J.nr.
                                                                                                               Â
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 442, 443, 444, 445, 446, 447 og 448 af 19. september 2006.
(Alm. del).
                         Kristian Jensen
                                                                             /Tina R. Olsen
"Ministeren bedes oplyse antallet af selskaber, der i 2004 og 2005 har udstedt medarbejderaktier efter reglerne i ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 1, samt antallet af medarbejdere, der har erhvervet medarbejderaktier, jf. de af virksomheden indsendte dokumentationer efter bestemmelsen i ligningslovens § 7A, stk. 5."
Svar:
Medarbejderaktieordninger efter ligningslovens (LL) § 7 A krævede tidligere godkendelse af skattemyndighederne. Denne godkendelsespraksis blev afskaffet med virkning for tildelinger og udlodninger, der blev foretaget fra og med 1. januar 2000. Virksomhederne skal således ikke længere indsende anmodning om godkendelse, men i stedet indsende forskellige oplysninger om ordningen. Samtidig med, at proceduren blev ændret, ophævedes reglen om, at skatteministeren skal afgive en årlig redegørelse til folketinget om godkendte ordninger.
Som jeg tidligere har oplyst i S 1915 (2005-06), er jeg er generelt tilhænger af, at der tilvejebringes størst mulig viden om de forskellige ordninger på Skatteministeriets område, herunder naturligvis også om medarbejderaktier og -obligationer omfattet af LL § 7 A. Der er i den forbindelse i Skatteministeriet overvejelser om, hvorvidt det er muligt at foretage en samlet opgørelse af omfanget af ordningerne.
Â
Det er besluttet, at Skattecenter Aalborg fra 1. oktober 2006 skal være videns- og kompetencecenter på aktionær- og udbyttebeskatningsområdet m.m. Det betyder, at Skattecenter Aalborg fremover skal forestå det interne arbejde i SKAT indenfor dette område. Medarbejderne skal derfor have kendskab til love, vejledninger, praksis m.v. på området for derigennem at bistå kolleger i SKAT med råd og vejledning, herunder visitere henvendelser af principiel karakter til viderebehandling i Hovedcentret.
Skattecenter Aalborg har fået til opgave at iværksætte en central opsamling af de oplysninger, som virksomhederne indsender om anvendelse af ordninger omfattet af LL §§ 7A og 7 H og eventuelt tage initiativ til systematisering af oplysningerne med henblik på undersøgelser om udbredelsen af ordningerne. Der er nedsat en arbejdsgruppe til formålet.
SKAT har derfor for nærværende ingen registrering af hvor mange selskaber, der i 2004 og 2005 har udstedt medarbejderaktier, eller af hvor mange medarbejdere, der har modtaget medarbejderaktier efter LL § 7 A, stk. 1. nr. 1.
Den redegørelse, som virksomhederne skal indsende i medfør af LL § 7 A, stk. 4 – tidligere LL § 7 A, stk. 5 – skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om ordningen opfylder betingelserne for skattefrihed i LL § 7 A. Det er i denne forbindelse ikke nødvendigt, at selskabet oplyser antallet af medarbejdere omfattet af ordningen. Ofte oplyser selskabet blot, at ordningen omfatter alle ansatte.
Spørgsmål 443:
"Ministeren bedes oplyse antallet af selskaber, der i 2004 og 2005 har tildelt medarbejdere gratisaktier efter reglerne i ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 2, samt antallet af medarbejdere, der således har erhvervet gratisaktier, jf. de af virksomheden indsendte dokumentationer efter bestemmelsen i ligningslovens § 7A, stk. 5."
Svar:
SKAT har ingen registrering af hvor mange selskaber, der i 2004 og 2005 har tildelt medarbejdere gratisaktier efter reglerne i ligningslovens (LL) § 7 A, stk. 1. nr. 2 eller af, hvor mange medarbejdere, der har modtaget sådanne.
Den redegørelse, der skal indsendes i medfør af LL § 7 A, stk. 4 – tidligere LL § 7 A, stk. 5 – skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om ordningen opfylder betingelserne for skattefrihed i LL § 7 A. Det er i denne forbindelse ikke nødvendigt, at selskabet oplyser antallet af medarbejdere omfattet af ordningen. Ofte oplyser selskabet blot, at ordningen omfatter alle ansatte.
Spørgsmål 444:
"Ministeren bedes oplyse antallet af selskaber, der i 2004 og 2005 har udstedt medarbejderobligationer efter reglerne i ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 3, samt antallet af medarbejdere, der har erhvervet medarbejderobligationer, jf. de af virksomheden indsendte dokumentationer efter bestemmelsen i ligningslovens § 7A, stk. 5."
Svar:
SKAT har ingen registrering af hvor mange selskaber, der i 2004 og 2005 har udstedt medarbejderobligationer efter reglerne i ligningslovens (LL) § 7 A, stk. 1. nr. 3, eller hvor mange medarbejdere, der har modtaget sådanne.
Den redegørelse, der skal indsendes i medfør af LL § 7 A, stk. 4 – tidligere LL § 7 A, stk. 5 – skal indeholde oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om ordningen opfylder betingelserne for skattefrihed i LL § 7 A. Det er i denne forbindelse ikke nødvendigt, at selskabet oplyser antallet af medarbejdere omfattet af ordningen. Ofte oplyser selskabet blot, at ordningen omfatter alle ansatte.
