J.nr.
                                                                                                               Â
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 400 af 9. august 2006.
(Alm. del).
                         Kristian Jensen
                                                                             / Tina R. Olsen
"Vil ministeren i forlængelse af Politikens artikel 5. august â€Ulovlige kioskvarer er pÃ¥ retur†redegøre for omfanget af SKATs razziaer og ransagninger mod illegalt salg af kioskvarer, herunder for
- omfanget af beslaglæggelser af varelagre,
- antallet af bødeforlæg samt tiltrådte bødeforlæg samt
- indberetninger til Næringsbasen?"
Svar:
Jeg kan oplyse, at SKAT siden 15. juli 2005 har kunnet gennemføre tilsyn på pantområdet efter miljøbeskyttelsesloven og pantbekendtgørelsen og i den forbindelse foretage beslaglæggelse af upantmærkede varer.
I perioden 15. juli 2005 – 15. juli 2006 har SKAT beslaglagt 543.617 stk. dåser eller flasker i medfør af pantbestemmelserne. Oplysningerne bygger på de mængder, der rent fysisk er blevet oplagret hos Dansk Retursystem A/S, som varetager denne opgave.
Vedrørende â€colalovgivningen†som har til formÃ¥l at dæmme op for den stigende omsætning af afgiftspligtige varer uden afgift, har SKAT til omfanget af bødeforlæg oplyst, at antallet pr. 30. juni 2006 kan opgøres til følgende:
Antal udsendte bødeforlæg                                             611
Samlet beløb i kr.                                                         4.868.200
Antal tiltrådte bødeforlæg                                                471
Samlet beløb i kr.                                                         3.627.400
Antal fuldt betalte bødeforlæg                                         298
Samlet beløb i kr.                                                           2.086.950
Antal sager med afdragsordninger                                   98
Afdrag i alt i kr.                                                              267.870
Restance i kr.                                            548.110
Antal tiltrådte, men ikke betalte bødeforlæg                     82
Samlet beløb i kr.                                                           678.200
Det fremgår af disse oplysninger, at 77 % af de udsendte bødeforlæg er tiltrådt.
140 bødeforlæg er ikke tiltrådt. Disse sager oversendes til politiet med henblik på indbringelse for domstolene. SKAT har ikke oplysninger om resultatet heraf.
Af de tiltrådte bødeforlæg er 84 % betalt helt eller delvist. 75 tiltrådte bødeforlæg er ikke betalt og der er ikke aftalt en afdragsordning. Disse bøder er overgivet til inddrivelse, f.eks. til foretagelse af udpantning. Der foreligger ikke en status på, hvor langt inddrivelsesarbejdet er vedrørende disse bøder.
Det bemærkes, at antallet af sager, der er betalt helt eller delvist og sager, der ikke er betalt, ikke svarer til antallet af tiltrådte bødeforlæg. Differencen kan skyldes, at sager der er afdraget fuldt ud er talt med begge steder.
Som jeg har oplyst i mit svar på spørgsmål 401, er det min klare opfattelse, at de tiltrådte bødeforlæg skal betales straks. Hvis bøden ikke betales straks, skal bøden overgives til inddrivelse med henblik på effektiv inddrivelse f.eks. ved udlæg i virksomhedens aktiver.
I særlige tilfælde vil der dog kunne indgås kortvarige afdragsordninger vedrørende betaling af bøden. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor den pågældende efter, at der er gennemført en kontrol og eventuelt sket beslaglæggelse af varer, har lukket sin virksomhed og afmeldt den fra registrering hos SKAT.
Jeg har bedt SKAT om at sikre, at der ikke fremover indgÃ¥s afdragsordninger med igangværende virksomheder om betaling af de sÃ¥kaldte â€kioskbøderâ€, og at det i SKATs kommende inddrivelsesstrategi sikres, at der overfor disse forretningsdrivende sker en effektiv og forstærket inddrivelsesindsats af bøderne.
Der har i alt været 51 indberetninger til Næringsbasen i perioden 1. juli 2005 til 31. august 2006. Det skal i den forbindelse bemærkes, at SKAT først fra den 1. juli 2006 har haft mulighed for at foretage indberetninger til Næringsbasen for overtrædelser af pantmærkningsreglerne.