Notat

10. oktober 2006

 

 

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 458 af 26. september 2006

Spørgsmål:

Mener ministeren ikke længere, det er hensigtsmæssigt at synliggøre skatteudgifterne og vil ministeren begrunde, hvorfor han ikke finder, der er behov for at skabe et bedre og mere fyldestgørende grundlag for den budgetmæssige prioriterings­proces?

Svar:

Tabellen med skatteudgifter er som sådan ikke en del af det, der grundlæggende er formålet med finansloven, nemlig at etablere bevillingsmæssigt grundlag for næste års statslige indtægter og udgifter.

Metoden bag beregningen er dokumenteret i publikationerne Skatteudgifter i Danmark, oktober 1996 og september 1997. Datagrundlaget for de beregninger, som Skatteministeriet hidtil har foretaget, vurderes at være forældet, jf. besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 459.

Skatteministeriet har herunder oplyst

·        at der i forbindelse med udarbejdelsen af de oprindelige skøn i 1996 var et omfattende arbejde med at tilvejebringe datagrundlag samt modeller til estimering af de grundlag, der var fritaget eller lempet for i skatte- og afgifts­lovgivningen, samt

·        at det nu er vurderet, at grundlaget er blevet sÃ¥ usikkert, at en videreførelse ville forudsætte en helt ny og grundlæggende gennemgang af skatteudgiftsskønnene, samt

·        at de ressourcer, der er skønnet at skulle medgÃ¥ hertil, er ikke fundet at stÃ¥ mÃ¥l med nytten heraf, og er følgelig ikke afsat.

 

Tabellen er på denne baggrund udgået af oversigtstabellerne til finanslovforslaget for 2007.

Jeg henholder mig i øvrigt til besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 459.