223325

J.nr. 2005-318-0430 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 32, 33 og 34 af 1. no- vember 2005. (Alm. del). Kristian Jensen /Birgitte Christensen

Side 2 Spørgsmål 32: Der ønskes en beregning, der vis er fordelingseffekten i 2011 af en reform af ejendomsværdi - og indkomstbeskatningen efter følgende principper: 1. Bundskatten nedsættes med 1 pct. -point, og topskatten sættes op med 1 pct.point (sål e- des at den højeste marginalskat er uændret). 2. De særlige raba tter på ejendomsværdiskatten, hvis man har ejet et hus fra før 1. juli 1998, bortfalder. 3. Grundlaget for ejendomsværdiskatten (svarende til ejendomsværdien i 2001 med ti llæg af 5 pct.) reguleres med 5 pct. årligt begyndende i 2006. 4. En særlig beskyttelsesreg el, der sikrer, at pensionister ikke kommer til at betale mere i ejendomsværdi plus indkomstskat end med uændrede skatteregler. Reglen gælder kun for dem, der er pensionister nu; altså ikke for dem, der bliver pensionister i de ko m- mende år. Der ønskes tabe ller for lejere (herunder andelsboligejere), ejere der har ejet deres bolig fra før 1. juli 1998 og nyere ejere. I tabellerne ønskes opdeling på enlige og par, og på passende in d- komstintervaller. Spørgsmål 33: Der ønskes et skøn for provenueffekten af den i spørgsmål 32 nævnte reform. Svar: De provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af den opstillede reformskitse er vist i det følgende. I forhold til uændrede 2006 -regler skønnes skitsen i 2011 at ville medføre et umiddelbart provenutab på ca. 0,5 mia. kr., jf. tabel 1. En nedsættelse af bundskatten og en forhøjelse af topskatten med et pct.point medfører samlet set et provenutab på ca. 6,9 mia. kr. Ophævelse af nedslagene i ejendomsværdiskatten for ”gamle” ejere skønnes at indbringe et merprovenu på ca. 2,8 mia. kr., mens forhøjelsen af ejendomsværdiskattegrundlaget med 5 pct. årligt i 6 år vil medføre et merprovenu på ca. 4,8 mia. kr. Endelig får gruppen af pensionister et samlet ne dslag i ejendomsværdiskatten på ca. 1,2 mia. kr., således at deres skat i medfør af skitsen ikke st iger. Tabel 1. Umiddelbare provenumæssige konsekvenser af reformskitsen i 2011 (2006-niveau) Ca. mia. kr. 1. Bundskatten nedsættes med 1 pct.point fra 5,48 pct. til 4,48 pct., og topskatten forhøjes med 1 pct.point fra 15 pct. til 16 pct. Skatteloftet fastholdes på 59 pct. .. ÷ 6,9 2. Ophævelse af nedslagene i ejendomsværdiskatten på 2 ‰ af ejendomsvæ rdien og 4 ‰, dog maksimalt 1.200 kr., der gives til ejere, der har erhvervet boligen den 1. juli 1998 eller før ........................................................................................ 2,8 3. Merprovenu af ejendomsværdiskatten som følge af opregulering af grun dlaget for ejendomsværdiskatten med 5 pct. årligt fra 2006 til 2011. Progressions - græ nsen hæves tilsvarende. ................................................................................... 4,8 4. Nedslag i ejendomsværdiskat for nuværende pensionister, der sikrer , at den samlede indkomst- og ejendomsværdiskat ikke stiger som følge af ski tsen ......... ÷ 1,2 I alt umiddelbare provenumæssige konsekvenser ............................................ ÷ 0,5 Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen . ’÷’ betyder provenutab.

