Folketingets Socialudvalg Dato: 1. marts 2006 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 1. februar 2006 følger hermed  –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 107-113 (SOU Alm. del). Spørgsmål nr.   107: ” Ministeren  bedes  oplyse,  hvordan  voldsramte  kvinders  akutte  krisehjælp  i form  af  psykologbistand  samt  henvisning  til  psykologbehandling  med  til- skud fra sygesikringen, som inkluderer egenbetaling, og som normalt kræver henvendelse   senest   et   halvt   år   efter   voldsepisoden,   kan   sidestilles   med mænds psykologbehandlingstilbud, som er gratis samt indgår i et langsigtet forløb  og  gennemføres  af  univer  sitetsuddannede  psykologer  (jf.  svar  på spørgsmål nr.   S 1771)?” Svar: Som  anført  i  svaret  på  spørgsmål  nr.  S  1771 ,  var  behandlingstilbud  til  den voldelige mand direkte et af de initiativer, som blev efterspurgt af NGOér og fagfolk, da regeringen iværksatte de  n første handlingsplan til bekæmpelse af volden mod kvinder. Man efterspurgte en aktiv indsats og i denne forbindel- se  et behandlingstilbud  til  den  voldelige  mand.  I  forbindelse  med  de  årlige politiske aftaler om udmøntningen af satsreguleringspuljen er d enne behand- ling blevet gratis. Hvis  psykologbehandlingen  efter  sygesikringsloven  også  skal  være  gr   atis, vil dette kræve en ændring af sygesikringsloven, som henhører under inde n- rigs - og sundhedsministeren. Spørgsmål nr. 108: Ministeren  bedes  ligeledes  oplyse,  hvordan  henvisningen  til,  at  kommuner efter lov om social service  har mulighed for at dække kvindens udgifter til Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] EGA/ J.nr. 646-489

2 behandling,  kan ligestilles  med,  at  mænd  tilbydes  anonym  gratis  psykolo  g- hjælp (jf.   svar på spørgsmål nr.    S 1771)? Svar: Som nævnt i   svaret på spørgsmål nr. 107   , er der i forbindelse med de årlige politiske aftaler om udmøntningen af satsreguleringspuljen  blevet afsat mid- ler til initiativer overfor  voldelige mænd herunder til projektet Dialog Mod Vold, som siden 2001 har været en integr eret del af regeringens handlings- plan til bekæmpelse af vold  mod  kvinder og indsatsen mod vold i familien særligt med henblik på mandlige voldsudøvere. Selv om behandlingsydelser i et vist omfang må forudsættes ydet efter de almindelige reg   ler herom (sy- gesikringsloven  m.v.),  vil  disse  ikke  i  alle  tilfælde  være  hensigtsmæssige eller tilstrækkelige. Derfor er der en mulighed for  , at kommunerne efter lo- ven om social service kan give tilbud om behandling. Den kommunale ind- sats vil normalt indgå i en handleplan  og dermed være et led i den samlede sociale indsats. Den behandling, det drejer sig om, vil typisk være socialps  y- kiatrisk, psykologisk eller specialterapeutisk, som kan medvirke til at forbed- re/vedligeholde den  enkeltes  funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt. Li- gesom  for  mændene  er  behandlingsydelserne  efter  loven  om  social  service vederlagsfri. Der er således tale om en ligestilling mellem mænd og kvinder. Spørgsmål 109: Er  ministeren  enig  i,  at  det  kan  være  svært  for  den  voldsramte  traumatiske kvinde  at fortælle  kommunen om hendes  faktiske    situation, når kommunen samtidig vurderer hendes forældreevne? Svar: Kommunens opgave i forhold til Lov om Social Service, er at tilbyde støtte til  familien,  hvis  der  er  behov  for  dette.  Formålet  med  hjælpen  er     at  støtte familiens  mulighed  for  at  klare  sig  selv.  Hjælpen  tilrettelægges  ud  fra  den enkelte families behov og forudsætninger, ligesom den skal fremme børn og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Når det drejer sig om støtte til børn, skal proble   mer hos barnet eller den unge så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal udfo r- mes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den e n- kelte unges behov og  familiens  forhold. I den konkrete vurdering kan også indgå en vurdering af foræld   erevnen, og hvilken støtte der i den forbinde lse er behov for med henblik på at fastholde barnet i hjemmet. Kun i de ti lfælde  , hvor det ikke er muligt at støtte kvinden i foræld   erevnen, og barnet eller den

