J.nr.
                                                                                                               Â
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 320, 321 og 322 af 15. maj.
(Alm. del).
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF)
                         Kristian Jensen
                                                                             /Jesper Wang-Holm
"Vil ministeren redegøre for det årlige antal reguleringer (henholdsvis positive og negative) og størrelsen heraf i forhold til SKAT’s (tidligere ToldSkats) indsats mod ulovlig transfer pricing for hvert af årene 1998-2005?"
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at SKAT først fra 2002 har foretaget registrering pr. år af de godkendte forhøjelser og nedsættelser, hvorfor det ikke er muligt at oplyse om omfanget af transfer pricing reguleringer pr. år før 2002.
Jeg kan herefter oplyse, at SKAT har godkendt følgende forhøjelser i skattepligtig indkomst for hvert af årene 2002, 2003, 2004, 2005 samt 2006 (pr. 1. juni 2006):
Tabel 1 Godkendte transfer pricing forhøjelser
Periode |
Antal godkendelser |
Godkendelser i mio. kr. |
2002 |
19 |
48 |
2003 |
36 |
218 |
2004 |
59 |
488 |
2005 |
18 |
872 |
2006 (1.1 – 1.6) |
17 |
625 |
Hvis udviklingen i â€forhøjelsessum†de første 5 mÃ¥neder af 2006 fortsætter resten af Ã¥ret, bliver der tale om samlede forhøjelser pÃ¥ ca. 1.5 mia. kr. i 2006. Det skal dog understreges, at der ikke pÃ¥ nuværende tidspunkt er grundlag for at bedømme om denne udvikling fortsætter.Â
Tallene viser dog en udvikling i retning af stadigt stigende godkendte forhøjelser. Det er min opfattelse, at dette ikke nødvendigvis kan tages til udtryk for en stigning i brugen af â€ulovlig transfer pricing†(spørgerens formulering). Stigningen skyldes nok mere, at skattemyndighederne i stigende grad fokuserer pÃ¥ omrÃ¥det og ogsÃ¥ løbende forbedrer deres kompetencer, herunder som følge af etableringen af de særlige TP-Ligningscentre (se svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l 322 nedenfor).
Spørgsmålet opstår endvidere om stigningerne kan forventes at fortsætte i samme takt i de kommende år? På den ene side er der en grænse for potentialet på området – selvom dette vil blive påvirket af den stigende globalisering. Dette har også sammenhæng med, at nogle selskaber givetvis af egen drift tilretter de koncerninterne afregningspriser til markedspriser fremadrettet, herunder bl.a. som følge af, at skattemyndighederne foretager forhøjelser for de tidligere indkomstår. (Dette er så selvfølgelig udtryk for en form for præventiv effekt, som i sig selv giver et øget fremtidigt skatteprovenu). På den anden side forventes de skærpede dokumentationskrav og indførelsen af bøder for manglende overholdelse af disse (se svaret på spørgsmål 322 nedenfor) at give de danske skattemyndigheder et bedre grundlag at foretage kontrol på, hvilket kan øge kontrolprovenuet. Hertil kommer også den ændrede organisering af transfer pricing ligningen. Samlet set mener jeg, at det er meget vanskeligt at svare på dette spørgsmål på nuværende tidspunkt.
Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at danske (og udenlandske) koncerner i stigende grad undergives skatterevision og udsættes for transfer pricing forhøjelser i udlandet. Dette sætter grænser for den præventive effekt – eksempelvis danske koncerner kan sÃ¥ledes frygte, at en reduktion af indkomsten i udenlandske koncernselskaber vil udløse udenlandske forhøjelser. At (ogsÃ¥) udenlandske skattemyndigheder i stigende grad foretager forhøjelser kan bl.a. illustreres af antallet af sÃ¥kaldte â€mutual agreement†sager, hvor de danske skattemyndigheder forhandler med udenlandske skattemyndigheder om at ophæve dobbeltbeskatning, er stigende, samt udviklingen i antallet af sÃ¥kaldte Advance Pricing Arrangements (se nedenfor umiddelbart efter tabel 2).          Â
Af tallene i tabel 1 fremgÃ¥r ogsÃ¥, at der i 2005 har været et færre antal reguleringer end i 2003 og 2004. Forhøjelsen pr. regulering har sÃ¥ til gengæld været meget større. SKAT har oplyst, at dette formentlig skyldes, at skattemyndighederne i stigende grad – i takt med bl.a. de øgede kompetencer og som følge af etableringen af de særlige TP-ligningscentre i 2005 – koncentrerer sig om større og mere komplicerede sager, hvor revisionen typisk tager længere tid. Til gengæld har man sÃ¥ undladt en række â€smÃ¥sagerâ€. For 2006 er antallet af sager igen pÃ¥ niveau med de tidligere Ã¥r.
Vedrørende nedsættelser i skattepligtig indkomst kan jeg oplyse, at SKAT har godkendt nedsættelser af den skattepligtige indkomst med følgende (begrænsede) beløb.
Tabel 2 Godkendte nedsættelser
Periode |
Godkendte nedsættelser i mio. kr. |
2002 |
1 |
2003 |
11 |
2004 |
5 |
2005 |
14 |
Som nævnt ovenfor har SKAT oplyst, at antallet af â€mutual agreement†sager med udenlandske skattemyndigheder har været stigende. Dette gælder særligt de senere Ã¥r. SKAT har sÃ¥ledes oplyst, at man i 2002 havde en beholdning pÃ¥ 9 verserende sager, mens beholdningen i dag udgør ca. 20 sager, og at SKAT forventer en fortsat stigning i dette antal. En række af disse sager skyldes forhøjelser foretaget af udenlandske skattemyndigheder.
Den øgede internationale interesse afspejler sig også i danske virksomheders ønske i at indgå såkaldte bilaterale Advance Pricing Arrangements (såkaldte APA’er). En APA kan beskrives som en frivillig aftale mellem en multinational koncern og de berørte skattemyndigheder (typisk 2 skattemyndigheder), der sammen fastlægger de fremtidige betingelser for den koncerninterne afregning – man aftaler så og sige priserne på forhånd. Koncernen sikres derved mod en mulig dobbeltbeskatning.
Nedenstående tabel viser antallet af afsluttede APA forhandlinger fra 2002 (ingen sager før 2002):
Â
Tabel 3 Advanced Pricing Arrangements - APA
Periode |
Afsluttet |
2002 |
1 |
2003 |
1 |
2004 |
1 |
2005 |
2 |
Antallet af verserende APA-forhandlinger er 3 og dette antal forventes at stige yderligere fremover.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at jeg – grundet den store interesse for dette emne - fremover har til hensigt at orientere Folketingets Skatteudvalg om antal godkendte forhøjelser og nedsættelser samt de samlede beløb herfor. Orienteringen vil ske årligt i januar – næste gang januar 2007.
Spørgsmål 321:
" Vil ministeren oplyse, om SKAT (tidligere ToldSkat) siden regeringens redegørelse om multinationale selskaber og transfer pricing fra oktober 2003 har foretaget undersøgelser af, hvorledes selskabernes dokumentation fordeler sig mellem â€Ã¥benlyst mangelfuld†og “ikke Ã¥benlyst mangelfuldâ€, jf. redegørelsen? "
Svar:
Jeg kan oplyse, at der ikke er foretaget sådanne efterfølgende analyser.