Side 3 Der er ikke i tabel 1 medregnet dynamiske effekter, afledte effekter på andre skatter og a f- gifter eller andre eventuelle påvirkninger af konjunkturfo rløbet. Vedrørende pkt. 2 bemærkes det, at nedslagene for ejere, der har erhvervet boligen 1. juli 1998 eller før, samlet set redu ceres år for år frem til 2011 i takt med, at boligerne handles. Merprovenuet ved ophævelsen af nedslagene er i tabel 1 skønnet ud fra niveauet i 2006, hvilket betyder, at provenuet er lidt overvurderet. For så vidt angår pkt. 3 er der indregnet en forhøje lse af ejendomsværdiskattegrundlaget for hver enkelt ejerbolig på 34 pct. svarende til 5 pct. årlig stigning fra 2006 til 2011. Der er ikke taget hensyn til, om den 5 pct. årlige forhøjelse for nogle ejerboliger er større end den faktiske forventede prisudvikling. Progressionsgrænsen i ejendomsværdibeskatningen, der efter gældende regler udgør 3.040.000 kr., er i beregningerne ligeledes forhøjet med 34 pct., således at antallet af ejerboliger med værdi over progressionsgrænsen i princippet fastholdes uændre t. Elementet i pkt. 4, der sikrer, at ingen nuværende pensionister får en skattestigning som fø l- ge af skitsens ændringer af indkomst - og ejendomsværdiskat, er indregnet således, at der for hver enkelt person i gruppen gives et nedslag i ejendomsværdiskatte n svarende til det beløb, hvormed vedkommendes samlede skat efter skitsen overstiger den samlede in d- komst- og ejendomsværdiskat efter gældende regler. Dog gives maksimalt et nedslag sv a- rende til stigningen i ejendomsværdiska tten. Denne beregningstekniske udmøntning af pkt. 4 er mulig i disse statiske modelberegninger. Det vil imidlertid skabe overordentlig store komplikationer i skattesystemet og skattebe- regningen at udmønte en sådan regel i praktisk lovgivning. Bl.a. vil det kræve, at der hvert år både ska l beregnes skat efter det ”gamle system” og efter de nye regler, for at nedslaget kan opgøres. Det indebærer således, at der til enhver tid skal lovgives om og vedligeholdes et parallelt skattesystem ud over det generelle system, der gælder for almindelige skatteyde- re. I tabel 2 a er vist de fordelingsmæssige konsekvenser af skitsen for familier fordelt efter skatteændringens størrelse og socioøkonomisk gruppe. Familier består af enlige eller ægt e- par inkl. hjemmeboende børn under 18 år. I tabel 2 b og 2 c er resultaterne fra tabel 2 a op- delt på famil ier bestående af henholdsvis ægtepar og enlige. Ud af samtlige ca. 3,3 mio. familier skønnes knap 800 .000 at få en skattestigning ved ski t- sen, mens godt 2,1 mio. familier vil få en skattelettelse. De resterend e knap 400.000 famili- er vil stort set bevare uændret skat. Ca. 900.000 ”gamle” ejere skønnes samlet set at få en skattestigning på ca. 2 mia. kr. eller i gennemsnit knap 2.300 kr., mens 1,7 mio. familier i lejebolig vil få en skattelettelse på ca. 2,4 mia. kr. svarende til gennemsnitligt knap 1.400 kr. For ejerfamilier, der har erhvervet boligen efter 1. juli 1998, medfører skitsen en samlet skattelettelse på ca. 0,1 mia. kr. eller i gennemsnit ca. 200 kr.

