J.nr. 2005-418-0272    Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005 . (Alm. del). Kristian Jensen /Ivar Nordland

Side 2 Spørgsmål:   Ministeren bedes i notatform redegøre for hvilke fælles nordiske tiltag, de   r i de senere år er iværksat, eller som det planlægges at iværksætte på skatteomr å det. Ministeren anmodes i den forbindelse om at redegøre for, hvilke skattemæssige problemer, som det er ministeren bekendt, at der er for personer og selskaber, der er i berøring med skattesyst e- merne i flere af de nordiske lande? Svar: Vedlagt er et notat om nordiske tiltag på skatteområdet. Der er redegjort for dels den nordiske dobbeltbeskatningsaftale og den dansk-svenske Øresundsaftale, dels om de do  b- beltbeskatningsmæssi  ge problemer, som jeg er bekendt med og som vedrører Danmark, og tiltag til mulige løsning heraf.

Side 3 Nordiske tiltag på skatteområdet 1. Den nordiske dobbeltbeskatningsaftale og den dansk-svenske Øresundsaftale De nordiske lande (Finland, Island, Norge, Sverige samt Danmark og Færøerne) indgik i 1996 en fælles dobbeltbeskatningsaftale  . Hovedformålet er at  undgå inter national dobbeltbeskatning som fø l- ge af, at f.eks. både Danmark og  et andet nordisk land beskatter samme person eller selskab af sam- me indkomst. Det sker typisk, når en person eller et selskab er hjemmehørende i   et land og modtager indkomst fra et andet land. Dobbeltbeskatningsaftalen kan således alene have lempende virkning i forhold til de to landes skatt e- ret. Dobbeltbeskatningsaftalen er formuleret på grundlag af OECD’s model til  sådanne aftaler. Baggrunden for aftalen er, at alle nordiske lande beskatter efter globalindkomstprincippet. Det bety- der, at en person eller et selskab, som er hjemmehø rende i et land, er fuldt skattepligtig til dette land, d.v.s. skattepligtig af samtlige indkomster, uanset hvor i verden de hidrøre r fra. Alle nordiske lande har også  regler om begrænset skattepligt.   Det betyder, at et land vil beskatte en person eller et selskab, som er hjemmehørende i  et andet land, af indkomst fra kilder i det førstnæv   n- te land, når  reglerne om begrænset skattepligt   er opfyldt. Når en person eller et selskab fra et land (bopælslandet) med indkomst fra et andet land (kildelandet) både er skattepligtig af denne indkomst efter bopæls   landets regler (globalindkomstprincippet) og ef- ter kildelandets regler (begrænset skattepligt),   vil der blive tale om dobbeltbeskatning. Den nordiske dobbeltbeskatningsaftale skal undgå sådan dobbeltbeskatning. Det formål kan kun o   p- nås ved, at det ene elle r det andet land eller begge lande nedsætter den beskatning, som skulle ske e  f- ter deres interne skattelovgivning. Aftalen har derfor en række regler vedrørende forskellige typer indkomst   er, som for tilfælde, hvor   en person eller et selskab med hjemsted i f.eks. Danmark (bopæls  landet) og indkomst fra et andet land (kildelandet) angiver, hvornår  Danmark, henholdsvis det andet land, kan beskatte denne indkomst. For en række indkomsttyper medfører aftalen, at k   ildelandet indskrænker eller   helt frafalder sin be- grænsede skatt  epligt på indkomst,  som hidrører fra dette land og   tilflyder en modtager i det andet land (bopælsla  ndet). Det forhold at en indkomst kan beskattes i kildelandet, betyder ikke, at indkomsten ikke tages i be- tragtning ved beskatningen af modtageren i dennes bopælsland.    Aftalen  har  derfor  også   bestemmelser  om,  hvorledes  bopælslandet  skal  lempe    dobbeltbeskatning, den såkaldte  metodebestemmelse. For Danmarks vedkommende sker lempelsen som hovedregel efter credit-metoden. Når  en person eller et selskab hjemmehørende i Danmark  har indkomst fra et andet nordisk land, skal denne ind- komst medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis det andet land efter af talen kan beskatte indkomsten, skal Danmark nedsætte   den beregnede indkomstskat med den betalte uden- landske skat. Nedsæt  telsen kan dog ikke overstige den danske skat, der vedrører  den udenlandske indkomst.

