Folketingets Socialudvalg Dato: 1. marts 2006 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 9. februar 2006 følger he rmed –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 123-126 (SOU Alm. del). Spørgsmål nr.   123: ” I  forlængelse  af  alm.  del    -  spørgsmål  115  og  bilag  200  bedes  ministeren redegøre for, hvilke  barrierer  der  ligger  i  at  henvise  til  private  i nstitutioner og behandlingssteder, hvis der lang ventetid på et offentligt tilbud? ” Svar: Socialministeriet  kan  oplyse,  at  behandling  af  mennesker  med  spiseforstyr- relser hører under Indenrigs - og Sundhedsministeriets regi. Den sociale indsats over for mennesker med spiseforstyrrelser er af forebyg- gende karakter, dvs. tidlig og hurtig indgriben, så sygdommen ikke udvikler sig  til  en  livstruende  tilstand,  og  af  rehabiliteringsmæssig  karakter.  Det  vil sige, at der skal være tilbud om social støtte og bist   and efter et afsluttet be- handlingsforløb i det offentlige sygehu svæsen. Der findes nogle få  private  botilbud  til  personer med spiseforstyrrelser, der er godkendt efter servicelovens § 94 a. De private sociale botilbud kan dog ikke erstatte det offentlige sundhedsvæsens tilbud. Den nødvendige behan   d- ling  af  såvel  de  alvorlige  og  livstrue nde  kropslige  komplikationer  som  den psykiatriske lidelse findes derfor alene i det offentlige sygehusvæ  sen. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MAC/ J.nr. 649-1576

2 De  private  behandlingstilbud  godkendt  efter  den  sociale  lovgivning  kan imidlertid  være  relevante  som  opfølgende  sociale  støttetilbud  og  efterb e- handlingstilbud. Det  er  kommunernes  afgørelse  i  de  enkelte  konkrete  situationer,  om  de  vil give  øk onomisk  støtte  til  ophold  på  private  opholdssteder  eller  botilbud  til personer med spiseforstyrrelser og/eller til anden terapeutisk hjælp. Men som nævnt kan de private botilbud ikke anses som reelle alternativer til behandling i det offentlige sygehusvæsen. Spørgsmål nr. 124: ”I forlængelse af SOU alm. del    - spørgsmål 115 og b  ilag 200 bedes ministe- ren oplyse, hvor mange kommuner der har formuleret en forebyggende ind- sats i forhold til de nævnte grupper?” Svar: Socialministeriet har ikke kendskab til, hvilke kommuner der har formuleret en forebyggende indsats over for mennesker med spiseforstyrrelser. Socialministeriet er af den opfattelse, at den forebyggende indsats mod spi- seforstyrrelser  i  de  fleste  kommuner  er  en  integreret  del  af  kommunernes generelle politik om indsats over for mistrivsel hos børn og unge. Socialministeriet  er  imidlertid  vidende  om,  at  der  i  nogle  kommuner  er  et meget lille kendskab til de tidlige tegn på en spiseforstyrrelse, og  om hvilke muligheder for hjælp der er i lovgivningen. Blandt andet derfor har Socialministeriet givet økonomisk støtte til e  n række arbejdsseminarer  om  spiseforstyrrelser  for  social-  og  sundhedspersonale  i kom munerne. Socialministeriet forventer ligeledes,  at  de  kommende  større  kommuner  fra 1. januar 2007 vil bidrage til at kvalificere sagsbehandlingen på spiseforsty r- relsesområdet. Spørgsmål nr. 125: ”I forlængelse af SOU alm. del    - spørgsmål 115 og bilag 200 bedes minist  e- ren  sende  udvalget  en  uddybende  beskrivelse  af  forskellen  mellem  de  rele-