Side 4 Det fremgår også af tabel 2, at der er stor spredni ng i familiernes skatteændringer. Ca. 150.000 familier vil således opleve en gennemsnitlig skattesti gning på over 8.000 kr., mens ca. 300.000 familier vil få skattelettelser på over 3.000 kr. Tabel 2 a. Skitsens virkning for familier fordelt efter skatteæn dring i 2011 Gns. skatteændring Ejere fra før 1. juli 1998 Ejere efter 1. juli 1998 Lejere I alt Alle familier Kr. Antal familier Gns. skatte- ændring Antal familier Gns. skatt e- ændring Antal familier Gns. skatte- ændring Antal familier Gns. skatte- ændri ng Skattenedsættelse (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. 1- 1.000 114 -530 184 -550 588 -670 886 -625 1.001 – 2.500 45 -1.495 173 -1.600 725 -1.655 943 -1.635 2.501 – 5.000 6 -2.990 40 -3.200 241 -3.055 287 -3.075 Over 5.000 0 0 2 -5.330 12 -5.340 14 -5.340 I alt med nedsættelse 165 -885 399 -1.295 1.566 -1.530 2.130 -1.435 Uændret skat 152 0 57 -5 165 -5 374 -5 Skattestigning 1- 1.000 72 580 104 500 0 0 176 535 1.001 – 2.500 165 1.765 67 1.620 0 0 232 1.725 2.501 – 5.000 207 3.595 28 3.390 0 0 235 3.570 Over 5.000 140 8.050 10 10.850 0 0 150 8.230 I alt med skattestigning 584 3.775 209 1.745 0 0 793 3.240 I alt 901 2.285 665 -235 1.731 -1.385 3.297 -150 Skatteændring i alt 2,0 mia. kr. -0,1 mia. kr. -2,4 mia. kr. -0,5 mia. kr. Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. ’-’ betyder skattenedsættelse. Fordelt på ægtepar og enlige er skitsens virkninger overordnet set stort set de samme, dog med lidt større gennemsnitlige ændringer for æg tepar, jf. tabel 2b og 2c. Tabel 2 b. Skitsens virkning for ægtepar fordelt efter skatteændring i 2011 Gns. skatteændring Ejere fra før 1. juli 1998 Ejere efter 1. juli 1998 Lejere I alt Ægtepar Kr. Antal familier Gns. skatte- ændring Antal familier Gns. skatt e- ændring Antal familier Gns. skatte- ændring Antal familier Gns. skatte- ændring Skattenedsættelse (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. 1- 1.000 102 -535 61 -565 13 -755 176 -560 1.001 – 2.500 40 -1.490 79 -1.670 87 -1.680 206 -1.640 2.501 – 5.000 6 -2.990 32 -3.320 84 -3.690 122 -3.560 Over 5.000 0 0 2 -5.330 12 -5.340 14 -5.340 I alt med nedsættelse 148 -895 174 -1630 196 -2.705 518 -1.825 Uændret skat 31 -5 16 -5 3 -5 50 -5 Skattestigning 1- 1.000 46 575 37 515 0 0 83 550 1.001 – 2.500 109 1.775 28 1.630 0 0 137 1.745 2.501 – 5.000 146 3.605 13 3.440 0 0 159 3.590 Over 5.000 104 8.135 6 11.220 0 0 110 8.305 I alt med skattestigning 405 3.930 84 2.105 0 0 489 3.620 I alt 584 2.505 274 -395 199 -2.675 1.057 780 Skatteændring i alt 1,4 mia. kr. -0,1 mia. kr. -0,5 mia. kr. 0,8 mia. kr. Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. ’-’ betyder skattenedsættelse.

