I redegørelse af 2. juni 2006 om status på udviklingen af SKAT er det oplyst at ”efter fusionen den 1. november 2005 har restancerne stabiliseret sig på et højere niveau end året før fusionen, hvilket har været drøftet i samrådet den 18. maj 2006 og ved flere andre lejligheder. I samrådet blev det blandt andet oplyst, at restancerne vedr. personskatter og arbejdsmarkedsbidrag siden 1. november 2005 var steget med var 700 mio. kr.” På denne baggrund anmodes ministeren om at oversende en opgørelse, der måned for måned viser udviklingen i de samlede restancer fra 1. januar 2004 til d.d. På opgørelsen ønskes det samlede restancebeløb opført, samt en fordeling på statslige, henholdsvis kommunale tilgodehavender.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Klaus Hækkerup (S).
Dato: 18-08-2006
Status: Endeligt besvaret