Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 410 af 7. september 2006.

(Alm. del).

 

Kristian Jensen

                                           /Birgitte Christensen

                        

Spørgsmål:

Ministeren bedes udarbejde en oversigt over fordelingsvirkningerne af en skattereform med flg. hovedelementer:

·        Fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag og SP ophæves                                        

·        Bundskatten ophæves

·        Indkomstoverførsler nedreguleres med 3,83 pct. og pensionstillæg til gifte pensionister forhøjes med 1.350 kr.

·        Bundfradraget forhøjes med 6.000 kr.

·        Beskæftigelsesfradraget fordobles til 5 pct. og det maksimale fradrag øges til 12.500 kr.

·        5 pct. skat på udbetalinger fra private pensionsordninger fastholdes

·        Mellemskatten afskaffes, topskatten øges med 3 pct. og bundfradraget hæves til 400.000.

·        Det skrå skatteloft sænkes til 52 pct.

·        Positiv nettokapitalindkomst beskattes særskilt med kommuneskattesatsen

·        Positiv nettokapitalindkomst over 100.000 kr. pålægges ekstra skat på 10 pct.

·        Fradrag for faglige kontingenter for lønmodtagere og arbejdsgivere afskaffes

·        A-kassemedlemskab gøres obligatorisk

·        Bondegårdsreglen for ejendomsværdiskat afskaffes

·        Kompensation vedr. loft for landbrugets grundskyld afskaffes

·        Skattestoppet erstattes af satsreguleringen såvel for boligskatter som faste afgiftssatser

·        Fradrag for private pensionsindbetalinger begrænses til de første 100.000 kr., der indbetales årligt

Svar:

Den opstillede skattereformskitse indeholder de fleste af de elementer, der indgår i Det Radikale Venstres udspil til finanslov 2007.

Heri opstilles en reform, der angiveligt er provenuneutral, bl.a. fordi der hentes finansiering på godt 25 mia. kr. fra et uspecificeret element: Skattestop erstattes af skatteloft frem mod 2015. I spørgsmålet er elementet dækket af punktet: Skattestoppet erstattes af satsreguleringen såvel for boligskatter som faste afgiftssatser.

Der er ikke eksplicit regnet på denne nye formulering af skattestoppet som et skatteloft. Det er ikke specificeret, hvornår dette skatteloft skal iværksættes, og hvornår skatteomlægningen tænkes at være fuldt gennemført. Begge oplysninger er helt centrale for at vurdere effekterne af ophævelsen af skattestoppet.

Samlet medfører skattereformskitsen bruttoprovenubevægelser på omkring 80 mia. kr. Nettoprovenuvirkningen for de elementer, der er medtaget i spørgsmålet, skønnes at være en fremgang i familiernes rådighedsbeløb på ca. 37 mia. kr.

I lyset af, at denne fremgang i rådighedsbeløb ikke er dækkende for de samlede konsekvenser af skattereformskitsen, er der i det følgende alene foretaget en statisk analyse af fordelingsvirkningerne af de elementer, der kan beregnes ved hjælp af lovmodellen.

Der er ikke i analysen indregnet dynamiske effekter, afledte effekter på andre skatter og afgifter eller andre eventuelle påvirkninger af konjunkturforløbet. Der er heller ikke indregnet afledte effekter på boligpriserne som følge af de foreslåede skatteændringer.

De provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser er her beregnet ved at sammenholde de opstillede ændringer med de gældende beskatnings­regler for 2007. Alle provenuskøn m.v. er ligeledes i 2007 niveau.

De umiddelbare provenumæssige konsekvenser af de ændringer i skattesystemet mv., der er opstillet i spørgsmålet, fremgår af tabel 1.

 Tabel 1.    Umiddelbare provenumæssige konsekvenser af skattereformskitsen.
(2007-niveau)	Ca. mia. kr.
I     Fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag bortfalder.....................................	33,9
ii     Den statslige bundskat bortfalder................................................................       Skatteloftet sænkes parallelt fra 59 pct. til 53,52 pct.	÷ 49,8
iii    Beskæftigelsesfradraget fordobles til 5 pct., maks. 12.500 kr........................	¸15,1
iv    Personfradraget hæves med 6.000 kr..........................................................	÷ 8,3
v    Mellemskat ophæves og topskat hæves til 18 pct. og grænse for topskat hæves til 400.000 kr. ................................................................................................................       Skatteloftet sænkes parallelt fra 53,25  pct. til 50,52 pct.	¸ 7,0
vi    Skråt skatteloft hæves til 52 pct. ................................................................	0,5
vii   Positiv nettokapitalindkomst ud af topskat og ny skat på positiv nettokapital indkomst på over 100.000 kr.. ..............................................................................................	¸ 1,0
viii  Nedregulering af overførselsindkomster med 3,83 pct..................................       Provenuvirkningen er beregnet som nedgang i overførselsindkomst minus sparet skat	4,8
ix    Folkepensionens tillæg forhøjes med 1.350 kr..............................................       Provenuvirkning er beregnet som fremgang i pensionen minus skat	¸ 0,2
x    Ny skat på 5 pct. af private pensionsudbetalinger....................................................	1,3
xi    Ophævelse af fradragsret for fagforeningskontingent og tvangsmedlemskab af A-kasse..................................................................................................................	3,9
I alt provenuændring indregnet i fordelingstabellerne...............................	÷ 37,0
Anm.:  Personskatteelementerne er baseret på lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen.             ’÷’ betyder provenutab.