Spørgsmål 322:
"Vil ministeren redegøre for status på de enkelte punkter i regeringens handlingsplan mod ulovlig transfer pricing, jf. SAU alm. del - bilag 2 (folketingsåret 2003-04)? "
Svar:
Nedenfor gives en status vedrørende de 8 punkter i Skatteministeriets plan til sikring af bedre efterlevelse af transfer pricing reglerne. Som det fremgår heraf er alle 8 punkter gennemført:
1. Fællesmodellen, dvs. målrette ligningsorganisationen således at der vil blive
For at mÃ¥lrette ligningsorganisationerne mod en bedre ligningsindsats indgÃ¥r ovenstÃ¥ende punkter som nogle naturlige elementer. Punkterne er indbyrdes integreret og skal derfor ses samlet for at sikre en bedre ligning.Â
Som det fremgår af mit svar til spørgsmål 8 fra Folketingets Skatteudvalg ved behandlingen af lovforslag L 120 (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) blev der fra 1. januar 2005 etableret 10 særlige TP-ligningscentre, som skulle forestå ligningen af de store selskaber med omfattende udenlandske transaktioner i stedet for hos 61 forskellige ligningsmyndigheder (pr. 1. januar 2005). Dog således at de største selskaber, som hidtil, fortsat ville blive lignet hos ToldSkats Selskabsrevision (nu SKAT, Store Selskaber Kontrol).
Etableringen af TP-ligningscentrene var således udtryk for en koncentrering af den TP-ligningsmæssige opgave for herved at give en mere effektiv kontrol af de største og vanskeligste transfer pricing-sager.
Som en udløber af fusionen mellem de kommunale og statslige skattemyndigheder er der pr. 1. november 2005 oprettet et TP-ligningscenter pr. skattesamarbejde, dog to for Nordsjælland-København. Dvs. i alt 6 TP-ligningscentre. De største danske selskaber lignes fortsat af Store Selskaber Kontrol (tidligere Selskabsrevisionen).Â
Denne ændring af ligningsorganisationen har bevirket, at der er opstået et begrænset antal enheder, hvor der til gengæld er mulighed for at skabe faglige miljøer, samt sikre endnu bedre kvalitet og effektivitet i transfer pricing kontrollen.
TP-kontoret i SKATs Hovedcenter afholder tillige løbende kurser i transfer pricing for de sagsbehandlere, der sidder i TP-ligningscentrene for herved at støtte op om de lignende myndigheder og udvikle de faglige kompetencer.
2. Forfinede udvælgelsesværktøjer og mere målrettede resultatkrav.
Samtlige TP-ligningscentre (og Store Selskaber Kontrol) har fået adgang til databaseprogrammet Amadeus, der aktivt kan støtte TP-ligningscentrene i både udvælgelse samt i sagsbehandling af transfer pricing sager.
I SKATs Indsatsplan for 2006 er der for transfer pricing-omrÃ¥det udvalgt bundne opgaver, pÃ¥ de omrÃ¥der hvor risikoen for ikke korrekt afregning vurderes at være størst. Dette gælder bl.a. selskaber, der gennem en periode har haft lav eller ingen skattebetaling.Â
3. Informationskampagne
Informationskampagnen, som blev iværksat sammen med relevante dele af erhvervslivet, herunder Dansk Industri, indeholdt en række tiltag. Informationskampagnen var primært rettet mod små og mindre virksomheder. Disse tiltag og status herpå er beskrevet i tabellen nedenfor.
Tiltag |
Status |
Afholdelse af fælles gå-hjem-møder for virksomheder og rådgivere rundt i landet om, hvordan man udarbejder transfer pricing dokumentation. |
Der blev i 1. kvartal 2004 afholdt 3 sådanne fælles gå-hjem-møder. Møderne blev afholdt i København, Århus og Vejle. Ved hvert møde var der indlæg fra hhv. 2 virksomheder (en stor virksomhed og en lille virksomhed) og fra TP-kontoret i Told- og Skattestyrelsen. |
Som opfølgning på gå-hjem-møderne etablerer Told- og Skattestyrelsen i en periode på 3 måneder en hotline, hvor virksomhederne på uformelt grundlag kan indhente oplysning og forståelse af reglerne og udarbejdelse af transfer pricing dokumentation. |
Denne hotline var oppe at køre i 2. kvartal 2004. |
Udarbejdelse af vejledningsmateriale i form af en let tilgængelig pjece/pamflet til udlevering på gå-hjem-møderne og ellers til udlevering. |
Told- og Skattestyrelsen og Dansk Industri udgav en sådan pjece i februar 2004. Pjecen kan down-loades på: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=184388
|
Fælles artikler f.eks. i Ugemagasinet Industrien og Erhvervspolitisk Oversigt. |
Disse blev bragt primo 2004. |
Dansk Industri tilvejebringer relevant information på deres hjemmeside. |
Sket primo 2004. |
Det kan supplerende oplyses, at SKAT i februar 2006 udgav en opdateret dokumentationsvejledning, der vejleder virksomhederne i udarbejdelse af deres TP-dokumentation.
