Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 333 af 18. maj 2006.
(Alm. del).
Kristian Jensen
                                                               /Birte Deleuran
                       Â
Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 18. maj 2006 vedrørende samrådsspørgsmål K-O.
Svar:
Jeg oversender hermed mit talepapir fra samrådet den 18. maj.
Talepapir – samråd d. 18. maj 2006
17. maj 2006
Indledning
Jeg har tidligere her i udvalget redegjort for udviklingen i SKAT.
Jeg har endvidere lovet udvalget en samlet redegørelse før sommerferien. Det tilsagn står jeg ved.
Dette er faktisk et godt tidspunkt for at give en ny status over den udvikling, vi har gang i. Vi står nemlig lige midt i et faseskift. Hidtil har vi været i den noget urolige fusionsperiode, hvor alt er nyt eller i flyttekasser og hvor it’en og telefonerne har drillet.
Stort set alle væsentlige beslutninger vedrørende etableringen af det nye SKAT er nu truffet, og mange beslutninger er ført ud i livet. Nogle af beslutningerne har været mere besværlige end andre – men de har alle sammen været nødvendige.
Den fase, vi nu går ind i, handler om at gennemføre de strategier og organisatoriske tiltag, der skal gøre, at vi når de visioner og målsætninger, der ligger til grund for etableringen af SKAT.
Det er her vigtigt at være opmærksom på, at omlægningen af den danske skatteadministration er en af de største omorganiseringer i den offentlige sektor nogensinde. Man kan planlægge sig ud af meget – men ikke af alt. Mange af de ting, der har påvirket den første periode, er ting, man først opdager, når man sætter tingene i drift.
Samtidig er fusionen sket ud fra en meget ambitiøs tidsplan, hvilket er helt bevidst.
Jeg mener fortsat, at en hurtig overgang med efterfølgende implementering er at foretrække frem for, at en del af opgaven skulle være løst som hidtil i en længere periode.
Jeg tror, at kommunerne har nok at gøre med at indføre den nye struktur og overtage deres nye opgaver. Det havde ikke været nogen fordel, at have skatteadministrationen liggende i kommunerne fra det tidspunkt, hvor beslutningen var taget.
Når man vurderer den valgte løsning, er man således nødt til at holde den op imod realistiske alternativer, som for mig at se havde betydet både større og blivende ulemper.
Nogle vil måske mene, at man skulle have ladet helt være og i stedet have bevaret den gamle tostrengede ordning. Det er for mig at se ikke et alternativ. Det giver ikke svar på de meget store udfordringer, vi har foran os.
Nogle af de helt grundlæggende forudsætninger for det nye SKAT ville simpelthen ikke kunne lade sig gøre uden en fusion – i hvert fald ikke med det ambitionsniveau, vi arbejder med nu. Jeg kan nævne:
- Vi får større faglige miljøer, der kan matche rådgivere og give mere kvalificeret og ensartet rådgivning til skatteyderne. Der har godt nok været en udvikling i retning af større enheder i kommunerne, men slet ikke med det specialiseringsniveau, fusionen giver.
- Fusionen har givet den nødvendige udviklingskraft og økonomi til at kunne gennemføre den it-systemmodernisering, der igen skal bringe os i front som en absolut pioner i digitale løsninger. Kun ved at se på den samlede opgave kan man skabe den sammenhæng, der er nødvendig både løsningsmæssigt og økonomisk. Hidtil har der været en asymmetri mellem udgifterne til udvikling i staten og administrative besparelser som følge heraf i kommunerne.
- Fusionen giver mulighed for at udrulle overordnede strategier - som eksempelvis indsatsstrategien - i hele organisationen. Herunder at fortage de ressourcemæssige tilpasninger, der følger med. Hidtil har der været et betydeligt styringsproblem, da opgaven har været delt på mange selvstændige myndigheder.
- Endelig giver fusionen – sammen med andre tiltag – mulighed for at realisere nogle af de effektiviseringer, der er nødvendige og som gør, at vi bare kommer i nærheden af, hvad opgaven løses for i lande, vi i øvrigt sammenligner os med, som fx Sverige.
På trods af de udfordringer, som etableringen af SKAT har medført i opstartsperioden, er der ingen tvivl om, at den udvikling, der er i gang, er nødvendig, og at pilene peger i den rigtige retning.
Der er en stor forandringsproces foran os, hvor der løbende vil skulle træffes store beslutninger. Kunsten er at holde retningen og samtidig få forandringerne kommunikeret og accepteret på politisk niveau, hos skatteyderne og hos de ansatte i SKAT.
Der vil således fortsat være en periode, hvor der løbende vil være behov for flytninger, oplæring og kompetenceudvikling. F.eks. i forbindelse med bemandingen af specialcentrene.
Implementeringen af SKAT har på kort sigt betydet en forringet produktion i SKAT. Det var forventet og meldt offentligt ud.
Det, der arbejdes på nu, er at komme op på det ønskede niveau igen. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at det ønskede niveau ikke nødvendigvis er præcis samme produktion som før fusionen. Målingerne og strategierne er nogle andre.
Men som jeg nævnte i min indledning vil udvalget få tilsendt en redegørelse inden sommerferien, som vil indeholde en udførlig status for, hvor SKAT er nu.
