Side 2 Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. november 2005 fra Knud Møller Jepsen vedrørende foretræde om udligningsafgift på dieselbiler, jf. alm. del –Svar: Knud Møller Jepsen mener, at udligningsafgiften er skæv og urimelig og anfører, - at den eventuelt kunne erstattes af en afgift pr. liter diesel på 7 øre, - at den burde have været afskaffet da man indførte ejerafgift på grundlag af brændstoffor-bruget - eller at der indføres mulighed for at få testet biler fra før der indførtes ejerafgift på grund-lag af brændstofforbruget så disse biler kan komme til at betal e løbende afgift efter bræn d-stofforbrug.Knud Møller Jepsen anfører til støtte herfor, at han betaler 16.128 kr. pr. år i vægt- og ud-ligningsafgift for sin campingbil, mens en tilsvarende campingbil registreret efter 1997 kun koster ca. 8.000 kr. Han er endvidere af den opfattelse, at udligningsafgiften afskaffer sig selv i takt med at de ældre biler skrottes, men at dette er særligt urimeligt for campingbiler fordi de lever længere og dertil også skal betale vægtafgift af campingdelens vægt.Indledningsvis kan jeg oplyse, at der også betales udligningsafgift af personbiler, herunder campingbiler, registreret efter indførelsen af ejerafgift på grundlag af brændstofforbruget. Denne udligningsafgift beregnes som det beløb, der udligner forskellen i afgiften af benzin og afgiften af diesel, givet en årlig kørsel på 16.000 km. En dieseldrevet bil der kører 16 km pr. liter og 16.000 km om året anvender årligt ca. 1.000 liter diesel. En benzindrevet bil med samme energiforbrug skal bruge ca. 1.092 liter benzin for at køre 1.000 km svarende til 14,65 km pr. l iter. Den samlede brændstofafgift er 3.438 kr. for den dieseldrevne bil og 5.514 kr. for den benzindrevne. Brændstofafgiften er således 2.076 kr. lavere for den dieseldrevne bil. Udligningsafgiften af dieseldrevne biler, der kører fra 15 til 16 km pr. liter udgør 2.120 kr. å rligt. Kører den dieseldrevne bil mere end ca. 16.000 km årligt er der en besparelse og omvendt hvis den kører mi ndre.På den måde er udligningsafgiften en brændstofafgift, der skaber en slagsafgiftsteknisk li-gestilling mellem dem der anvender diesel og dem der anvender benzin som bræn dstof. For biler fra før 1997 beregnes ejerafgiften (vægt - og udligningsafgift) på grundlag ege n-vægt og brændstoftype, jf. omstående tabel. Det fremgår af tabe llen, at udligningsafgiften udgør noget over halvdelen af vægtafgiften for bilerne i de mere almindelige størrelser og halvdelen for de største biler. Dette skal ses i sammenhæng med at bilernes brændstofforbrug stiger med stigende vægt. Således balance-rer regnestykket for en dieseldrevet bil med en egenvægt mellem 1.101 og 1.300 kg ved et årligt forbrug på ca. 963 liter diesel givet at udnyttelsesgraden af energiindholdet er den samme som tilsvarende benzindrevne biler i samme vægtklasse. For en lidt mindr e diesel-
Side 3 drevet bil med en egenvægt mellem 801 og 1.100 kg ligger balancen ved et årligt forbrug af diesel på 761 liter. Vægt - og udligningsafgift for personbiler Alm. personbiler mv.Vægtafgift kr. pr. år Udligningsafgift kr. pr.årI. Egenvægt indtil 600 kg.1.700960II. Egenvægt 601 - 800 kg.2.0801.200III. Egenvægt 801 - 1.100 kg.2.8401.580IV. Egenvægt 1.101 - 1.300 kg.3.7602.000V. Egenvægt 1.301 - 1.500 kg.4.9602.560VI. Egenvægt 1.501 - 2.000 kg.6.8003.440VI. Egenvægt over 2.000 kg. - pr. 100 kg384192Forskellen mellem udligningsafgiften af nyere dieseldrevne biler og udligningsafgiften af æl dre dieseldrevne biler er, at den nye udligningsafgift kan beregnes mere præcist givet en årskørsel på 16.000 km. Det skyldes, at bilern e i dag er indplaceret i afgiftsklasse efter brændstofforbrug, mens de tidligere var indplaceret efter egenvægt. Både for udligningsafgiften af nyere dieseldrevne