Side 4 Credit-metoden sikrer, at personer og selskaber, der er hjemmehørende her i landet, beskattes efter dansk skatteniveau, også for så vidt angår deres indkomst fra udla   ndet, selv om indkomsten beskattes efter et lavere skatteniveau i det pågældende a   ndet land. For nogen indkomster lempes dobbeltbeskatning dog efter metoden eksemption med progressions- forbehold. Det medfører , at en modtager, der er hjemmehørende her i landet, ikke skal betale dansk skat af sådan indkomst, der hidrører fra et andet nordisk land. I disse tilfælde skal modtageren allig e- vel medregne den udenlandske indkomst ved opgørelsen af den skattepligtige in dkomst. Der bereg- nes skat af denne indkomst, men den beregnede skat nedsættes med den forholdsmæssige del, der vedrører den udenlandske indkomst. Baggrunden for denne beregningsmetode er, at Danmark - ligesom de andre nordiske lande - har en progressiv  indkomstbeskatning,  så  skatteprocenten  er  større  for  høje  indkomster  end  for  lave  in   d- komster. Beregningsmetoden skal sikre, at den danske del af den skattepligtige indkomst beskattes med den skatteprocent, der gælder for den samlede skattepligtige indkomst. I forbindelse med åbningen af den faste Øresundsforbindelse indgik Danmark og Sverige i oktober 2003  en  særlig  aftale  i  tilknytning  til  den  nordiske  dobbeltbeskatningsaftale.  Formålet  med  denne ” Øresunds  -aftale” er at fremme virksomhed mellem de to lande,  især i Øresunds -området, selv om aftalen ikke er begrænset til nogle særlige geografiske områder i Danmark og Sv erige. Øresunds  -aftalen har særlige regler om arbejde udført på hjemarbejdsplads eller under tjenesterejser. Dobbeltbeskatningsaftalen medføre r, at Danmark (som hovedregel) kan beskatte en person, bosat i Sverige,  af  løn  for  arbejde  udført  i  Danmark.  Tilsvarende  gælder  for  Sverige  for  person,  bosat  i Danmark, som udfører arbejde i Sver ige. Denne såkaldte arbejdslandbeskatning af lønindkomst sik  rer neutralitet på arbejd smarkedet, idet der er sammenhæng mellem betaling af skat og sociale bidrag. S  ociale bidrag betales som hovedregel i arbejdslandet. Endvidere er løn typisk fastsat efter forholdene i arbejdslandet. Dobbeltbeskatningsaftalen tager imidlertid ikke højde for tilfælde, hvor  en pe   rson, der f.eks. er bosat i Sverige og normalt udfører arbejde her i landet, som led i ansættelsesforholdet udf   ø rer arbejde uden for Danmark. Det betyder, at hvis personen f.eks. udfører arbejde fra sit hjem i  Sverige eller under tjenesterejse uden for Danmark, skal den samlede løn deles op i den del, der vedrører arbejde u  dført i Danmark, og den del, der vedrører arbejde, udført uden for Danmark. Dette medfører besvær både for lønmodtager, arbejdsg iver og myndigheder. Øresundsaftalen medfører derfor, at hjemarbejde og tjenesterejser anses udført på det sædvanlige a r- bejdssted, hvis dette arbejde højst udgør en bestemt del af det samlede arbejde. Den nordiske dobbeltbeskatningsaftale har ikke regler om fradrag for indbetalinger til pensionsord- ninger. En person, som er bosat i det ene land og tager arbejde i det andet land, har ofte en pensionsordning i bopælslandet, som den pågældende ønsker fortsat at indbetale til. Efter de gældende regler vil a r- bejdslandet imidlertid ikke give skattemæssigt fradrag for pensionsindbetalingerne. Tilsvarende gæ l- der for en person, som flytter fra det ene land til det andet, og som har en pensionsordning i fraflyt- terlandet, som den på gældende ønsker fortsat at indbetale til. Øresunds  aftalen har derfor regler om gensidig anerkendelse af pensionsordninger i det andet land, for så vidt angår grænsegængere og flyttere.