Besvarelse af samrådsspørgsmål K – O
Samrådsspørgsmål K:
Vil ministrene garantere, at kommunerne ikke oplever tab af provenu eller andre indtægter i forbindelse med opkrævning af restancer mv. eller i forbindelse med ligning af personer og virksomheder på grund af omlægningen af skatteforvaltningen - og i modsat fald, er ministrene så indstillet på at holde kommunerne skadesløse overfor tabte kommunale indtægter i forbindelse med omlægningen af skatteforvaltningen?
Svar:
Spørgsmålet om sammenhængen mellem kommunernes indtægter og skatteligningen og de hertil knyttede restancer er der taget hånd om i inden-rigs- og sundhedsministerens fremsatte forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat (L 190).
Efter forslaget får kommunerne fremover udbetalt deres beregnede skatte-indtægter, uanset om skatten rent faktisk er betalt eller ej. Det er derfor staten, der bærer den fulde byrde, såfremt personer og virksomheder ikke betaler deres skat.
Rent praktisk skal der pr. 1. maj i det andet år efter indkomståret ske en opgørelse af forskellen mellem den beregnede kommuneskat mv. og summen af de månedlige á conto beløb.
Beløbet afregnes dog kun, såfremt den samlede efterregulering er positiv. Det vil sige, at den samlede efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløb og efterregulering af indkomstskat vil medføre en indtægt for kommunerne. Der skal ikke ske yderligere efterreguleringer.
Dette indebærer, at kommunerne ikke vil få del i eller skal bære provenu-ændringer som følge af efterfølgende ansættelsesændringer. Ligeledes vil kommunerne ikke modtage provenuet fra de få førstegangsansættelser, der ikke er foretaget inden 1. maj i det andet år efter indkomståret. Omvendt vil der ikke ske nogen efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløb.
I det omfang den midlertidige produktionsnedgang påvirker ligningsindsatsen vedrørende f.eks. indkomståret 2005, kan det have afledet betydning for kommunerne. Det afhænger imidlertid af samspillet med en lang række andre og meget tekniske faktorer, som det vil føre ganske vidt at gå i detaljer med i denne sammenhæng.
Det, der er væsentligt at fastslå, er, at hvis der skulle opstå en situation, hvor kommunernes skatteindtægter påvirkes negativt af den ene eller anden årsag, vil der blive taget hensyn hertil via fastsættelsen af bloktilskuddet, hvor der sørges for finansiering af de kommunale udgifter, således at der er balance i den kommunale økonomi.
Til spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne vil opleve et tab af provenu eller andre indtægter i forbindelse med opkrævning af restancer mv. vedr. kommunale krav er det fortsat SKATs vurdering, at også størstedelen af de kommunale krav vil blive inddrevet, således at der ikke bliver realiseret et tab. Der kan dog blive tale om en vis periodeforskydning.
Det er på ingen måde nogen overraskelse, at der i forbindelse med en så stor omlægning af inddrivelsesopgaven vil være en produktionsnedgang. Det har vi fra starten af lagt helt åbent frem.
Â
For de kommunale krav gælder det særlige forhold, at restancemassen på de krav, som kommunerne beder SKAT om at inddrive, er stigende, men det er helt forventeligt, at der løbende oversendes nye krav fra kommunerne til SKAT. Kommunerne beholdt de kommunale krav, hvor der var aftaler om betalingen, og de oversendes løbende til SKAT efterhånden, som der sker misligholdelse. Endvidere oversendte en række kommuner kun meget få krav ved den store konvertering i forbindelse med fusionen, og disse kommuner er nu i gang med at oversende krav til SKAT.
SKAT har løbende været i dialog med KL, hvor fokus har været på at optimere processerne omkring sagsoverdragelsen samt at arbejde på en øget automatisering og systemunderstøttelse i forbindelse med sagsoverdragelsen.
Der er på baggrund af de drøftelser, der har været med KL, nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra kommunerne og SKAT, der i samarbejde udarbejder et idekatalog over løsningsforslag der skal optimere sagsoverdragelsen fra kommunerne til SKAT. KL og SKAT vil herefter i samarbejde prioritere de fremkomne løsningsforslag og herefter udarbejde en handlingsplan for, hvornår de enkelte løsninger kan effektueres.
Det vi i Skatteministeriet er i gang med nu, er den største forandring i den danske skatte- og afgiftsforvaltnings historie og i det hele taget en af de største enkeltstående omlægninger, der har været gennemført i den offentlige sektor.
En sådan omlægning kan naturligvis ikke gennemføres uden omkostninger på kort sigt. Det er min helt klare forventning, at faldet i produktionen kun er midlertidigt, og vi fremover vil få en mere effektiv skatteligning og inddrivelse til gavn for både staten og kommunerne.
Det er samtidig værd at huske på, at vi gør det her for at kunne frigøre nogle midler, der kan bruges på velfærdsydelser, som i høj grad er et kommunalt anliggende. Det er derfor ekstremt snævert bare at kigge ned i cigarkassen på kort sigt - det harmonerer ikke med det lange seje træk, vi er i gang med.
Og i sin logiske konsekvens skulle en her og nu kompensation for det midlertidige produktionstab jo følges op af en tilbagebetaling, når vi for alvor begynder at høste gevinsterne af omlægningerne.
