Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 10. april 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 21. marts følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 144 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 144:

 

”Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Muskelsvindsfondens Handicappolitiske Nyhedsbrev nr. 70.”

 

 

Svar:

 

Artiklen fra Muskelsvindsfondens Handicappolitiske Nyhedsbrev nævner to problemstillinger i forbindelse med merudgiftsydelse efter servicelovens § 84.

 

Den ene problemstilling er, at servicelovens § 84 medfører, at en række personer med et handicap overkompenseres for de merudgifter, de har som følge af handicappet. Grunden til denne overkompensation er, at sandsynliggjorte merudgifter på 6.000 kr. om året udløser en merudgiftsydelse på 18.000 kr. årligt.

 

Satserne i servicelovens § 84 om merudgifter er en del af et politisk forlig om førtidspensionsreformen fra 2001. I forbindelse med fastlæggelsen af satserne blev der taget højde for en del af de ulemper og ikke specificerbare merudgifter, der måtte være ved at skulle klare sig i dagligdagen med en varig funktionsnedsættelse. Der blev derfor fastsat en høj ydelse til dækning af merudgifter for at kompensere for de udgifter, der ikke umiddelbart kan dokumenteres.

 

Jeg er opmærksom på, at den fastsatte ydelse er høj, og at der i visse tilfælde er tale om en overkompensation. Socialministeriet følger problemstillingen og spørgsmålet vil indgå i den samlede redegørelse om førtidspensionsreformen, som skal udarbejdes til Folketinget i folketingsåret 2006/2007, med henblik på at undersøge om førtidspensionsreformen har haft den ønskede effekt.

 

Den anden problemstilling, som artiklen i Muskelsvindsfonden Handicappolitiske Nyhedsbrev nævner, er, at personer, der har fået bevilliget førtidspension før førtidspensionsreformen i 2001, ikke har mulighed for at søge om dækning af merudgifter efter servicelovens § 84.

 

Ved forliget om førtidspensionsreformen i 2001 blev førtidspensionen begrænset til udelukkende at omfatte forsørgelse, altså kompensation for manglende indkomst som følge af nedsat arbejdsevne. Baggrunden for dette var, at man ønskede et mere håndterbart system. Samtidig blev det muligt at søge om kompensation som følge af et handicap efter reglerne i serviceloven.

 

Før førtidspensionsreformen var kompensationsydelser som følge af et handicap en del af pensionen. Personer, der er bevilliget førtidspension før førtidspensionsreformen i 2001, modtager således en højere grundydelse end personer, der modtager førtidspension efter de nye regler. Derudover har førtidspensionister efter de gamle regler mulighed for at få støtte til dækning af merudgifter i pensionslovens bestemmelser om bistands- og plejetillæg samt invaliditetsydelse.

 

Hvis personer, der modtager førtidspension efter de gamle regler, bliver berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens § 84, ville der således være tale om en dobbeltkompensation.

 

 

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Karin Munk Petersen