biler og udligningsafgiften af ældre di e-seldrevne biler gælder, at en høj årskørsel giver enstørre besparelse ved at vælge en diese l-drevet bil og omvendt. Dieseldrevne biler er ofte dyrere i anskaffelse end tilsvarende ben-zindrevne biler. Dette forhold tenderer mod at rykke balancen i retning af, at kun bilkøbere med høj årskørsel vælger en dieseldrevet bil. Omvendt er især de nyeste årgange af diese l-drevne biler bedre til at udnytte brændstoffets energiindhold end tilsvarende benzindrevne biler. Dette trækker balancen i valget mellem diesel og benzin i retning af en lavere årskør-sel.I lovforslag L 157 (1996-samlingen), der gennemførte ejerafgift på grundlag af brændstof-forbruget hedder det blandt andet: ”Sammenhængen mellem bilernes vægt og brændstof-økonomi er dog ikke helt ent ydig. Der er tilfælde, hvor en bilkøber kan vælge mellem en tungere eller lettere bil, hvor den tungere bil er mere brændstoføkonomisk, men alligevel belastes med højere afgift. I det omfang vægta fgiften her indgår i købers overvejelser, vil vægtafgiften i dette tilfælde give det forkerte signal til køberen. Den årlige afgift af besid-delse af køretøjer kan derfor indrettes, så den giver bedre miljøvirkninger end i dag ved di-rekte at lade afgiften afhænge af brændstoføkonomien. Hidtil har der imidlertid været tek-niske vanskeligheder ved præcist at o pgøre køretøjernes brændstoføkonomi. Fra 1997 vil der for nye personbiler imidlertid skulle oplyses brændstoføkonomi opgjort efter en ensartet metode, således at brændstoføkonomien vil være så præcis og sammenlignelig opgjort, at den vil kunne lægges til grund ved udfor mningen af bilbeskatningen.”Det har således i forbindelse med gennemførelsen af brændstofforbrugsafgiften stået klart, at den løbende afgift fremover ville blive lavere for biler med en god brændstoføkonomi givet vægten og højere for biler med en ringere brændstoføkonomi givet vægten.
Side 4 Det har ligeledes stået klart, at overgangen til ejerafgift på grundlag af brændstofforbruget ville ændre balancen mellem valget af ny eller ældre bil i retning af valg af en ny eller nye-re bil. Det skyldes, at bilernes brændstoføkonomi l øbende forbedres. I lovforslag L 157 blev det med udgangspunkt i historiske data, med nogen usikkerhed forudsat, at bilernes brændstoføkonomi fremover ville forbedres med 0,75 pct. årligt. I praksis er der siden gen-nemføbrændstofforbruget sket en gennemsnitlig årlig forbedring af brændstoføkonomien på ca. 1,1 pct. for benzindrevne biler og ca. 2,5 pct. for dieseldrevne. Det er ikke muligt at anslå hvor stor en del af disse forbedringer, der skyldes den tekniske udvikling, og hvor stor en del der skyldes æn dret adfærd hos bilkøberne. Når det gælder eventuel måling af brændstofforbruget i for den ældre del af bilparken hed-der det i lovforslag L157: ”For ældre personbiler vil det ikke være muligt uden meget bety-delige meromkostninger at opgøre benzinøkonomien efter de nye normer. I øvrigt ville det ikke have nogen nævneværdig miljøeffekt at gøre den periodiske afgift direkte afhængig af brændstofforbruget for de nyere årgange, hvor værdien fortsat er så høj, at skrotning ikkekommer på tale i ret mange tilfælde. For ældre personbiler vil den periodiske afgift derfor fortsat være baseret på vægten som i dag.”Jeg kan tilføje, at bestanden af personbiler, hvor ejerafgiften fastsættes efter vægten i dag udgør ca. 1 mio. På denne baggrund må min samlede kommentar til Knud Møller Jepsens henvendelse blive, at den løbende beskatning af større ældre personbiler, er indrettet efter principper, der er rimelige og velbegrundede. Jeg har derfor ikke tænkt mig af tage initiativ til ændringer i denne. I øvrigt skal jeg henvise til min kommentar til Knud Møller Jepsens henvendelse af 1. f e-bruar 2005 (2004-05 (2. samling) –
