J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336, 337, 338, 339, 340, 341, 342 og 343 af 22. maj 2006.

(Alm. del).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              / Tina R. Olsen

Spørgsmål 336:

Kan ministeren i forlængelse af sine bemærkninger på det åbne samråd 18. maj 2006 bekræfte, at der alene forventes, at der på det år, der går fra februar 2006 til februar 2007, vil ske en reduktion i antallet af fysiske placeringer for de såkaldt ”30” skattecentre fra 74 til ca. 70?

 

Svar:

Som det ser ud nu, vil antallet af fysiske adresser ligge omkring 70 i februar 2007.

 

SKAT arbejder imidlertid intensivt på at nedbringe antallet af adresser.

 

Det er derfor min forventning, at antallet af adresser i februar 2007 vil være mindre, end det der kan forudses på nuværende tidspunkt.

 

 

 

Spørgsmål 337:

Vil ministeren redegøre for dimensioneringen af SKATs IT- og telefonsystemer ved hhv. fusionsdatoen og på nuværende

 

Svar:

Den tekniske dimensionering af SKATs it- og telefonsystemer tog udgangspunkt i de fysiske lokationer (fysiske adresser) og det antal medarbejdere, det var forudsat på lokationen samt ToldSkats forbrugsmønster. Netværkskapaciteten, som både it-systemer og IP telefoni er afhængig af, blev beregnet på grundlag af modeller, hvori disse parametre indgik.

 

Forudsætningerne for beregningerne blev ændret, bl.a. fordi Kundecentret ikke blev etableret pr. 1. november 2005. I stedet blev der etableret en virtuel organisering af Kundecentret. Den virtuelle organisering betød, at der blev etableret ca. 800 agenttelefoner (kundecentermedarbejdere) i stedet for de oprindelige ca. 400 agenttelefoner. Samtidig blev der flyttet medarbejdere mellem de enkelte skattecentre, da der ikke var tilstrækkelig plads på nogle af de forudsatte lokationer. Desuden viste det sig, at ToldSkats forbrugsmønster ikke svarede til det kommunale forbrugsmønster.

 

Da SKAT i løbet af november/december 2005 konstaterede, at netværkskapaciteten på en række lokationer ikke var tilstrækkelig, blev kapaciteten justeret i forhold til de faktiske forhold.

Spørgsmål 338:

Vil ministeren redegøre for, hvilke anbefalinger kommunerne gav til dimensioneringen af SKATs IT- og telefonsystemer forud for fusionen?

 

Svar:

I forbindelse med den tekniske dimensionering af de fremtidige IT- og telefonsystemer havde kommunerne ikke mulighed for at give anbefalinger, dels fordi det ikke var en 1:1 strukturændring (mange kommunale skatteforvaltninger blev sam­let på én fysisk SKAT lokation), og dels fordi det alene var dele af den kom­munale struktur, som blev samlet i SKAT.

 

Det betyder dog ikke, at der ikke var dialog med kommunerne om problemstillingen. Dialogen blev ført på såkaldte ”road-shows”, hvor SKAT besøgte kommunerne og fortalte om de ændringer m.v., som skulle ske. Det blev på disse møder konstateret, at kommunerne var meget forskellige i deres infrastruktur, alt lige fra kommuner som havde deres eget fibernetværk til kommuner, som var baseret på minimal IT kommunikation.

 

Endvidere blev beregningsmodeller mv. kvalitetssikret af ToldSkats leverandører.

Spørgsmål 339:

Er problemerne med IT- og telefonsystemerne i SKAT efter ministeren opfattelse nu løst?

 

Svar:

SKAT har gennemført en række tiltag, som har løst de kapacitetsproblemer, der var i november og december 2005. En række adresser blev opgraderet i de første måneder af 2006, blandt andet fordi sne og frost forhindrede TDC i at udføre det fornødne gravearbejde mv. Den sidste opgradering blev klarmeldt d. 10. maj 2006.

 

Endvidere er der i januar kvartal 2006 gennemført tiltag, der har forbedret stabiliteten væsentligt for de medarbejdere, der midlertidigt er lokaliseret på en delt lokation (bofællesskab med kommuner).

 

Der vil i så stor en organisation som SKAT altid løbende være problemer, der skal håndteres. Niveauet for dette er ved at blive normaliseret, men ligger endnu på et lidt højere niveau end normalt acceptabelt.

 

Spørgsmål 340:

Vil ministeren – såfremt dette registreres i SKAT – redegøre for antallet af borgerhenvendelser og besvarede borgerhenvendelser fordelt på telefoniske, personlige og elektroniske henvendelser fra fusionsdatoen til nu?

 

Svar:

SKAT er først pr. 1. maj 2006 begyndt at opgøre antallet af personlige henvendelser til skattecentrene. Der foreligger derfor endnu ikke et resultat af dette.

