Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

KBL/ J.nr. 641-1140

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 18. maj 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20. april 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 184 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 184:

 

”Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra URBAN den 19. april 2006. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for hvilke muligheder, der i dag reelt findes for de personer, der er omfattet af denne problemstilling, herunder hvilke nye initiativer der evt. kan iværksættes i form af gældssanering m.v.”

 

 

Svar:

 

De gældende regler om revalidering, kontanthjælp og socialt bedrageri hører under Beskæftigelsesministeriet. Socialministeriet har derfor anmodet Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsdirektoratet om bidrag til besvarelse af spørgsmålet. Arbejdsdirektoratet har oplyst nedenstående:

 

”Det er en grundlæggende betingelse for at kunne modtage kontanthjælp, at man ikke har andre muligheder for at dække sit forsørgelsesbehov. Såfremt en person modtager kontanthjælp samtidig med at pågældende har indtægter, skal indtægterne som udgangspunkt fradrages krone for krone i kontanthjælpen.

 

Efter de gældende regler skal kommunen løbende følge sagerne op for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælpen fortsat er opfyldt. Hvis kommunen bliver opmærksom på, at en kontanthjælpsmodtager har haft indtægter, som pågældende ikke har oplyst kommunen om, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling i de tilfælde, hvor personen har modtaget hjælpen uberettiget og mod bedre vidende. Har personen mod bedre vidende tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, skal pågældende også have den fremtidige hjælp nedsat med 1/3 i en periode fra 3 til 20 uger (afhængig om det er første gang eller det er sket før). Reglen om nedsættelse er en sanktion, som er indført for at begrænse sort arbejde.

 

De gældende regler omhandler uoplyst arbejde, men skelner i øvrigt ikke til arbejdets karakter.

 

Det forhold, at en person er eller har været prostitueret, giver i sig selv ikke ret til revalidering; men det er klart, at dette forhold indgår i vurderingen af, om personen har ret til revalidering.”

 

Jeg henholder mig til det ovenstående.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Peter Juul

 

 

 

Bilag vedlagt:

 

Artikel fra URBAN København 19. april 2006, 1. sektion, Urban. sektion, side 1