J.nr. 2006-418-0287    Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed  sendes  svar  på  spørgsmål  nr. 96 af 15.  december 2005 . (Alm. del). Kristian Jensen /Søren Schou

Side 2 Spørgsmål:   Ministeren bedes redegøre for de lovgivnings - og provenumæssige konsekve  n- ser for Danmark af dommen i Marks og Spencer-sagen, jf. C-466/03 ? Svar: EF-domstolens dom i Marks & Spencer-sagen har efter min opfattelse hverken lov- givningsmæssige eller provenumæssige konsekvenser. Dommen betyder efter min opfatte l- se ikke, at Danmark i videre omfang end i dag er forpligtet til at lade danske selskaber fra- drage underskud i udenlandske datterselskaber. 1. Dommen Dommen  vedrører  skattereglerne  i  Storbritannien.  I  henhold  til  de  britiske  regler  kan  se l- skaber  hjemmehørende  i  Storbritannien  inden  for  koncernen  udligne  underskud  og  ove r- skud med britiske datterselskaber og britiske filialer af udenlandske selskaber. Derimod gi- ver reglerne ingen mulighed for at inddrage udenlandske datterselskaber. Skattemyndighe- derne i Storbritannien nægtede derfor Marks & Spencer fradrag for underskud i   selskabets datterselskaber i Tyskland, Belgien og Frankrig. Storbritannien  begrundede  reglerne  med  tre  forhold.  For  det  første  at  en  symmetrisk  b e- handling  af  overskud  og  underskud  er  nødvendig  for  at  sikre  en  afbalanceret  fordeling  af beskatningsretten mellem landene. For det andet at der ville være en risiko for dobbeltfr  a- drag.  For det tredje at der ville være en risiko for skatteunddragelse ved, at underskuddet blev fradraget i det land, hvor fradragsværdien var størst. EF-domstolen  udtalte,  at  disse  forhold  er  tvingende  almene  hensyn,  der  kan  begrunde  re- striktiv lovgivning, og at de britiske regler er egnet til at sikre mod, at disse forhold opstår. Det var imidlertid domstolens opfattelse, jf. præmis 55, at kravet om proportionalitet ikke er opfyldt, idet de britiske regler: ”går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det væsentlige i de forfulgte mål i en situat i- on, hvor det  ikke-hjemmehørende  datterselskab  har  udtømt  alle  de  muligheder  for  at  tage hensyn til underskuddene, der eksisterer i dets hjemstat med hensyn til det pågæ   l- dende  skatteår  ved  ansøgningen  om  lempelse  såvel  som  med  hensyn  til  tidligere skatteår, i givet fald ved overførsel af disse underskud til tredjepart eller ved mo  d- regning af disse underskud i de overskud, der er opnået i datte rselskabet i tidligere skatteår, og der ikke er mulighed for at tage hensyn til det udenlandske datterselskabs underskud i dettes hjemstat i forbindelse med senere skatteår enten af selskabet selv e ller af en tredjepart, bl.a. i tilfælde af overdragelse af   datterselskabet til denne.”

Side 3 I henhold til dommen er det således i strid med etableringsfriheden at udelukke et mode r- selskab  fra  at  fradrage  underskud  i  et  udenlandsk  datterselskab,  når  moderselskabet  kan godtgøre, at disse betingelser er opfyldt. 2. Forholdet til de danske regler Med lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev der indført et globalpuljeprincip i sambeskatningsre g- lerne. Efter disse regler kan koncerner med skattepligtige aktiviteter i Danmark vælge me  l- lem sambeskatning af koncernens aktiviteter på d ansk territorium (national sambeskatning) eller beskatning af koncernens samlede globale indkomst (international sambeskatning). Formålet med ændringerne var at skabe et sambeskatningssystem, som ikke gav mulighed for  kun  at  inddrage  underskudsgivende  aktiviteter  under  dansk  beskatning  og  holde  over- skudsgivende  aktiviteter  uden  for  (”cherry  picking”).  Ændringerne  skulle  skabe  en  mere ensartet skattemæssig behandling af koncerner, uanset hvordan og hvor de er organis  eret. Ved  national  sambeskatning  sambeskattes  alle  koncernens  danske  selskaber  og  udenland- ske  selskabers  filialer  i  Danmark.  Sambeskatningen  er  obligatorisk.  International  sambe- skatning  er  valgfri.  Såfremt  international  sambeskatning  vælges,  skal  alle  ude   nlandske  og danske koncernforbundne selskaber og faste driftssteder/ejendomme indgå i sambeskatni n- gen. Dette gælder også eventuelle udenlandske moder   - og søsterse lskaber. De danske regler adskiller sig således fra de britiske regler, der var til bedømmelse i Marks &  Spencer  sagen,  ved  ikke  at  udelukke  fradrag  for  underskud  i  udenlandske  datterselska- ber. Underskud i udenlandske selskaber vil kunne fradrages, hvis der vælges inte  rnational sambeskatning – dommen. Hvis  der  ikke  vælges  international  sambeskatning,  vil  underskud  i  udenlandske  selskaber ikke kunne fradrages. Marks & Spencer-sagen og dens eventuelle konsekvenser for de danske regler om sambe- skatning af selskaber blev indgående diskuteret i forbindelse med behandling en af lovfors- laget om nye danske sambeskatningsregler (L 121, Folketingsåret 2004 -05, 2. samling). På  daværende  tidspunkt  forelå  kun  generaladvokatens  indstilling  i  sagen.  Indstillingen  og forholdet til de sambeskatningsregler, som blev foreslået med L 121 , er beskrevet og vurde- ret i et notat, som er en del af besvarelsen af spørgsmål 2 til L 121. Notatet er udarbejdet af Skatteministeriet, men Justitsministeriet erklærede sig ved svaret på spørgsmål 2 enig i n o- tatets EU-retlige konklusioner. I  notatet  blev  det  konkluderet,  at  sambeskatning  efter  globalpuljeprincippet  er  sagligt  be- grundet i hensynet til sammenhængen i beskatningen og ikke er mere indgribende end nø   d- vendigt for at opnå det fulgte formål.

Side 4 Dommen  er  mere  kortfattet  end  generaladvokatens  indstilling,  men  afgørelsen  følger  de principper, som generaladvokaten foreslog. Dommen har ikke frembragt nye synspunkter i forhold til generaladvokatens indstilling. Efter min opfattelse er der derfor ikke anledning til at ændre den EU  -retlige vurdering, som blev  foretaget  i  forbindelse  med  L  121  på  baggrund  af  generaladvokatens  in dstilling.  Jeg tillader mig at henvise til ovennævnte notat for en nærmere beskrivelse af de overvejelser, der ligger til grund for denne vurdering.