Samrådsspørgsmål L:
Vil skatteministeren redegøre for baggrunden for den valgte udflytningsstrategi med en flytning på én gang af f.eks. 300 medarbejdere til betalingscentret i Ringkøbing frem for en løbende udflytning uden uansøgte forflyttelser af medarbejdere, idet der samtidig bedes givet en status over samlingen af arbejdssteder med antallet af medarbejdere, der berøres af flytningerne og hvornår disse forventes tilendebragt?
Svar:
Lad mig indledningsvis korrigere, at betalingscentret i Ringkøbing skal bemandes med 250 og ikke 300 medarbejdere. Af de 250 medarbejdere har godt 100 søgt frivilligt til betalingscentret.
Et mål med etableringen af SKAT er at skabe og udvikle en skatte- og inddrivelsesforvaltning, der både giver borgere og virksomheder en bedre betjening og samtidig er mere effektiv.
Dette gøres bl.a. ved at samle nogle opgaver, der i dag løses spredt, ét sted. Det har vi f.eks. gjort med etablering af et betalingscenter. Bemanding og dimensionering heraf er af stor betydning for SKAT – uanset den geografiske placering. Da effektiviseringsgevinsterne først opnås, når opgaverne er samlet i et betalingscenter, har det været målsætningen, at opgaverne samles så hurtigt som muligt under hensyntagen til en forsvarlig opgaveløsning. Og ideen er ikke ny.Allerede for en del år siden blev der i det tidligere ToldSkat arbejdet med en betalingscenterløsning samlet et sted i Danmark.
Centret vil efter den første indkøringsfase kunne sikre en endnu mere professionel betjening af borgere og virksomheder, og det vil kunne ske mere effektivt og med færre ressourcer end tidligere, hvor opgaven har været spredt over hele landet.
Den geografiske placering er et politisk valg, der skal ses i sammenhæng med den samlede kommunalreform, hensynet til udkantsområderne og de byer, som mister status som hovedsæde for en amtsforvaltning.
En konsekvens af oprettelsen af ét fælles betalingscenter er, at de medarbejdere, der har kompetencerne på området, skal samles ét enkelt sted.
SKAT har forsøgt at få bemandet Betalingscentret ad frivillighedens vej ved flere interne opslag i efteråret 2005 og i januar/februar 2006. Det resulterede i en række frivillige ansøgninger til Betalingscentret. Dette er jeg meget glad for.
Desværre har det ikke at været tilstrækkeligt, hvorfor det har været nødvendigt at udpege de resterende medarbejdere til uansøgt forflyttelse. For bl.a. at undgå en løbende usikkerhed hos medarbejderne om, hvorvidt de senere ville blive udpeget til uansøgt forflyttelse til Betalingscentret, er udpegningen af alle medarbejderne sket på én gang den 16. marts 2006.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at præcisere, at betalingscentret rent faktisk er etableret pr. 1. november 2005. Og betalingscentret er i drift og bemandet i forhold til dets nuværende opgaver. Planen er, at opgaver og udpegede medarbejdere gradvis overflyttes frem til udgangen af 2007, hvor der som nævnt vil være 250 medarbejdere i centret.
Jeg er fuldt ud klar over, at det for de medarbejdere, der udpeges til forflyttelse, er en vanskelig situation, hvor der er brug for grundige overvejelser.
I erkendelse af, at alle nok ikke følger med opgaven, har SKAT indenfor givne rammer valgt at tilbyde og betale for genplaceringsrådgivning til medarbejdere, som overvejer jobskifte efter udpegningen.
I det omfang, der er medarbejdere, der tager deres afsked som følge af udpegningen, kan der rekrutteres et tilsvarende antal lokalt.
Baggrunden herfor er, at formålet med udpegningerne som nævnt er at bemande centret, ikke at reducere medarbejderantallet.
Vi ved endnu ikke, hvor mange medarbejdere der siger ja til at flytte til Ringkøbing. Således skal de medarbejdere, der skal begynde på Betalingscentret den 1. november 2006, tage stilling til forflyttelsen inden 30. juni 2006.
De øvrige medarbejdere skal først meddele deres beslutning ca. 3 måneder før forflyttelsestidspunktet. De sidste medarbejdere forflyttes oktober 2007.
Jeg håber fortsat, at mange vil flytte med opgaven.
Samling af arbejdssteder
Jeg er også blevet bedt om at give en status over samlingen af arbejdssteder med antallet af medarbejdere, der berøres af flytningerne, og hvornår disse forventes tilendebragt.
Jeg vil indledningsvis sige, at Skatteudvalget allerede i slutningen af juni 2004 fik oplysning om, at processen med samling af skattecentrene ville tage mellem 2 og 4 år fra fusionstidspunktet.
Organisatorisk er der naturligvis et stort ønske om at komme i mål hurtigst muligt. Det er derfor hensigten at fremme samlingen af lokaliteter mest muligt, idet det er ønskværdigt ud fra en række hensyn til etableringen af faglige miljøer, skabelsen af de bedste ledelsesbetingelser samt samarbejdet mellem kollegaer. Samlingen af lokaliteterne har således også en væsentlig betydning i udviklingen af SKATs vision om at skabe en attraktiv arbejdsplads.