Side 5 2. Dobbeltbeskatningsmæssige problemer for personer og selskaber, der er i berøring med skattesystemerne i flere nordiske lande a. Problem med to skattesystemer De nordiske lande har forskellige skattesystemer. De nordiske lande har også forskellige systemer med sociale bidrag, som ikke er en del af skattes y- stemet. De sociale bidrag er således ikke r eguleret af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, men af EU-forordning 1408/71 (som også omfatter Island og Norge gennem EØS   -aftalen). Sociale bidrag skal som hovedregel betales i arbejdslandet, eller for så vidt angår pensioner, i det land hvorfra de udbetales. Sociale bidrag skal dog betales i bopælslandet, hvis personen også har arbejde i dette land. Personer og selskaber, der er hjemmehørende i et land (bopælsland) og har indkomst fra et andet land (kildeland), må nødvendigvis forholde sig til de to landes systemer, der er   forskellige, hvilket kan medføre problemer. Hvis man ville indføre en ordning, hvorefter personer eller selskaber i et land med indkomst fra et andet land alene bliver beskattet af denne indkomst i bopæl  slandet, henholdsvis kildelandet, ville det også ska be problemer. Ren bopælslandsbeskatning   ville medføre, at den samlede belastning i form af indkomstskat og soc i- ale bidrag blev enten for høj eller for lav, når en person med hje  msted i et land og arbejde i et andet land, som følge af at de to lande har en  forskellig sammensætning af indkomstskat og sociale b  idrag. Som eksempel kan nævnes, at Danmark og Sverige tidligere havde en ordning, hvorefter såkaldte grænsegængere (dvs. personer med hjemsted i det ene land og arbejde i det andet land) kun blev b e- skattet af deres lønindkomst i det land, hvor de var hjemmehørende. Denne ordning med bopæl s- landsbeskatning havde den fordel, at grænsegængere kun skulle forholde sig til skattesystemet i d e- res bopælsland.   Danmark har ret lave sociale bidrag (arbejdsmarkedsbidrag) og en forholdsmæssig høj indkomstb   e- skatning. Omvendt har Sverige høje sociale bidrag og en indkoms tbeskatning, der generelt er lavere end den danske. Når en person udfører arbejde i Sverige, skal arbejdsgiveren indbetale ret høje a   r- bejdsgiverbidrag til staten, beregnet på grundlag af den udbetalte løn. Den gamle grænsegængeraftale medførte derfor, at personer med hjemsted i Da nmark og arbejde i Sverige blev udsat for en samlet niveau for skatter og sociale bidrag, der var væsentligt højere, end hvis de havde hjemsted og arbejde i Danmark, henholdsvis Sverige. Til gengæld fik personer med hjemsted i Sverige og arbejde i Danmark fordel af et væsentligt lavere niveau for den samlede bet  a- ling af skatter og sociale bidrag. Ren kildelandsbeskatning ville medføre, at progressionen i indkomstbeskatningen ikke kan opretho l- des. En person med forholdsvis lave indkomster fra flere lande, men en samlet høj indkomst, ville ikke blive beskattet på samme niveau som en pe rson med samme høje indkomst fra samme land.      b. Problemer med lempelsesberegningen Personer, som er hjemmehørende i et land og har indkomst fra et andet land, kan have problemer med at forstå lempelsesberegningen. F.eks. medfører den nordiske dobbeltbeskatningsaftales artikel 18, at pension kun kan  beskattes i det land, hvorfra den udbetales. Artikel 25, stk. 1, litra c, medfører, at hvis en person, der er hjemmeh ø-

Side 6 rende i Danmark, modtager indkomst fra et andet nordisk land, der kun kan beskattes i dette land, kan  Danmark alligevel medregne  indkomsten  i det  danske  skattegrundlag.  Men  i  så  fald  skal  den danske  skat  af  den  samlede  indkomst  nedsættes  med  den  forholdsmæssige  del,  der  vedrører  den udenlandske indkomst. Artikel 25, stk. 1, litra c, får f.eks. virkning for en person, som er hjemmehørende i   Danmark og som har en dansk pension på 100.000 kr. og en pension på 50.000 kr. fra et andet nordisk land. I så fald vil  den  pågældendes  skattepligtige  indkomst  blive  opgjort  til  150.000  kr.  