Side 5 Tabel 2 c. Skitsens virkning for ugifte fordelt efter skatteændring i 2011 Gns. skatteændring Ejere fra før 1. juli 1998 Ejere efter 1. juli 1998 Lejere I alt Ugifte Kr. Antal familier Gns. skatte- ændring Antal familier Gns. skatt e- ændring Antal familier Gns. skatte- ændring Antal familier Gns. skatte- ændring Skattenedsættels e (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. 100- 1.000 12 -480 123 -540 575 -670 710 -645 1.001 – 2.500 5 -1.555 94 -1.540 638 -1.650 737 -1.635 2.501 – 5.000 0 0 8 -2.715 157 -2.715 165 -2.715 Over 5.000 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt med nedsættelse 17 -795 225 -1.035 1.370 -1.360 1.612 -1.310 Uændret skat (+/÷ 100 kr.) 121 0 41 -5 162 -5 324 -5 Skattestigning 100- 1.000 26 590 67 495 0 0 93 520 1.001 – 2.500 56 1.750 39 1.610 0 0 95 1.695 2.501 – 5.000 61 3.575 15 3.345 0 0 76 3.530 Over 5.000 36 7.805 4 10.290 0 0 40 8.055 I alt med skattestigning 179 3.420 125 1.500 0 0 304 2.630 I alt 317 1.885 391 -125 1.532 -1.215 2.240 -585 Skatteændring i alt 0,6 mia. kr. -0,0 mia. kr. -1,9 mia. kr. -1,3 mia. kr. Anm. Lovmodelberegninger på e n stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. ’-’ betyder skattenedsættelse. Fordelingsprofilen af modellerne fremgår af tabel 3 a – For ”gamle” ejere medfører skitsen i gennemsnit skattestigninger på alle indkomsttrin, mens der i gennemsnit er skattelettelser på alle indkomsttrin for lejerfamilierne. For ejere, der har erhvervet boligen efter 1. juli 1998, er der i gennemsnit skattestigninger i de laveste og højeste indkomstintervaller og skattelettelser for mellemindkomsterne. Tabel 3 a. Skitsens virkning for familier fordelt efter indkomst i 2011 Gns. skatteændring Ejere fra før 1. juli 1998 Ejere efter 1. juli 1998 Lejere I alt Alle familier Personlig indkomst før AM bidrag Antal familier Gns. skatt e- ændring Antal familier Gns. skatte- ændr ing Antal familier Gns. skatte- ændring Antal familier Gns. skatte- ændring Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under 100.000 .......... 20 3.915 21 1.695 341 -195 382 125 100.000-150.000 ....... 86 800 36 365 456 -845 578 -520 150.000-200.000 ....... 84 990 48 200 265 -1.250 397 -600 200.000-250.000 ....... 74 1.410 61 -70 191 -1.700 326 -685 250.000-300.000 ....... 76 1.700 79 -360 165 -2.115 320 -775 300.000-350.000 ....... 71 2.030 72 -580 115 -2.520 258 -730 350.000-400.000 ....... 57 2.270 52 -500 64 -2.720 173 -400 400.000-500.000 ....... 105 2.540 75 -445 62 -2.970 242 210 500.000-600.000 ....... 118 2.405 71 -865 35 -3.700 224 405 600.000-800.000 ....... 138 2.860 93 -670 27 -4.325 258 815 Over 800.000 ............ 72 5.260 57 770 10 -4.500 139 2.750 I alt............................ 901 2.285 665 -235 1.731 -1.385 3.297 -150 Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. ’-’ betyder skattenedsættelse. Det tilsvarende billede gør sig gældende, når familierne opdeles på ægtepar og enlige, jf. tabel 3b og 3c.

Side 6 Tabel 3 b. Skitsens virkning for ægtepar fordelt efter indkomst i 2011 Gns. skatteændring Ejere fra før 1. juli 1998 Ejere efter 1. juli 1998 Lejere I alt Ægtepar Personlig indkomst før AM bidrag Antal familier Gns. skatt e- ændring Antal familier Gns. skatte- ændring Antal familier Gns. skatte- ændring Antal familier Gns. skatte- ændring Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under 100.000 .......... 3 6.140 2 2.745 3 -75 8 2.960 100.000-150.000 ....... 5 2.215 1 3.080 4 -610 10 1.170 150.000-200.000 ....... 43 180 7 420 32 -1.065 82 -285 200.000-250.000 ....... 32 885 6 395 21 -1.475 59 -5 250.000-300.000 ....... 34 1.410 8 425 24 -1.955 66 65 300.000-350.000 ....... 38 2.060 10 -90 20 -2.365 68 440 350.000-400.000 ....... 34 2.230 11 -45 14 -2.765 59 620 400.000-500.000 ....... 