Det er imidlertid også vigtigt, at den samlede lokalisering sker på en økonomisk forsvarlig grundlag. Det betyder, at SKAT naturligvis vil udnytte eksisterende lejemål i eventuelle bindingsperioder, således at der ikke betales husleje to steder for de samme medarbejdere.
Jeg ved, at SKAT forsøger at forhandle sig frem til en kortere bindingsperiode nogle steder, f.eks. fordi udlejer har mulighed for en hurtig udlejning til anden lejer.
Samtidig skal det grundigt analyseres, hvilke muligheder der er for de enkelte skattecentre. Ikke mindst i forbindelse med kommunalreformen sker en række opgaveflytninger, der kan give andre muligheder end de, der var til stede forud for fusionen.
Endelig er det hensigten, at det i forbindelse med finanslovsforslaget for 2007 skal afklares, hvorledes personaleantallet i de kommende år skal udvikle sig. Når dette er afklaret, er der et mere sikkert kendskab til, hvilket kvadratmeterbehov der er ved de enkelte skattecentre.
Jeg kan derfor af gode grunde ikke på nuværende tidspunkt give et endeligt svar på, hvornår flytningerne i SKAT forventes tilendebragt, eller hvor mange medarbejdere der berøres. Men som sagt er det et ønske, at det sker hurtigst muligt.
Ved besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål 146 af 9. januar 2006 oplyste jeg, at medarbejderne ved SKATs 30 skattecentre var lokaliseret på i alt 74 adresser, med angivelse af de enkelte adresser for hvert skattecenter.
I forhold til besvarelsen af spørgsmål 146 er der på nuværende tidspunkt indgået aftaler om ændringer ved skattecentrene i Tønder, Skive og København.
I Tønder er der indgået lejekontrakt om indflytning i den tidligere Tønder Kaserne.
Medarbejderne ved skattecenter Skive sidder i dag på én adresse i Skive og to i Viborg. Skattecentret vil hen over sommeren 2006 blive samlet, således at medarbejderne kun sidder på én adresse i Skive og én i Viborg.
Skattecenter København er i dag placeret på fire adresser. Pr. 1. februar 2007 samles centret på 3 adresser.
Fastlæggelsen af lokaliseringen er i øvrigt forankret i samarbejderne. Der skal i skattecentrene udarbejdes en foreløbig skitse for den permanente lokalisering med henblik på, at der 1. juli 2006 foreligger et samlet overblik over lokaliseringsplanerne.
Samrådsspørgsmål M:
Kan ministrene garantere at den nye lov om inddrivelse følges, og at IT-systemerne fungerer, så der ikke foretages lønindeholdelse i strid med reglerne?
Svar:
Spørgsmålet er ret bredt formuleret. For at målrette svaret har jeg tilladt mig at tage udgangspunkt i den debat, der har været om lønindeholdelse på det seneste.
Jeg har således svaret på en række § 20 spørgsmål om lønindeholdelse, blandt andet om hvordan det sikres, at der ikke sker lønindeholdelse i strid med reglerne overfor navnlig kontanthjælpsmodtagere.
Jeg har ingen grund til at tro, at der bliver foretaget lønindeholdelse i strid med reglerne hos kontanthjælpsmodtagere og andre med lave nettoindkomster.
Jeg har endvidere givet udtryk for, at der kun kan foretages lønindeholdelse hos de nævnte grupper, hvis der foreligger særlige forhold.
Reglerne om lønindeholdelse blev ændret 1. november 2005. Ét af formålene med ændringen er at opnå rationaliseringer. Reglerne er gjort lettere at administrere elektronisk, og reglerne sikrer en ensartet, gennemsigtig og objektiv sagsbehandling i forhold til borgerne. Reglerne sikrer på den anden side også, at der kan tages individuelle hensyn, så lønindeholdelsen kan tilpasses den konkrete situation.
Før 1. november 2005 skulle der ved lønindeholdelse â€overlades skyldner det nødvendige til eget og familiens underholdâ€.
Det beroede på et konkret skøn, hvor stort et beløb skyldner skulle have til eget og familiens underhold.
Efter de nye regler er udgangspunktet for lønindeholdelse fortsat, at der skal overlades skyldner det nødvendige til eget og familiens underhold.
Ændringerne i forhold til tidligere er, at:
- Lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter en nærmere fastsat tabel, hvor der som udgangspunkt ikke kan foretages lønindeholdelse, hvis skyldners nettoindkomst er under kontanthjælpsniveau.
- Der er til brug for betalingsevneberegningen fastsat nærmere regler for hvilke udgifter der skal være plads til i budgettet, inden der foretages lønindeholdelse.
- Det er fastsat, at skyldner skal have et minimumsbeløb til rådighed om måneden.
Der er altså tale om en objektivering af reglerne, som er lavet af hensyn til gennemsigtigheden – og dermed retssikkerheden.
Overgangsregler
Lønindeholdelser, der er iværksat før den 1. november 2005, bliver som udgangspunkt ikke genoptaget. Den vigtigste årsag hertil er:
- At det vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at give loven tilbagevirkende kraft, da nogle skyldnere i så fald ville få en hårdere behandling
Herudover kan nævnes:
- At det vil være administrativt tungt for arbejdsgiverne, som administrerer lønindeholdelserne og
- At det ville være yderst ressourcekrævende for restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis den skulle gennemgå alle tidligere afgørelser om lønindeholdelse.