Den  beregnede  skat  vil imidlertid blive nedsat med 1/3, idet den udenlandske indkomst udgør 1/3 af den skattepligtige in d- komst. Reglen medfører således, at den danske pension på 100.000 kr. bliver beskattet med den ska   t- tesats, som gælder for en skattepligtig indkomst på 150.000 kr. Personer mener undertiden, at denne virkning er i strid med reglen om, at pension kun kan beskattes i det land, hvorfra den udbetales. Ved lempelsesberegningen skal den udenlandske del af den skattepligtige indkomst nedsættes med de fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst. I nogle tilfælde kan der være problemer ved lempelsesberegningen, fordi en person har fradragsb e- rettigede udgifter, som kan være vanskeligt at henføre til en bestemt indkomst. c. Andre problemer I nogle tilfælde har en person   boliger i flere lande. I så fald  kan det være et problem at fastlægge, hvor den pågældende er hjemmehørende i dobbeltb eskatningsaftalens forstand. Efter aftalen er det nemlig nødvendigt at fastlægge, i hvilket land en person er hjemmehørende, for at denne kan opnå fordele efter aftalen. En person kan kun være hjemmehørende i et land. Der kan ikke opstilles skematiske regler for løsning af sådanne dobbelt  -domicil-tilfælde. De kan kun løses ved en vurdering af de enkelte tilfældes individuelle fo   rhold. Den nordiske dobbeltbeskatningsaftale har en generel regel om, at løn for arbejde  i tjenesteforhold som hovedregel kan beskattes i det land, hvor arbejdet udføres (arbejdslandet). Lønnen kan også b   e- skattes i det land, hvor den pågældende lønmodtager er hjemmehørende (bopælslandet), men dette land skal i så fald nedsætte skatten.   Det kan medføre problemer i tilfælde, hvor arbejdet udføres i flere lande, således at lønnen skal fo r- deles på flere lande. Det gælder f.eks., hvis arbejde udføres fra en hjemarbejdsplads eller under tje- nesterejser uden for det land, hvor arbejdet normalt udføres. De nordiske lande har drøftet en ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, så den får samme bestemmelser om hjemarbejdsplads m.v. som findes i Øresundsaftalen. Der var imidlertid ikke eni  g- hed om denne ændring. Dobbeltbeskatningsaftalens artikel om lønindkomst medfører, at hvis f.eks. en person, som er hje  m- mehørende i Sverige og ansat ved et svensk  vikar-bureau, udlejes til at udføre arbejde her i landet for en dansk hvervgiver, kan Danmark beskatte medarbejderen af lønnen for a rbejdet her i landet. Svenske vikar-bureauer kritiserer denne regel. De nordiske lande har drøftet at indføre en regel, hvorefter Danmark i det ovenfor nævnte eksempel først kan beskatte, når den pågældende person har opholdt si g her i landet i mindst 183 dage.  Der var imidlertid ikke enighed om en sådan ændring.

Side 7 Dobbeltbeskatningsaftalen medfører, at løn for arbejde ombord på et dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk  eller  svensk  skib  i  international  trafik  kan  beskattes  i  det  land,  hvis  nationalitet  skibet  har. Lønnen kan også beskattes i det land, hvor den pågæ ldende sømand er bosat, men dette land skal i så fald nedsætte skatten under hensyn til den udenlandske skat. Danmark  har  regler,  hvorefter  Danmark  ikke  beskatter  en  søm and  af  løn  for  arbejde  på  et  skib  i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Det gælder, hvad enten søma   nden bor her i landet eller i et andet land. Ordningen skal sikre, at rederier med skibe i DIS kan konkurrere med rederier i lande med lav beskatning. De danske regler omfatter ikke udenlandsk beskatning. Søfolk fra andre nordiske lande med arbejde ombord på DIS -skibe kan altså blive beskattet i disse lande af løn for dette arbejde, uanset at lønnen er fastsat under hensyn til skattefrihed. Ved indgåels en af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale i 1996 blev dette spørg smål drøftet. Der var imidlertid ikke enighed om, at der var tale om et problem, som skulle løses i aftalen. Færøerne har senere indført en tilsvarende skatteordning for søfolk i Færøsk Int ernationalt