Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 15. marts 2006
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 1. marts 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 136 (SOU Alm. del).
Â
â€Ministeren bedes oplyse, hvad der skal til, for at ansøgere om tilskud og støtte til hjemmetræning bliver omfattet af de samme regler som andre ansøgere, herunder ret til en saglig begrundelse i forbindelse med en afgørelse og mulighed for at anke/klage over en afgørelse. Er ministeren i den forbindelse indstillet pÃ¥ at gennemføre forandringer, der giver ansøgere mulighed for at anke/klage jf. ovenstÃ¥ende?â€
Svar:
Efter forvaltningslovens almindelige bestemmelser skal en afgørelse, som giver helt eller delvist afslag på en ansøgning om hjælp, begrundes. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de lovbestemmelser, afgørelsen er truffet efter. Hvis der er tale om en skønsmæssig afgørelse, skal begrundelsen desuden angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Ansøgere, der søger om støtte til hjemmetræning, er ligeledes omfattet af disse bestemmelser. De har således ret til at få en begrundelse for afslaget.
De afgørelser, som kommunen og amtskommunen træffer efter den sociale lovgivning, kan efter reglerne i retssikkerhedsloven indbringes for det sociale nævn. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud der skal være til rådighed i kommunen og amtskommunen, kan imidlertid ikke indbringes for anden administrativ klagemyndighed.
Formålet med servicelovens forsøgsbestemmelse er at give kommuner og amtskommuner mulighed for at afprøve alternative løsninger, som ikke kan lade sig gøre inden for servicelovens rammer. Kommunen kan beslutte at etablere en forsøgsordning for at få mulighed for at støtte forældre, der træner et barn med hjerneskade i hjemmet. Det er imidlertid op til kommunen selv som følge af det kommunale selvstyre at beslutte, om et sådant tilbud skal være til rådighed som en del af kommunens service. En afgørelse, som giver afslag på støtte til forældres hjemmetræning, kan derfor ikke indbringes for anden myndighed.
Eva Kjer Hansen