3 unge har behov for støtt e, kan der blive tale om at fjerne barnet fra hjemmet via en frivillig aftale. Barnet eller den unge kan anbringes for hjemmet uden samtykke, hvis der  er åbenbar risiko  for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlige skade, fx på gru nd af utilstræ  kkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge. Støtten skal ydes under  hensyntagen til barnets bedste, ligesom  kommunen altid skal vælge de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse de problemer, der er  afdækket gennem en undersøgelse af barnets forhold, jf. § 38 i Lov om sociale service. Spørgsmål 110: Mener  ministeren  ikke,  at  der  kan  være  en  ulighed  mellem  den  voldsramte kvinde  og  krænkeren,  idet  den  voldelige  mand  ikke  behøver  at  gå  til  ko m- munen  for  at  få  psykologbistand,  og  derfor  kan  tildeles  forældreskabet,  da han umiddelbart kan opleves mere stabil og upåvirket af situationen? Svar: Kommunen kan i forbindelse med en sag om børn med behov for støtte vu  r- dere  forældremyndighedsindehaverens  foræ lderevne.  Kommunen  kan  der- imod ikke bestemme, hvem af forældrene der skal have forældremyndigh e- den. Kommunen bør altid være opmærksom på, om der kan være behov for stø tte til børn i voldsramte familier, idet vold i familien også påvirker børn. Unde r- søgels , som har været vidne til, at deres mor bliver slået, generelt oplever deres helbred og trivsel dårligere, end børn, som vo  kser op i familier, hvor der ikke har været vold. Det er derfor vigtigt, at børn og unge, som er vidner til vold i hjemmet, får den nødvendige støtte. Socialministeriet  har  endvidere  anmodet  Ministeriet  for  Familie-og  For- brugsanliggender, Familiestyrelsen om bidrag til besvarelse af spørgsmålet. Ministeriet for Familie-og Forbrugsanliggender, Familiestyrelsen har oplyst følgende: ” Familiestyrelsen kan oplyse, at det er retten, der efter § 9, stk. 2, i lov om forældremyndi  ghed  og  samvær  afgør,  hvem  af  forældrene,  der  skal  have forældremyndigheden  alene,  hvis  forældre  med  fælles  forældremy ndighed ønsker  denne  bragt  t il  ophør,  og  de  ikke  er  enige  om,  hvem  der  skal  have forældremyndigheden  alene.  I  rettens  vurdering  af  dette  indgår  en  ræ kke kriterier, blandt andet  om forældrene hver i  sær  er egnede   til at have foræ  l- dremyndigheden,  risikoen  for  barnet  ved  et  eventuelt  miljøskifte,  forældr   e- nes  hidtidige  og  fremtidige  tilknytning  til  barnet,  forældrenes  personl  ige forhold, større børns egen holdning mv.

4 Det  er  således  ikke  et  enkelt  kriterium,  som  f.eks.  at  moderen  har  været  i psykolog behandling p.  g.  a. voldskrænkelser fr  a sin tidligere mand, men en række af kriterier, der bliver afgørende for, hvem der får forældremyndigh e- den.” Spørgsmål 111. Ministeren  bedes  redegøre  for,  hvilke  gratis  psykologbehandlingstilbud  der eksisterer for voldsramte kvinder i 2006. Svar: Socialministeriet har anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om bidrag til  besvarelse  af  spørgsmålet.  Indenrigs  -  og  Sundhedsministeriet  har  oplyst følgende: ”Hvis volden er udøvet ved seksuel vold (voldtægt eller forsøg på voldtægt), kan man henvende sig på et af landets centre for voldtægtsofre. Der er eta   b- leret i alt otte modtage- og behandlingscentre for voldtægtsofre fordelt over hele landet. Centrene ligger på Rigshospitalet i København, Århus Amtss y- gehus,  Odense  Universitetssygehus  samt  på  sygehuse ne  i  Ålborg,  Hillerød, Kolding, Herning og på Bornholm. Modtage- og behandlingscentrene er oprettet i medfør af Sundhedsstyrelsens vejledning  fra  1999  om  den  fremtidige  organisation  af  sundhedsvæsenets indsats  for  vold-  og  voldtægtsramte  kvinder.  På  alle     modtage-  og  behand- lingscentre på nær ét, er der tilbud om gratis psykologbehandling enten ved en  psykolog,  der  er  tilknyttet  modtagestedet,  en  psykolog  fra  sygehusets psykiatriske afdeling eller ved henvisning til en privatpraktiserende psykolog efter aftale med amtet. Voldsramte kan også henvises til psykologhjælp med tilskud fra sygesikri   n- gen  i forbindelse  med  f.eks.  røveri,  vold  og  voldtægt jf.  bekendtgørelse nr. 187  af  18.  marts  2005  om  tilskud  efter  sygesikringsloven  til  psykologbe- handling for særligt   udsatte grupper. Den  offentlige  sygesikring  yder  et  tilskud  på  60  pct.  af  de  i  overenskomst med  Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Psykolog Forening fast- satte honorarer pr. konsultation. Tilskud ydes for indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb.  Der  er  en  forudsætning  for  tilskud  til  psykologbehan   d- ling, at der foreligger en henvisning fra den praktiserende læge. Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afsluttende bemærke, at voldsofre er omfattet  af  sygehusvæsenets  almindelige  ydelser.  Typi  sk  vil  der  være  tale om behandling af voldsramtes fysiske skader på skadestue og evt. indlægge   l-

