J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 06-041724
Dato :

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.329 af 17. maj 2006.

(Alm. del).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Marianne Sigetty

 


Spørgsmål 329:

Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Jyllands Posten den 17. maj 2006 "IT-koks rammer vigtige svar fra SKAT". I den forbindelse anmodes ministeren bl.a. om at redegøre for, hvor mange spørgsmål der formodes at være gået tabt, om man på nogen måde kan finde ud af, hvem der har stillet spørgsmålene, og hvad det eventuelt retssikkerhedsmæssigt vil få af betydning for de mennesker, som venter på et svar i forventning om, at deres sag bliver sagsbehandlet i SKAT?

 

Svar:

Der er ikke gået en større gruppe elektroniske anmodninger tabt i skattevæsenets IT-system som beskrevet i den vedlagte avisartikel. Der er sket det, at nogle af de anmodninger om bindende svar, der er sendt elektronisk til SKAT, ikke automatisk er blevet videresendt til den rigtige elektroniske postkasse i SKAT på grund af en teknisk fejl.

 

SKAT er derfor nu gået i gang med at finde de pågældende forespørgsler frem manuelt, og viser det sig, at der findes forespørgsler, der ikke er videresendt og oprettet sager på, vil disse snarest blive besvaret.

 

Ordningen med bindende svar anvendes af mange borgere og virksomheder. Fra 1. november 2005 til 1. juni 2006 har vi registreret 3886 anmodninger om bindende svar. En anmodning om bindende svar kan fremsendes til SKAT både i papir og elektronisk via hjemmesidens ansøgningsblanket. Omkring 34 pct. af anmodningerne fremsendes elektronisk, og det er i forbindelse med denne ansøgningsprocedure, der er opstået en teknisk fejl ved overførslen af disse anmodninger til SKAT. Fejlen er nu rettet.