfølgelig også særlig vigtigt, at der er klarhed om, hvem der har ansvaret overfor borgeren i de forskellige situationer. Og myndighederne skal altid være ekstra opmærksomme, når en borger bevæger sig imellem flere systemer. For det første har  sygehuset en klar pligt til at informere den kommu- nale myndighed, når en ældre medicinsk patient med behov for hje   m- mehjælp skal udskrives. Det følger således af sygehusets ansvar for den samlede behandlingsindsats, at den ældre får et ordentligt u   d- skrivningsforløb, og at de relevante myndigheder kon taktes. For det andet følger det af servicelovens regler, at det er den komm u- nale myndigheds ansvar at sikre, at der er den nødvendige hjælp i hjemmet, når borgeren kommer hjem. Det er også den kommunale myndighed, der skal vurdere indholdet og omfangen af hjælpen.   Pligten til at yde den nødvendige hjælp    indebærer også en pligt til at følge op på, om borgerens situation har ændret sig, og om den tildelte hjælp skal justeres.    Fx skal en borger, som i forvejen modtager hjemmehjælp, og som har været indla gt, vurderes på ny med he nblik på eventuelt at justere i hjælpen. Kommunen skal føre tilsyn med, at  den enkelte borger får den hjælp, som han har ret til efter lovgivningen. Derudover udøver de komm u- nale tilsyn et retligt tilsyn over for kommunerne. Sammenholdt med de eksisterende klagemuligheder har vi altså i dag  et system, der skal sikre, at kommunerne løser  de sociale opgaver i overensstemmelse med lovgivningen. Der sker rigtigt meget i hjemmeplejen i disse år . Og kravene til orga- nisering og faglige kompetencer vokser i takt med, at kommunerne får flere og flere opgaver på det s ociale område .

3 Det er derfor af stadig afgørende betydning, at personalet er velinfo r- meret om forhold, som er relevante for de ældres situat  ion. Det stiller store krav til den information, der udveksles mellem sektorer og myn- digheder. God kommunikation mellem sygehus, kommune og prakti- serende læge  r er en vigtig forudsætning for at skabe et   sammenhæ  n- gende patientforløb. Der bruges derfor i dag mange ressourcer på at koordinere patienters overlevering fra et behandlingsforløb på et s  y- gehus til den praktiserende læge og til hjemm  eplejen. Bl.a. har regeringen i de sidste mange år investeret res sourcer i at ud- bygge og udbrede elektronisk kommunikation på området.   Og over halvdelen af landets kommuner har indført moderne IT -systemer, som skal underbygge indsatsen. I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve 2 store initiativer, som   skal være med til   at underbygge den udvikling, området er inde i. 1. MedCom Det første er projekt  MedCom. Som Indenrigs- og Sundhedsministeren også har nævnt, har det privat   -offentlige samarbejde MedCom udvik- let et IT-system, som skal fremme den elektroniske kommunikation mellem sygehuse og den kommunale hjemmepleje. Der er i dag 91 kommuner som anvender det udviklede IT-system, og der står flere i kø for at komme med i proje ktet. Kommunerne viser altså meget stor interesse for at kvalitetssikre og fremme den tværfaglige k  ommunikation på området. 2. Caremobil Det andet projekt jeg vil fremhæve er   Caremobil-projektet, som er et vigtigt skridt i retning af at forbedre den interne kommunikation i hjemmeplejen. Socialministeriet har sammen med bl.a. KL udviklet et kommunikationssystem, som via en håndholdt computer  gør det m u- ligt for hjemmeplejens medarbejdere hele tiden at kunne opdatere sig om alle ændringer i den enkelte borgers forhold  . Samtidig har pleje- personalet mulighed for selv at opdatere den ældres journal, hvis der sker ændringer under d  eres besøg i den ældres hjem.

4 En væsentlig og afgørende del af en kvalificeret ældrepleje er, at le- delsen og det kommunale og private plejepersonale har de nødvendige kvalifikationer til at varetage plejen og omsorgen for de ældre. Jeg er overbevist om, at brugen af mobile IT-løsninger i fremtiden vil øge kvaliteten af den tværfaglige kommunikation. I takt med at kravene til hjemmeplejen er steget, har regeringen igen- nem de sidste år iværksat en række uddannelsestilbud,   som skal styrke den faglige opkvalificering af ledere og medarbejdere i æ  ldresektoren. Uddannelsestilbudene fokuserer dels på organisering og tilrettelægge   l- se af plejen,  men også i høj grad på at opkvalificere pl   ejepersonalets faglige kompetencer. Senest  er  der  med  finansloven  for  2005  planlagt  efteruddannelse  af praktiserende læger og plejepersonalet   med henblik på at forbedre ti l- rettelæggelsen af   pleje og omsorg for ældre medicinske patie  nter  som er  demente.  Foruden  styrkelse  af  de  plejemæssige  kompete  ncer  skal der udgives en publikation om, hvordan den gode dialog og samarbej- de skabes og bevares mellem sygehus, hjemmepleje og de pår ø rende. Som det fremgår , har regeringen i flere år haft fokus på   udskrivnings- forløbene for de ældre medicinske    patienter. Området er reg uleret i tilstrækkelig grad, og udbredelsen af de elektroniske kommunikation  s- former er i fuld gang, som også indenrigs - og sundhedsministeren har været inde på   .  Og med kommunalreformen bliver regionerne forplig- tigede til at lave aftaler med kommunerne om tilrettelæggelsen af u  d- skrivningsforløb for de ældre medicinske pat   ienter. Jeg har derfor tiltro til, at de ansvarlige myndigheder kan varetage de- res pligt til at sikre et sammenhængende forløb for de ældre medici n- ske patienter. Og jeg kan derfor fuldt ud tilslutte mig indenrigs- og sundhedsministerens synspunkt om, at der ikke er behov for nedsæ  t- telsen af en arbejdsgruppe om nye procedurer for patienternes ud- skrivningsforløb.  –  Initiativerne er taget.