J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 06-046451
Dato :

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.335 af 22. maj 2006.

(Alm. del).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

 


Spørgsmål 335:

Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 289 bekræfte, at når det afgøres, hvorvidt et landbrug er teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt drevet, kan dette i dag kun foregå, hvis man i forbindelse med en skattesag ved Landsskatteretten får lavet en syns- og skønsrapport, som oftest vil koste op mod 100.000 kr.?

 

Svar:

Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Hvis en skatteyder klager over skattecentrets afgørelse, kan Landsskatteretten på klagers anmodning beslutte, at der skal afholdes syn og skøn til bedømmelse af, om skatteyders landbrug er drevet teknisk-landbrugsmæssigt forsvarligt. Syn og skøn anvendes typisk, når en fyldestgørende vurdering af sagen forudsætter en sagkyndig vurdering.

 

Der er intet til hinder for, at Landsskatteretten træffer afgørelse om, at et landbrug er drevet erhvervsmæssigt uden, at der er udmeldt syn og skøn i sagen, hvilket da også sker i en række sager.

 

Hvis Landsskatteretten har besluttet, at et syn og skøn kan tilføre sagen nye væsentlige oplysninger, vil omkostningerne til syn og skøn blive dækket fuldt ud af det offentlige. Omkostningerne omfatter både honorar og udlæg til skønsmand og honorar og udlæg til klagers repræsentant for dennes arbejde med at gennemføre syns- og skønsforretningen. Omkostningernes størrelse varierer afhængig af sagens omfang, herunder om klagers repræsentant stiller supplerende spørgsmål til skønsmanden.

 

SKAT har overfor mig oplyst, at normalhonoraret til en skønsmand udgør ca. 30.000 kr. ex. moms. Honoraret til skønsmanden godkendes af den byret, som varetager den retlige procedure i syns- og skønssagen. De samlede omkostninger ved skønsforretningen udgør dog et større beløb. Der er midlertidig ikke nogen opgørelse over de samlede omkostninger ved skønsforretninger i landbrugssager.