 

SKAT har fra fusionstidspunktet til den 24. maj modtaget 123.000 kundehenvendelser pÃ¥ e-mail eller web-formular via [email protected] og www.skat.dk. Ud af disse var ca. 3.500 ikke besvaret d. 24. maj 2006.

 

Det er endnu ikke teknisk muligt at opgøre det præcise antal kundehenvendelser til SKATs hovednummer. Det skønnes dog, at der er modtaget ca. 2.500.000 opkald i SKATs kundecenter fra fusionstidspunktet til d. 23. maj 2006. Af disse er ca. tre fjerdedele (ca. 1,9 millioner) sendt til behandling hos en medarbejder i Kundecentret.

 

De resterende ca. 600.000 telefoniske henvendelser er henvendelser, hvor kunden ønsker at tale med en navngiven SKAT-medarbejder eller et konkret skattecenter.

 

 

 

 

Spørgsmål 341:

Vil ministeren oplyse, hvor mange nyansættelser, der er foretaget i SKAT siden fusionsdatoen, samt hvilke tjenestesteder disse er fordelt på?

 

Svar:

Der er foretaget ansættelser svarende til 30,8 årsværk i SKAT siden 1. november 2005.

 

Heraf er 19 årsværk ansat i Hovedcentret, 5 i IT Services, 2,8 i Inddrivelsescentret, 1 i Retssikkerhed og 3 i Store Selskaber Service.

 

Af de anførte årsværk tiltræder 13 årsværk først fra 1. juni 2006 og senere.

 

Tallene indeholder ikke ansættelser fra det rummelige arbejdsmarked og vikarer.

 

 

Spørgsmål 342:

Vil ministeren garantere, at kommunerne ikke oplever tab af provenu eller andre indtægter i forbindelse med opkrævning af restancer mv. eller i forbindelse med ligning af personer og virksomheder på grund af omlægningen af skatteforvaltningen?

 

Svar:

Som jeg nævnte på samrådet d. 18. maj 2006 er vi i Skatteministeriet nu i gang med den største forandring i den danske skatte- og afgiftsforvaltnings historie og i det hele taget en af de største enkeltstående omlægninger, der har været gennemført i den offentlige sektor. En sådan omlægning kan naturligvis ikke gennemføres uden omkostninger på kort sigt. Det er min helt klare forventning, at faldet i produktionen kun er midlertidigt, og vi fremover vil få en mere effektiv skatteligning og inddrivelse til gavn for både staten og kommunerne.

 

Spørgsmålet om sammenhængen mellem kommunernes indtægter og skatteligningen og de hertil knyttede restancer er der taget hånd om i indenrigs- og sundhedsministerens vedtagne forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat (L 190). Efter forslaget får kommunerne fremover udbetalt deres beregnede skatteindtægter, uanset om skatten rent faktisk er betalt eller ej. Det er derfor staten, der bærer den fulde byrde, såfremt personer og virksomheder ikke betaler deres skat.

 

Det, der er væsentligt at fastslå, er, at hvis der skulle opstå en situation, hvor kommunernes skatteindtægter påvirkes negativt af den ene eller anden årsag, vil der blive taget hensyn hertil via fastsættelsen af bloktilskuddet, hvor der sørges for finansiering af de kommunale udgifter, således at der er balance i den kommunale økonomi.

 

Specifik vedr. opkrævning af restancer mv. vedr. kommunale krav er det fortsat SKATs vurdering, at størstedelen af de kommunale krav vil blive inddrevet, således at der ikke bliver realiseret et tab. Der kan dog blive tale om en vis periodeforskydning.

Spørgsmål 343:

Vil ministeren i forlængelse af sine bemærkninger på det åbne samråd 18. maj 2006 om SKATs indsatsstrategi oplyse, hvilke af SKATs arbejdsområder der ifølge indsatsstrategien skal nedprioriteres?

 

Svar:

Jeg tror der må være tale om en misforståelse, da det ikke er formålet med indsatstrategien at nedprioritere arbejdsområder i SKAT.

 

Grundtanken i indsatsstrategien er et ændret fokus på kontrol- og serviceopgaven, så SKATs indsats i endnu højere grad afpasses efter borgernes og virksomhedernes adfærd. Den udsendte indsatsplan bygger således på en målrettet balance mellem service og kontrol, herunder en forstærket service overfor borgere og virksomheder, der ønsker at følge reglerne, og en systematisk indsats overfor de alvorlige og mere systematiske forsøg på skattesnyderi.

 

På sigt indebærer indsatsstrategien således, at borgere og virksomheder, som ønsker at følge reglerne, i mindre omfang end i dag vil blive udsat for kontrol, og i stedet vil blive hjulpet til at forstå og anvende reglerne korrekt. Samtidig skal kontrollen overfor de bevidste snydere optrappes.