Som så ofte, når man laver ny lovgivning kan vi have verserende sager, der følger det gamle regelsæt, og sager der følger de nye regler.
Skyldnere med restancer, der er opstået inden de nye reglers ikrafttræden, vil dog altid kunne få revurderet grundlaget for en iværksat lønindeholdelse efter de nye regler, f.eks. hvis skyldnerens økonomiske forhold ændres.
It-systemer
It-systemerne på inddrivelsesområdet understøtter sagsbehandlingen, men sikrer ikke i sig selv lovmedholdeligheden.
Dette må sikres på anden måde. Der er i forbindelse med fusionen gennemført orienteringsmøder for inddrivelsesmedarbejderne i SKAT, hvor de nye regler er gennemgået.
Â
Samrådsspørgsmål N:
Set i lyset af hvor få tvangsforflyttede medarbejdere, der indtil nu har valgt at acceptere forflyttelsen, mener ministrene så, at tryghedsgarantien for den enkelte medarbejder er overholdt? Vil skatteministeren i den forbindelse redegøre for, hvilke kriterier der ligger til grund for udpegningen af, hvilke medarbejdere, der uansøgt forflyttes til et andet tjenestested?
Svar:
I svaret på samrådsspørgsmål L har jeg nærmere redegjort for de overordnede målsætninger for placeringen af SKATs enheder, herunder samling af opgaver, som hidtil har været placeret flere steder.
Jeg har også redegjort for processen omkring bemandingen af Betalingscentret i Ringkøbing.
Vi ved endnu ikke, hvor mange af de udpegede medarbejdere, der vælger at flytte med deres opgaver.
Jeg vil gerne understrege, at SKAT til fulde har levet op til regeringens tryghedsgaranti.
Tryghedsgarantien er overholdt ved, at alle medarbejdere har mulighed for fortsat at være beskæftiget i SKAT. For nogle medarbejderes vedkommende bliver deres opgaver samlet eller flyttet til et andet sted i landet. Dette er tilfældet, for så vidt angår samling af opgaver i Betalingscentret og Kundecentret.
Jobgarantien er en garanti mod at blive fyret i forbindelse med fusionen. Det har aldrig været en garanti for, at man kan løse den samme opgave samme sted som hidtidig. Hvis det var målet, kunne man ligeså godt opretholde status quo.
Det er desværre ikke altid, at der findes lette løsninger på vanskelige problemstillinger. Og det er som sagt min opgave at lave denne slags prioriteringer.
Det har ligget fast siden, vi lavede udmøntningsplanen i september 2004, at der skulle opbygges disse enheder de pågældende steder. Vi er altså ikke kommet listende som en tyv om natten.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at skatteområdet jo ikke er det eneste område, hvor der i forbindelse med kommunalreformen skal finde personaleflytninger sted, herunder også over længere afstande. F.eks. vil personalet fra de nuværende statsamter blive samlet i de kommende fem statsforvaltninger. Tilsvarende vil der på miljøområdet finde personaleflytninger sted i forbindelse med, at såvel stat som kommuner overtager amtslige miljøopgaver.
Som jeg nævnte under spørgsmål L, har SKAT gjort meget for at få bemandet Betalingscentret og Kundecentret ad frivillighedens vej. Det er glædeligt, at omkring 2/3 af centrenes samlede bemanding er sket ved frivillige flytninger.
Jeg håber naturligvis, at rigtig mange medarbejdere vælger at følge med til deres nye arbejdssted, da SKAT har brug for deres kompetencer.
Tryghedsskabende foranstaltninger
SKAT har i forbindelse med fusionen gennemført en række tryghedsskabende foranstaltninger, bl.a.:
- En tilkendegivelsesrunde for ledere, der skulle give den bedst mulige behandling af samtlige ledere i forbindelse med indplacering i den nye ledelsesorganisation
- En tilkendegivelsesrunde for medarbejdere, der skulle flytte fysisk den 1. november 2005, således at de pågældende fik mulighed for at ønske sig til en anden fysisk placering
- Etablering af en jobbørs, der på sigt – udover konkrete stillingsopslag – også skal indeholde oplysninger om bl.a. nuværende og forventet personaledimensionering, således at den enkelte får mulighed for at anvende jobbørsen i forbindelse med karriereplanlægning og kompetenceudvikling.
- En ønskerunde for alle medarbejdere i SKAT er gennemført i foråret 2006, hvor lokaliteter, opgaver og ledelse var endeligt placeret. Medarbejderne kunne indgive op til tre ønsker, og ca. 19 % - svarende til knap 2000 medarbejdere - har benyttet sig af denne mulighed. Det relativt høje antal afspejler formentlig en lang række forskelligartede forhold af såvel arbejdsmæssig som privat karakter. De første overordnede tal viser, at 68 % af alle medarbejdere har fået opfyldt deres ønsker, herunder har 58 % fået opfyldt deres 1. prioritet.
Hensigten om tryghedsskabende foranstaltninger er ligeledes tilgodeset i forbindelse med overflytningen af medarbejderne fra kommunerne til staten, hvor alle medarbejdere fulgte med opgaven.