Jeg kan dog oplyse, at der for tildelte medarbejderobligationer, der overstiger beløbsgrænsen i LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, skal betales en afgift på 45 pct. af det beløb, der overstiger beløbsgrænsen. Beløbsgrænsen er i 2006-niveau reguleret til kr. 4.700 pr. medarbejder. Disse afgiftsbetalinger opkræves og registreres i skattecenter Maribo. I 2004 er der således registreret 47 sager for i alt 1.972 personer. I 2005 er der registreret 138 sager for i alt 3.237 personer. Én sag vedrører som udgangspunkt én virksomhed.
Spørgsmål 445:
"Ministeren bedes oplyse, hvorledes det kontrolleres, at virksomhederne, der har udstedt, medarbejderaktier, gratisaktier eller medarbejderobligationer efter bestemmelserne i ligningslovens § 7A, stk. 1, rent faktisk indsender den nødvendige dokumentation efter bestemmelsen i ligningslovens § 7A, stk. 5."
Svar:
Oplysninger om eventuelle medarbejderaktieordninger mv. kan fremgå af selskabets årsrapport.
Ved gennemførelse af en kontrol af virksomheden kan det endvidere undersøges, om virksomheden har etableret en ordning efter ligningslovens § 7 A, som der ikke er indsendt oplysninger om og i den forbindelse anmode om oplysninger herom.
En kontrol af, om den indsendte redegørelse er mangelfuld, kan enten ske ved en gennemgang af materialet ved modtagelsen, eller den kan ske ved en senere kontrol af virksomheden.
Spørgsmål 446:
"Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser det har for virksomhederne, der har udstedt, medarbejderaktier, gratisaktier eller medarbejderobligationer efter bestemmelserne i ligningslovens § 7A, stk. 1, hvis de har indsendt den nødvendige dokumentation efter bestemmelsen i ligningslovens § 7A, stk. 5 efter den angivne tidsfrist, som jo er fastsat meget nøjagtigt (â€senest den 20. januar i Ã¥ret udlodningen m.v. efter stk. 1, eller hvis denne dag falder en lørdag eller en søndag, senest den følgende mandag.â€)."
Svar:
Skattefritagelse efter ligningslovens (LL) § 7 A, stk. 1 er betinget af, at oplysninger om ordningen forsynet med attestation fra virksomhedens revisor eller advokat, indsendes inden den angivne frist.
Sker dette ikke, vil medarbejderaktieordningen mv. derfor som udgangspunkt være skattepligtig for medarbejderen med deraf følgende skatteindeholdelses- og indberetningspligt for virksomhederne.
Skattemyndighederne kan dog se bort fra en overskridelse af fristen. Det beror på en konkret vurdering, om der kan gives dispensation. SKAT har ikke kendskab til konkrete sager, hvor der er givet afslag på dispensation.
Spørgsmål 447:
"Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser det har for virksomhederne, der har udstedt, medarbejderaktier, gratisaktier eller medarbejderobligationer efter bestemmelserne i ligningslovens § 7A, stk. 1, hvis det konstateres, at den ikke har indsendt den nødvendige dokumentation efter bestemmelsen i ligningslovens § 7A, stk. 5."
Svar:
Hvis SKAT – for eksempel i forbindelse med en kontrol – bliver bekendt med, at der foreligger en ordning omfattet af ligningslovens (LL) § 7 A, om hvilken der ikke er indsendt den nødvendige dokumentation, foretager SKAT en konkret vurdering af, om modtagelse af oplysninger og attest kan accepteres på dette senere tidspunkt. Ved vurderingen ses der endvidere på, om virksomheden i øvrigt har bestræbt sig på at opfylde alle de øvrige betingelser i LL § 7 A.
SKAT har ikke kendskab til konkrete sager, hvor der er givet afslag på dispensation.
Hvis det konstateres, at den indsendte redegørelse er mangelfuld, bliver virksomhederne anmodet om at komme med supplerende oplysninger.
Spørgsmål 448:
"Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser det har for de ansatte, der har erhvervet, medarbejderaktier, gratisaktier eller medarbejderobligationer efter bestemmelserne i ligningslovens § 7A, stk. 1, hvis det konstateres, at virksomheden ikke har indsendt den nødvendige dokumentation efter bestemmelsen i ligningslovens § 7A, stk. 5."
Svar:
Hvis SKAT – for eksempel i forbindelse med en kontrol – bliver bekendt med, at der foreligger en ordning omfattet af ligningslovens (LL) § 7 A, om hvilken der ikke er indsendt den nødvendige dokumentation, foretager SKAT en konkret vurdering af, om modtagelse af oplysninger og attest kan accepteres på dette senere tidspunkt. Ved vurderingen ses der endvidere på, om virksomheden i øvrigt har bestræbt sig på at opfylde alle de øvrige betingelser i LL § 7 A.
Hvis der gives afslag på dispensation, vil alle medarbejdere blive skattepligtige af de tildelte aktier mv.
SKAT har ikke kendskab til konkrete sager, hvor der er givet afslag på dispensation.
Hvis det konstateres, at den indsendte redegørelse er mangelfuld, vil virksomhederne blive anmodet om at komme med supplerende oplysninger.