Skibsregi- ster. Danmark og Færøerne har nu indgået en aftale, hvorefter de to dele af riget anerkender hina n- dens ordninger for skattefritagelse for sømænd på skibe i internati onalt skibsregister Den nordiske dobbeltbeskatningsaftale har ikke nogen særlig regel for   lastbilchauffører i internati o- nal trafik. Hvis en chauffør, der er bosat i et land, arbejder for en arbejdsgiver, der er hjemmeh ø rende i et andet land, med kørsel i flere lande, medfører aftalens almindelige regler for lønindkomst, at l   ø n- nen skal deles op. I så fald kan arbejdsgiverens land alene beskatte den del af lø  nnen, som vedrører kørsel i dette land. De nordiske lande har drøftet en ændring af den nordiske do   bbeltbeskatningsaftale, så chaufførers løn for kørsel i international tr  afik kun kan beskattes i det land, hvor arbejdsgiveren er hjemmehø- rende. Det vil medfører, at arbejdsgiverens land kan beskatte hele lønnen. Dette forslag vil sikre sa  m- menhængen med de sociale bidrag, der skal betales i arbejdsgiverens land. De nordiske la  nde be- sluttede imidlertid at afvente drøftelser om spørgsmålet i en arbejdsgruppen under OECD. Den nordiske dobbeltbeskatningsaftale medfører, at løn for arbejde ombord på    fly i international tra- fik kun kan beskattes i det land, hvor lønmodtageren er bosa t. For SAS’s vedkommende gælder det særlige, at medarbejderne arbejder ombord på fly, som ofte a n- vendes i både nati onal og international trafik. Den nordiske dobbeltbeskatningsaftale har derfor en særlig regel, hvorefter løn for arbejde ombord på et fly i national trafik, der drives af SAS, også kun kan beskattes i det land, hvor lønmodtageren er bosat. Efter  indgåelsen  af  den  nordiske  dobbeltbeskatningsaftale  i  1996  har  også  andre  luf  tfartsselskaber fået blandet national/international trafik. Der kan f.e ks. være tale om et (andet) dansk luftfartse  lskab (end SAS) med medarbejdere, som er bosat i Sverige og som arbejder på fly både i dansk trafik og international trafik. De gældende regler medfører, at et sådant luftfartsselskab skal opdele disse me d- arbejderes løn i den del, som vedrører international trafik, og den del, der vedrører national trafik. Danmark kan alene beskatte den sidstnævnte del af lønnen. De nordiske lande har besluttet, at ved en kommende revision af dobbeltbeskatningsaftalen vil de ændre   reglen for arbejde ombord på fly i international trafik, så reglen generelt også anvendes i ti   l- fælde, hvor en lønmodtager udfører arbejde om bord på fly både i national og international trafik. Den nordiske dobbeltbeskatningsaftale har ikke regler, hvorefter en person, der er hjemmehørende i et nordisk land kan få fradrag ved dette lands beskatning for in dbetalinger til pensionsordninger i et andet nordisk land. Som nævnt oven for har Danmark og Sverige aftalt regler om gensidig anerke  n-

Side 8 delse af pensionsordninger i det andet land, for så vidt angår personer, som er flyttet mellem de to lande eller som er grænsegængere. De nordiske lande har drøftet at foretage en tilsvarende ændring af dobbeltbeska   tningsaftalen, men endnu ikke truffet beslutning. 3. Nordisk skatteportal og virtuelt nordisk skattekontor Skatteforvaltningerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har sammen med Nordisk Mini- sterråd udviklet en fællesnordisk hjemmeside    - www.nordisketax.net - som skal gøre det lettere for personer at få svar på skattespørgsmål vedr. flere nordiske lande. På hjemmesiden kan man få oplysninger på dansk, finsk, islandsk, norsk, svensk og engelsk for hvert af de nordiske lande om generelle forhold (tilmelding til folkeregister og tildeling af cpr.nummer), om skattesystemet samt om social sikring. På hjemmesiden er der mulighed for at stille spørgsmål til et virtuelt skattekontor. Hvis et spørgsmål angår skattereglerne i flere lande, vil det blive besvaret fra de påg  ældende lande. På hjemmesiden er desuden links til relevante myndigheder i de enkelte lande, f.eks. sociale my n- digheder og beskæftigelsesmyndigheder.