Samtidig er der tilbudt en tilbagegangsret til de medarbejdere, der frivilligt søger til Betalings- eller Kundecentret. Tilbagegangsretten betyder, at medarbejderen får mulighed for efter mindst 1 år og højst 2 år at komme tilbage til det skattecenter, som medarbejderen oprindeligt kom fra, medmindre medarbejderen tidligere har modtaget flyttegodtgørelse.
Â
Endelig skal beslutningen om genplaceringsrådgivning til medarbejdere, som overvejer jobskifte efter udpegning til uansøgt forflyttelse til Betalingscentret eller Kundecentret, også ses som en tryghedsskabende foranstaltning.
Kriterier for udpegning
Processen i forhold til udpegningen af medarbejdere til uansøgt forflyttelse til Betalingscentret og Kundecentret har været tilrettelagt således, at de konkrete udpegninger er sket lokalt i skattecentrene på baggrund af overordnede kriterier.
I forbindelse med de konkrete udpegninger er der også taget hensyn til medarbejdernes individuelle forhold, som kan have betydning for, om den enkelte skulle udpeges.
Den endelige vurdering af, hvem der skulle udpeges, er således sket ud fra en helhedsvurdering af mange forhold.
I forhold til Kundecentret har der været behov for at udpege medarbejdere med kompetencer inden for løsningen af opgaver på borgerområdet generelt og i forhold til Betalingscentret er der udpeget medarbejdere, der i et vist omfang beskæftiger sig med opgaven.
De på forhånd fastlagte udpegningskriterier for såvel Betalingscentret og Kundecentret har været:
- Der skal udpeges medarbejdere, som er i stand til at løse opgaverne her og nu.
- Der skal udpeges medarbejdere, som har kompetencer til at kunne løse og videreudvikle opgaver på forsvarlig vis i centrene.
- Der må ikke udpeges medarbejdere med tillidsrepræsentantbeskyttelse.
- Der må ikke udpeges medarbejdere omfattet af "det rummelige arbejdsmarked".
- Der må ikke udpeges elever og vikarer.
Jeg vil gerne understrege i relation til den seneste tids skriverier, at medarbejdernes alder ikke har været et kriterium.
Samrådsspørgsmål O:
Skatteministeren bedes give en status på produktionen i SKAT, herunder for hvornår han forventer, at kontrolarbejdet vil være tilbage på niveau med 2004 og 2005 (indtil 1/11).
Svar:
Jeg har den 10. maj 2006 fået stillet to § 20 spørgsmål om udviklingen i hhv. kontrolindsatsen og indsatsen på inddrivelsesområdet siden 1. november 2005. Disse spørgsmål vil jeg svare på, så snart vi har de fornødne data.
Traditionelt forbindes SKATs produktion med antallet og størrelsen af reguleringer som led i kontrolindsatsen samt omfanget af den foretagne restanceinddrivelse.
Mindst ligeså vigtig er den service- og vejledningsindsats, som SKAT dagligt udfører. Den omfatter blandt andet arbejdet med forskudsregistrering, selvangivelser og årsopgørelser, opkrævning af moms og afgifter, toldprocedurer mv. Disse opgaver er samlet med til at sikre, at langt hovedparten af skatteprovenuet kommer ind automatisk.
Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at både udsendelsen af forskudsopgørelser for 2006 og selvangivelser/årsopgørelser for 2005 er blevet afviklet planmæssigt.
Hvis man kigger på spørgsmålet omkring hvad det egentlig er der giver os pengene i statskassen, så kan man tale om at der er to typer og to veje ind i statskassen. Der er de penge som kommer ind af fordøren. Det er de penge der kommer sådan helt af sig selv ved et godt it-system, en løbende datakontrol, en sikring af at der er afregnet moms og a-skat osv. Det er de ting som løbende kommer i den store maskine. Det er det der kommer ind af fordøren. Og så er der det der kommer ind af bagdøren.
Men det er lidt tankevækkende, at det lykkedes os at få mere end 99 pct. af vores skatteindtægter så at sige ind af fordøren. Fordi vi har en god service, fordi vi har et system der fungerer, fordi vi har en effektiv rådgivning og vejledning der gør at borgerne rent faktisk uden alt for megen skrig og skrål aflevere en meget stor del af deres indtægter.
De to kanaler er ikke sådan at vi kan se bort fra den ene. Jeg tror de to ting hænger sammen. Men engang imellem er det godt at tænke lidt over, hvor er det pengene egentlig kommer fra.
Hvis vi ikke havde kontrollen, hvis der ikke var en risiko for at blive opdaget, hvis der ikke var en viden blandet borgerne om, at hvis der er fejl så er der også en høj sandsynlighed for, at vi finder deres fejl. Så ville vi ikke have så mange penge der kom ind af fordøren.
Hidtil har indsatsen overfor borgere og virksomheder været kendetegnet ved, at der var en vis overvægt i fokus på de indtægter, der kommer gennem kontrol, snarere end at sikre, at indtægterne kommer i de offentlige kasser af sig selv gennem en serviceorienteret indsats. Dette skal ses i sammenhæng med, at resultatet af kontrolindsatsen traditionelt er blevet målt på den efterfølgende regulering.
Den hidtidige strategi harmonerer ikke med Skatteministeriets nye mission og visioner, som bl.a. har fokus på at sikre en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor gennem retssikkerhed, service, kvalitet, effektivitet og åbenhed for borgere og virksomheder.