5 se. Herudover er der mulighed for at henvise til det psykiatriske sygehusvæ- sen.” Spørgsmål   112. Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de 64.000 voldsramte kvinder, som årligt bliver udsat for fysisk vold, der benytter sig af Landsorganisationen af Kvindekrisecentres  (LOKK)  akutordning,  der  inkluderer  gratis  krisehjælp  i form af psykologbistand, samt hvordan ministeren mener, at dette antal står i forhold til det samlede antal voldsramte kvinders behov for at få skabt ro på en akut kaotisk situation. Svar: Muligheden for at yde akut psykologbistand til kvinder og børn er et tilbud, som  retter  sig  mod  de  kvinder  og  børn,  som  tager  ophold  på landets  kris  e- centre. Bevillingen  dækker  krisehjælp  til  kvinder  og  børn,  som  har  brug  for  at  få skabt ro på en akut kaotisk situation. LOKK har o plyst, at puljen i 2005 har været anvendt i 38 tilfælde. Der er i snit givet 6 timers psykologb istand pr. forløb. Det  er  LOKK’s  vurdering,  at  ordningen  er  af  uvurderlig  betydning  for  de pågældende  og  for  krisecentr   enes  muligheder  for  at  yde  en  god  hjælp  til kvinder og børn på landets kvi  ndekrisecentre. Med  tilbudet  under  handlingsplanen  er  der  skabt  et  godt  tilbud.  Et  tilbud, som  har  været  efterspurgt  af  landets  krisecentre.  Det  er  krisecen  trene  selv, som vurderer, om der i den enkelte situation er behov for at trække på aku   t- puljen. Aktiviteterne  under  ”Handlingsplan  til  b ekæmpelse  af  mænds  vold  mod kvinder og børn i familien 200 5-2008”  har samlet set til formål at bekæ   mpe og forebygge vold mod kvinder. De aktiviteter i handlingsplanen, som speci- fikt retter sig mod støtte til ofrene, skal ove rordnet set bidrage til at støtten bliver  bedre,  og  at  voldsramte  kvinder  får  en lettere a dgang  til  hjælp.  O  m- fanget af aktiviteter er  tilpasset  den  økonom iske ramme, som blev  lagt  ved satspuljeaftalen for 2005-2008. Spørgsmål 113. Ministeren   bedes   oplyse,  hvilke   efterværn   der   eksisterer   for   voldsramte kvinder, samt hvad disse inkluderer.

6 Svar: Med ”Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien  2005-2008”  fokuseres der  bl.a. på  støtte  til  ofrene  i form  af  efte   r- værn/netværk. Der er således i januar 2006 blevet bevilliget fortsat støtte til ”Netværket for voldsramte kvinder”.  Netværket er organiseret som lokalgrupper fordelt   over hele  landet  og  er  et  tilbud  til  de  kvinder,  som  ikke  benytter  sig  af  landets krisecentre. I stedet kan de finde støtte i at netværke med kvinder i samme situation. ”Netværket for voldsra   mte kvinder” er en selvstændig forening, som ledes af en bestyrelse. Yderligere information om foreningen kan findes på foreni n- gens hjemmeside www.netvaerk.org.   Der er blevet bevilliget midler til drift af foreningen, de lokale netværk, he  r- under  muligheden  for  at  rekvirere  terapeutisk  bistand  i  rimeligt  omfang  til enkelte  lokale  netværksgrupper,  samt  sekretariatsbistand  til  netværket.  B e- styrelsen har indgået en samarbejdsaftale med Landsorganisationen af Kvi n- dekrisecentre (LOKK), som administrerer bevillingen. Netværkets sekretar  i- at indgår i et kontorfæ   llesskab med LOKK.     Der er ligeledes blevet  bevilliget midler til Dansk Røde Kors, som skal stå for  udvikling  og  udbygning  af  et  landsdækkende  tilbud  om  eftervær n  for voldsramte kvinder, efter at disse har forladt et krisecenter. Projektet vil have særligt fokus på voldsramte etniske minoritetskvinder, men tilbudet vil gæ l- de alle de kvinder, som måtte have brug for det.  Der vil blive etableret b e- søgsordninger og  netværk i tilknytning til landets kvindekrisecentre. Efterværnet består af to aktiviteter, som begge bygger på en frivillig in dsats. En besøg sordning, som retter sig mod de kvinder, der er ved at flytte fra det pågældende  kvi   ndekrisecenter  ud  i  egen  bolig,  og  netværksaktiviteter,  som retter sig mod alle kvinder, hvad enten de flytter hjem igen til eller uden den voldelige mand, eller de flytter for sig selv ud i en ny bolig.      Eva Kjer Hansen /Peter Juul