 

Der er nogle af de i spørgsmålet opstillede elementer, som det ikke er muligt at inkludere i fordelingsberegningerne.

Udover det nydefinerede skatteloft, der skal erstatte skattestoppet, er der nævnt to elementer,  der vedrører landbrugets betaling af grundskyld. Det er ikke umiddelbart muligt at inddrage effekter af ændret beskatning af produktionsjord i lovmodelberegningerne. Bondegårdsreglen har ikke som nævnt i spørgsmålet effekt på ejendomsværdiskatten, men vedrører alene betalingen af grundskyld.

Loftet over pensionsindbetalinger på 100.000 kr. er heller ikke medtaget, da det ikke skønnes at have nogen nævneværdig provenuvirkning på sigt.

I tabel 2 er vist de umiddelbare fordelingsmæssige konsekvenser af de skitserede elementer:

Tabel 2.          Skattereformskitsens virkning for alle familier fordelt efter indkomst
Personlig indkomst før AM-bidrag	Erhvervsaktive			Pensionister			Andre			Alle familier
	Antal familier	Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb	I pct. af indkomst1)	Antal familier	Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb	I pct. af indkomst1)	Antal familier	Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb	I pct. af indkomst1)	Antal  familier	Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb	I pct. af indkomst1)
Kr.	(1.000)	Kr.	Pct.	(1.000)	Kr.	Pct.	(1.000)	Kr.	Pct.	(1.000)	Kr.	Pct.
Under 100.000...	73	1.755	5,2	48	1.360	2,5	253	680	1,7	374	975	2,4
100.000-150.000...........................	154	2.670	2,1	338	3.895	3,1	75	3.490	2,8	567	3.510	2,8
150.000-200.000...........................	180	4.480	2,6	172	5.525	3,2	23	4.610	2,7	375	4.970	2,9
200.000-250.000...........................	215	5.995	2,7	97	7.700	3,5	5	5.945	2,7	317	6.515	2,9
250.000-300.000...........................	260	7.050	2,6	57	9.690	3,6	6	7.555	2,8	323	7.530	2,7
300.000-350.000...........................	225	9.495	2,9	38	12.080	3,8	1	11.945	3,7	264	9.880	3,1
350.000-400.000...........................	162	15.185	4,1	19	18.220	4,9	1	15.870	4,3	182	15.505	4,2
400.000-500.000...........................	223	17.280	3,9	18	23.015	5,2	1	22.235	5,0	242	17.730	4,0
500.000-600.000...........................	215	17.020	3,1	7	28.305	5,2	0	-	-	222	17.360	3,2
600.000-800.000...........................	276	25.285	3,7	3	47.140	7,0	0	-	-	279	25.550	3,7
Over 800.000.....	160	46.630	4,3	2	71.450	5,8	0	-	-	162	46.905	4,3
Alle familier.......	2.143	14.480	3,5	799	6.670	3,6	365	1.860	2,5	3.307	11.200	3,5
Samlet ændring i rådighedsbeløb...	31,0 mia. kr.			5,3 mia. kr.			0,7 mia. kr.			37,0 mia. kr.
Anm.   Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. 1)         I pct. af personlig indkomst før AM-bidrag

 

De medregnede elementer giver umiddelbart gennemsnitlig fremgang i rådighedsbeløb i alle indkomstintervallerne. Fremgangen målt i kroner og øre stiger med indkomsten. Målt i procent af indkomsten stiger fremgangen overordnet set ligeledes med indkomsten, men er størst for indkomster omkring 400.000 kr., hvor forhøjelsen af topskattegrænsen har relativt størst effekt. Herefter falder fremgangen i procent af indkomsten for at stige igen for de højeste indkomster.

En medregning af de ikke inddragne elementer vil erfaringsmæssigt ændre billedet af fordelingsvirkningerne. Som finansieringselement til skattereformen indgår der som nævnt et skatteloft til erstatning af skattestoppet. Det vil blandt andet indebære, at afgifter mv. fremover skal reguleres årligt med satsreguleringsprocenten. Forhøjelser af afgifter belaster relativt set lavindkomsterne hårdest, da forbruget er mere lige fordelt end indkomsterne.

De godt 25 mia. kr., som Det Radikale Venstre forventer kan hentes i provenu ved at afløse skattestoppet med et skatteloft, vil til illustration medføre en gennemsnitlig tilbagegang i rådighedsbeløb på ca. 7.500 kr. pr. familie, såfremt provenuet fordeles ligeligt ud på samtlige familier. Sammenholdt med fordelingsresultaterne i tabel 2 vil det betyde samlet tilbagegang i rådighedsbeløb for mange familier – særligt med lavere indkomster og familier på overførselsindkomst.