Med SKATs indsatsstrategi drejes fokus fra kontrolresultaterne (antal kontroller og reguleringer) til de samlede skatteindtægter, eller sagt på en anden måde indebærer indsatsstrategien, at borgere og virksomheder, som ønsker at følge reglerne, i mindre omfang end i dag vil blive udsat for kontrol, og i stedet vil blive hjulpet til at forstå og anvende reglerne korrekt. Samtidig skal kontroller overfor de bevidste snydere optrappes.
Produktionen i SKAT
Udvalget har ønsket en status på produktionen. Med hensyn til serviceindsatsen kan jeg oplyse, at den kører for fulde omdrejninger.
F.eks. har SKAT indenfor de sidste måneder udsendt ca. 4. mio. selvangivelser og årsopgørelser.
Betalingscentret i Ringkøbing har i år stået for at indtaste de ca. 340.000 såkaldte printselvangivelser, som borgerne i år har indsendt pr. brev. Det er en opgave, som før fusionen blev løst rundt omkring i landet af kommunerne og told- og skatteregionerne.
Målet for opgaven er, at borgerne skal have en årsopgørelse næsten lige så hurtigt som de får ved at bruge TastSelv. Denne målsætning har Betalingscentret levet op til. Takket være en effektiv arbejdsproces og nogle engagerede medarbejdere er det altså lykkedes at strømline opgaven, uden at borgerne har oplevet en ringere service.
Antallet af borgere, der betjener sig af TastSelv-løsninger, er endnu en gang vokset i 2006. Ca. 700.000 borgere har i år benyttet sig af muligheden for at godkende selvangivelsen via TastSelv på internettet mod ca. 550.000 sidste år.
Udbredelsen af ordningen â€bindende svar†er vokset markant, sÃ¥ledes at en lang række skattespørgsmÃ¥l kan afgøres pÃ¥ forhÃ¥nd. Dette vil trække i retning af færre efterfølgende reguleringer.
Antallet af bindende svar i 2006 forventes at blive ca. 8.000. Dette er en fordobling i forhold til de tidligere ordninger med bindende forhåndsbesked og bindende ligningssvar.
Flere og flere benytter sig af muligheden for at sende anmodningen elektronisk via SKATs hjemmeside. Det har været fremme i Børsen, at en del af online-ansøgningerne skulle være gået helt tabt i SKATs it-system.
Der ér sket fejl i den automatiske videresendelse i et lille antal sager, men sagerne er bestemt ikke tabt. I de tilfælde, hvor der ikke er sket automatisk videresendelse, henter SKAT anmodningerne manuelt, så kunderne har sikkerhed for, at de bliver behandlet. Derudover er SKAT naturligvis i gang med at afhjælpe selve fejlen.
Selvom vi kender til problemet med de vildfarne anmodninger, har SKAT på grund af en stigende interesse for den elektroniske mulighed, valgt at opretholde ordningen.
Problemet har ingen sammenhæng med de it-problemer, der opstod i kølvandet på SKATs fusion i november 2005, eller for den sags skyld til SKATs it-systemmoderniseringer, som Børsen ellers henviser til.
Problemet med de elektroniske anmodninger er et isoleret problem, som SKAT af hensyn til borgernes tillid til vores systemer, gør alt for hurtigst muligt at få rettet op på.
SKAT har i går udsendt en pressemeddelelse, der forklarer sagen. Pressemeddelelsen er oversendt til udvalget forud for samrådet.
Â
Ordningen med bindende svar illustrerer vekselvirkningen mellem kontrol og service. Hvis borgeren benytter det servicetilbud som bindende svar er, minimeres risikoen for, at han/hun efterfølgende skal have ændret sin skatteansættelse. Mig bekendt er der ingen der er uenige i, at bindende svar er en god nyskabelse.
Når det drejer sig om kontrolindsatsen i traditionel forstand, har der i månederne november 2005 til marts 2006 været en nedgang i antallet af kontroller og i omfanget af de samlede reguleringer sammenholdt med samme periode året før. Der foreligger endnu ikke endelige tal for april, men det er forventningen, at også april udviser færre kontroller og reguleringer.
Som jeg tidligere har oplyst overfor udvalget, kommer dette fald ikke bag på mig, da 2006 er et fusionsår. Det er derfor overvejende sandsynligt, at resultatmålene ikke nås fuldt ud i 2006.
Også på inddrivelsesområdet er der sket et midlertidigt fald i produktionen. Jyllandsposten har senest sat fokus på spørgsmålet i en artikel den 17. maj.
Der kan i den forbindelse være grund til at gøre status for de tre største grupper af restancer nemlig restancerne vedr. personskatter og arbejdsmarkedsbidrag, de inddrivelige virksomhedsvendte restancer samt de kommunale restancer.
Restancerne vedr. personskatter og arbejdsmarkedsbidrag, der tidligere blev inddrevet af kommunerne, er siden 1. november 2005 steget med ca. 700 mio. kr. Udviklingen måned for måned viser, at stigningen fandt sted i de første måneder efter fusionen, og at restancerne efterfølgende er stabiliseret på det højere niveau.