3 vante §§ i aktivloven og serviceloven, samt med hvilke begrundelser den ene lov anvendes frem for den anden.” Svar: Socialministeriet  kan  oplyse,  at  bestemmelser  om  økonomisk  støtte  til  o  p- hold i private botilbud eller til terapeutisk bistand af diverse karakter ikke er støtte  til  egentlig  behandling,   der  som  nævnt    skal  ske  i  sundhedsvæsenet  . Stø tten gives med et forebyggende eller rehabiliterende sigte. Det er op til kommunernes vurdering i de konkrete tilfælde, om støtten skal gives. Afgørelsen kan indbringes for Det sociale Nævn. Der er forskellige bestemmelser, som kan anvendes, hvis betingelserne vur- deres at være opfyldt i de konkrete tilfælde : Servicelovens § 91 om midlertidige botilbud Kommunerne  kan  efter  Servicelovens  §  91  tilbyde  midlertidige  ophold  i boformer til personer, der  på  grund  af betydelig nedsat fysisk eller psyki sk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Finansieringen af ophold i et midlertidigt botilbud sker efter grundtakstmo- dellen. Serviceloven § 86 Kommunen kan ud over tilbud efter § 73, socialpædagogis  k bistand i forbin- delse med §91 - tilbud, give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med sæ  rlige sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre den pågæ   ldendes fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. Anvendelsen af bestemmelsen er betinget af, at behandlingen ikke kan opnås gennem  de  behandlingstilbud,  der  kan  tilbydes  efter  anden  lovgivning.  Det vil sige, at så længe de behandlingsmæssige  muligheder ikke er udtømt i n- den  for  fx  sundhedsvæsenet,  kan  der  ikke  gives  støtte  efter  denne  beste   m- melse. Aktivloven § 82 Kommunen  kan  yde  hjælp  til  udgifter  til  sygebehandling,  med  icin,  tandbe- handling  eller  lignende,  der  ikke  kan  dækkes  efter  anden  lovgivning,  hvis ansøgeren  ikke  har  økonomisk  mulighed  for  at  betale  udgifterne.  Der  kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbe - grundet.  Der  kan  kun  undtagelsesvis  ydes  hjælp  til  udgifter  til  behandling

4 uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder  inden  for  det  offentlige  behandlingssystem,  og  at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrun det. Bestemmelsen  er  subsidiær  i  forhold  til    andre  bestemmelser  om  støtte  til behandling,  herunder  Servicelovens  bestemmelser.  Ud  over  at  der  er  krav om,  at  der  ikke  er  behandlingsmuligheder  inden  for  det  offentlige  behand- lingssystem,  er  det  også  en  beti ngelse  for  anvendelse  af  bestemmelsen,  at ansøger ikke selv har mulighed for at afholde udgiften. Spørgsmål nr. 126: ”I forlængelse af SOU alm. del    - spørgsmål 115 og bilag 200 bedes minist  e- ren sende udvalget en redegørelse for hhv. de norske og de enge lske erfarin- ger på området. I forbindelse med de norske erfaringer ønske   s særligt udd  y- bende  oplysninger  om  den  norske  organisering  i  regionale  teams  og  helse- centre.” Svar: Som nævnt tidligere hører behandling af spiseforstyrrelser under Indenrigs   - og Sundhedsministeriets område. Socialministeriet har derfor henvendt sig til Indenrigs- og Sundhedsministe- riet med spørgsmålet  , om der er kendskab til erfaringerne med behandling af spiseforstyrrelser i Norge og England. Indenrigs- og  Sundhedsministeriet har oplyst, at indenrigs- og  sundhedsmi- nisteren til brug for svar på  spørgsmål   nr. S 1070 fra Mogens Jensen (S) vil forsøge at indhente oplysninger om behandling mv. i Norge og Sverige. Socialministeriet har aftalt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at svaret på spørgsmålet sendes til Socialministeriet, som derefter sender det til Soc   i- aludvalget, når det foreligger . Hverken Socialministeriet eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kend- skab til, at England skulle være foregangsland på spiseforstyrrels   esområdet. Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  henviser  i  øvrigt  til  Sundhedsstyrelsens rapport om behandling af spiseforstyrrelser, som indeholder anbefalinger til en styrket og forbedret behandlingsindsats i Danmark. Der er afsat midler til at følge op p å anbefalingerne, og  det er aftalt med satspuljekredsen, at rege- ringen  i  foråret  2006  redegør  for  amter  nes/H:S’  øg ede  indsats,  både  for  så vidt angår ændret organisering og øget kapacitet i behandlingsindsatsen  for

5 spiseforstyrrede.   Denne   redegørelse    vil   blive givet af Sundhedsstyrelsen i 2006 i statusrapporten for udviklingen i børne  - og ungdomspsykiatrien. Eva Kjer Hansen /Peter Juul