Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

CAP/ J.nr. 222-1856

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 16. maj 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 24. april 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 185 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 185:

 

”Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Ekstra Bladet den 21. april 2006, hvor en person med handicap bliver pålagt at betale erstatning til sin tidligere medhjælper. Ministeren bedes i den forbindelse oplyse, hvad ministeren agter at gøre for at skabe mere ordnede forhold mellem medhjælpere og handicappede?”

 

 

Svar:

 

Den vedlagte artikel fra Ekstra Bladet beskriver den beklagelige situation, der er opstået ved, at en person med hjælpeordning efter servicelovens § 77 har afskediget en gravid hjælper.

 

Jeg kan oplyse, at efter servicelovens § 77 kan en person med omfattende funktionsnedsættelse, og som i øvrigt opfylder kriterierne, vælge at modtage et tilskud fra kommunen til selv at ansætte sine hjælpere. Det fremgår klart af servicelovens § 77, stk. 2, at borgeren selv skal være i stand til at fungere som arbejdsgiver for sine hjælpere.

 

Det fremgår desuden af ”Vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap”, at brugere af ordningen evt. kan aftale, at kommunen – eller et privat firma - varetager administrationen af ordningen, dvs. står for udbetaling af løn, indbetaling af feriepenge, ATP m.v. Dette betyder dog ikke, at den handicappede borger kan overdrage arbejdsgiveransvaret – det er der ikke mulighed for efter de gældende regler i serviceloven.

 

Jeg skal dog gøre opmærksom på, at kommunen efter servicelovens § 68 har en særlig forpligtelse til at yde rådgivning og vejledning til personer med handicap. Det gælder også brugere af hjælpeordningen. Det er min klare opfattelse, at denne forpligtelse også omfatter rådgivning og vejledning om arbejdsgiverrollen og arbejdsgiveransvaret – dvs. både det rent administrative og om, hvordan man skal opføre sig i forhold til sine ansatte.

 

Jeg kan desuden oplyse, at jeg i forbindelse med projekt ’Nye og Nemmere Veje’ for mennesker med handicap har taget initiativ til, at udarbejde en brugerhåndbog til hjælpeordningen. Brugerhåndbogen skal være med til at give overblik over reglerne på arbejdsmarkedet – og dermed hjælpe brugerne med håndtere arbejdsgiveransvaret – og hjælperordningen generelt.

 

Samtidig har jeg fået oplyst, at KL har udarbejdet en vejledning til de kommunale sagsbehandlere om hjælpeordninger efter servicelovens § 76, stk. 2, og § 77. Denne vejledning har netop været i høring. I forbindelse med vejledningen har KL og FOA i samarbejde udarbejdet en standardkontrakt for ansættelse af hjælpere. Jeg tror, at begge disse initiativer vil blive vigtige redskaber i forbindelse med den kommunale rådgivning og vejledning fremover.

 

Som jeg oplyste i min besvarelse af spørgsmål S 4261, vil Socialministeriet desuden i den nærmeste fremtid indkalde parterne til et møde om muligheden for at udvikle nye modeller for hjælpeordningen. I den forbindelse vil bl.a. de svenske erfaringer med ’Brugerstyret Personlig Assistens’ blive drøftet.

 

Afslutningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at jeg som socialminister ikke har hjemmel til at fastsætte nærmere regler om ansættelsesforholdene mellem brugere og hjælpere i forbindelse med servicelovens § 77. Det er min opfattelse, at dette spørgsmål bedst overlades til arbejdsmarkedets parter.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Karin Munk Petersen