En tilsvarende måned for måned opgørelse af de virksomhedsvendte restancer varierer en del og påvirkes af en række faktorer, som ikke kan relateres til fusionen.
Disse virksomhedsrestancer svinger meget op og ned. Siden starten af 2004 og slutningen af 2005 er de svinget op og ned i intervallet mellem ca. 3,1 mia. og 4,7 mia. For at illustrere, at disse tale er påvirket af mange andre ting en fusionen, så gælder, at hvis man havde spurgt til udviklingen fra udgangen af fusionsmåneden og en måned frem, så ville man få svaret at restancerne er faldet med ca. 350 mio. kr.
Det var den periode, hvor aller flest inddrivelsesmedarbejdere boede i flyttekasser og manglerde EDB. Eksemplet er derfor kun velegnet til at vise, at man ikke kan lave disse vurderinger på det korte sigt.
De kommunale restancer, der blandt andet indeholder misligholdte underholdsbidrag som den største gruppe, blev tidligere inddrevet af kommunerne, men er nu ligeledes overgået til inddrivelse i SKAT.
De kommunale krav har i perioden 2000-2004 været støt stigende fra 6,9 mia. kr. i 2000 til 7,9 mia. kr. i 2004. KL er af SKAT blevet opfordret til at udarbejde en opgørelse for 2005, men det har ikke på nuværende tidspunkt været muligt.
Ca. halvdelen af de kommunale krav er på nuværende tidspunkt overført til inddrivelse i SKAT. Tallet er i øjeblikket stigende i takt med, at kommunerne får overført misligholdte aftaler. De overførte krav er i sagens natur krav, der er vanskeligt inddrivelige. Blandt andet vedrører en del krav kontanthjælpsmodtagere, som der efter de nye regler typisk ikke kan iværksættes inddrivelsesskridt i forhold til.
Med henblik på at styrke inddrivelsesarbejdet overvejes det i øjeblikket, om opgaven skal tilføres i størrelsesorden 200 medarbejdere, men der er endnu ikke truffet beslutning herom, idet spørgsmålet skal vurderes i et bredere og mere langsigtet perspektiv.
Jeg har hele tiden sagt, at der vil være en produktionsnedgang i forbindelse med, at man laver et skifte fra en inddrivelse, der var delt mellem flere forskellige ministerier og kommuner, og så over til en inddrivelse, der er samlet i én myndighed, nemlig SKAT. Det er på kort sigt. På det lange sigt er det fortsat min vurdering, at vi vil få en inddrivelse, som er mere effektiv, fordi vi rationaliserer arbejdsgangene, vi laver en bedre it-mæssig systemunderstøttelse, og så får vi en klarere lovgivning - et klarere retsgrundlag at gennemføre inddrivelsen på. Det er derfor min faste opfattelse, at vi har skabt et system, som langt mere effektivt vil kunne stå for den samlede offentlige inddrivelse.
Det er også omvendt klart, at den produktionsnedgang, der har været på området, skal indhentes. Det er er værd at bemærke, at alle, der beskæftiger sig med området, vurderer, at det nu går fremad.
Ved bedømmelsen af udviklingen i SKATs produktion siden fusionsdatoen må det tages i betragtning, at der ved etableringen af SKAT blev overført 300 færre årsværk fra kommunerne end oprindeligt antaget, samtidig med at der i 2006 er ansættelsesstop i SKAT. Blandt de færre overførte medarbejdere var ca. 200 fra inddrivelsesområdet. Dette kan formentlig blandt andet forklares med, at en del medarbejdere fra området er blevet i kommunernes opkrævningsafdeling.
SKAT er fortsat i gang med at etablere det fremtidige datagrundlag, der skal give de rette informationer om produktion o. lign. Man skal derfor være varsom med at konkludere meget håndfast på de nuværende opgørelser.
I takt med, at tallene konsolideres, og der spores tegn på skævheder eller tendenser, der bider sig fast, er en af fordelene ved enhedsforvaltningen, at der kan omprioriteres indenfor hele skatte- og inddrivelsesområdet.
2004 og 2005
Med hensyn til spørgsmålet om hvornår kontrolarbejdet vil være tilbage på niveau med 2004 og 2005 kan jeg oplyse, at en sådan sammenligning ikke kan stå alene.
Overgangen til SKATs nye indsatsstrategi betyder nemlig, at antallet og størrelsen af de foretagne reguleringer ikke længere – og slet ikke, hvis man sammenligner med tidligere år – er et relevant mål for SKATs indsats, idet serviceringen af borgere og virksomheder vil indgå fuldt på linie med kontrollen.
Afslutning
I forhold til den overordnede tilvejebringelse af provenuet, som udgør en central del af SKATs mission, kan der slutteligt være grund til at nævne udviklingen i skatter og afgifter de første måneder af 2006. Her viser den seneste indtægtsliste, fra marts måned 2006, der er tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside, at der er en fremgang i opkrævede skatter og afgifter fra første kvartal i 2005 til første kvartal 2006 fra 80,4 mia. kr. til 90,9 mia. kr.
Denne fremgang afspejler en række faktorer, hvoraf den generelle økonomiske udvikling givetvis er langt den væsentligste. Samtidig understreger tallene imidlertid betydningen af et velfungerende opkrævningssystem, og der er ikke meget, der tyder på, at dette er i krise.