85 2.495 36 -540 26 -3.325 147 720 500.000-600.000 ....... 110 2.315 58 -1.075 25 -4.100 193 465 600.000-800.000 ....... 131 2.785 83 -895 22 -4.705 236 795 Over 800.000 ............ 69 5.235 52 650 8 -4.965 129 2.755 I alt............................ 584 2.505 274 -395 199 -2.675 1.057 780 Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. ’-’ betyder skattenedsættelse. Tabel 3 b. Skitsens virkning for ugifte fordelt efter indkomst i 2011 Gns. skatteændring Ejere fra før 1. juli 1998 Ejere efter 1. juli 1998 Lejere I alt Ugifte Personlig indkomst før AM bidrag Antal familier Gns. sk atte- ændring Antal familier Gns. skatte- ændring Antal familier Gns. skatte- ændring Antal familier Gns. skatte- ændring Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under 100.000 .......... 17 3.520 19 1.585 338 -195 374 65 100.000-150.000 ....... 81 710 35 285 452 -845 568 -555 150.000-200.000 ....... 41 1.835 41 160 233 -1.275 315 -685 200.000-250.000 ....... 42 1.810 55 -120 170 -1.725 267 -840 250.000-300.000 ....... 42 1.935 71 -450 141 -2.145 254 -995 300.000-350.000 ....... 33 2.000 62 -660 95 -2.550 190 -1.145 350.000-400.000 ....... 23 2.325 41 -625 50 -2.710 114 -945 400.000-500.000 ....... 20 2.720 39 -355 36 -2.715 95 -600 500.000-600.000 ....... 8 3.615 13 65 10 -2.695 31 90 600.000-800.000 ....... 7 4.275 10 1.210 5 -2.650 22 1.310 Over 800.000 ............ 3 5.775 5 2.045 2 -2.635 10 2.230 I alt............................ 317 1.885 391 -125 1.532 -1.215 2.240 -585 Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. ’-’ betyder skattenedsættelse. Spørgsmål 34: Der ønskes et skøn for, hvordan den i spørgsmål 32 nævnte reform vil påvirke priserne på eje rboliger (f.eks. i form af hvor meget lavere stigningstakten for huspriserne ville blive end med uændret politik). Svar: Skattereformen, som er belyst i svarene på spørgsmål 32 og 33, vil i kraft af, at b o- ligomkostningerne forøges, i et vist omfang kapitaliseres i lave re boligpriser. Der er imid- lertid mange andre faktorer end lige netop skattereglerne, der påvirker udviklingen i boli g- priserne. Det gør det meget vanskeligt at isolere virkningerne af beskatningen af boligeje r- ne på boligpr iserne.

Side 7 F.eks. vil forhold som renteniveau, realindkomstniveau, markedets forventninger til prisud- viklingen, balance mellem efterspørgsel og udbud, nye finansieringsmuligheder (f.eks. in d- førelse af afdragsfrie lån) mv., have en væsentlig indflydelse på boligprisudviklingen. I et tidligere svar til folketinget, jf. alm. del spørgsmål 14, har jeg redegjort for, at det nu - væ rende skattestop, som har betydet en skattebesparelse for boligejerne i omegnen af 5,4 mia., kun i begrænset omfang har medvirket til en stigning i boligpriserne. Økonom i- og Erhvervsministeriet har skønnet denne effekt til ca. 1,5 pct. Den reform, der her foreslås, skønnes at indbringe et merprovenu fra ejendomsværdiskatten på ca. 6,4 mia. kr. Antages det, at stigningen i boligomkostningerne som følge af den fo r- øgede eje ndomsværdiskat vil medvirke til et prisfald, tilnærmelsesvis i samme n iveau, som det er skønnet, at skattestoppet har bidraget til en prisstigning, vil den foreslåede reform i n- debære et prisfald på ca. 1,8 pct. Det skal dog understreges, at effekten af en skattereform på boligpr iserne i meget høj grad er afhængig af markedets reaktioner. Skabes der f.eks. en forventning på boligmarkedet om, at der vil komme yderligere stramninger i boligbeska t- ningen, kan det f.eks. føre til, at boligpriserne umiddelbart fal der mere, end man kunne for- vente. På langt sigt vil en øget beskatning af boligejerne imidlertid medføre et lavere boli g- forbrug (der vil blive bygget færre boliger), hvorefter boligpriserne atter vil stige.