4. Ingen omkostningsgodtgørelse for transfer pricing dokumentation
Ved lov nr. 408 af 1. juni 2005 (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) blev skattestyrelsesloven (nu skatteforvaltningsloven) ændret således, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse til udarbejdelse af transfer pricing dokumentation i forbindelse med klagesager, der verserer ved Landskatteretten mv. Dermed fjernes incitamentet til først at udarbejde den lovpligtige transfer pricing dokumentation i forbindelse med at en forhøjelse indbringes for Landsskatteretten mv.
5. Erklæringspligt for revisor
Kravet om revisorerklæring – hvor selskabets revisor skulle skrive under på at den lovpligtige transfer pricing dokumentation var udarbejdet – blev ikke gennemført. Dette skyldtes, at dette reelt ville kræve, at revisor skulle foretage en egentlig revision, hvilket efter regeringens opfattelse ville være et for vidtgående krav at stille.
Regeringen valgte i stedet at indføre bøder for manglende eller mangelfuld dokumentation.
Jeg skal nærmere henvise til mit svar på spørgsmål 9 fra Folketingets Skatteudvalg til lovforslag L 120 (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing), hvor der mere uddybende redegøres for, hvorfor revisorerklæringen blev erstattet af bøder.
Supplerende skal jeg henvise til, at transfer pricing dokumentationsreglerne – som konsekvens af lov nr. 408 af 1. juni 2005 (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) - ved bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 blev skærpet.Â
6. Opretholdelse af reglerne om tynd kapitalisering
Den 12. december 2002 blev de tyske regler om tynd kapitalisering af EF-domstolen anset for at være i strid med EU-retten (Lankhorst-Hohorst GmbH – C-324/00). Det dagældende danske regelsæt vedrørende tynd kapitalisering lignede det tyske regelsæt. Det var derfor nødvendigt at ændre de danske regler for herved at sikre, de danske regler ikke stred mod EU-retten.
Ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 blev selskabsskattelovens § 11 om tynd kapitalisering derfor ændret således, at det sikres, at de danske regler tynd kapitalisering er i overensstemmelse med EU-retten.
7. Øvrige tiltag i EU og OECD
Siden fremlæggelsen af V6 redegørelsen har EU’s Joint Transfer Pricing Forum (JTPF) – hvor Danmark deltager - udarbejdet en fælles standard for transfer pricing dokumentation for EU-koncerner, den såkaldte EU Transfer Pricing Dokumentation (EUTPD). EUTPD’en giver EU-koncerner mulighed for at udarbejde transfer pricing dokumentation efter en fælles standard.
EU-kommissionen har udsendt en adfærdskodeks, hvor de opfordrer medlemslandene til at implementere EUTPD’en i de nationale regler. Medlemslandene forventes at tilslutte sig adfærdskodeksen juni 2006. EUTPD’en er indarbejdet i de nye danske dokumentationsregler, jf. bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 (dog under forudsætning af at medlemslandene tilslutter sig adfærdskodeksen).
Arbejdet i JTPF vil i fremtiden bl.a. omhandle mulighederne for blandt EU-landene, at finde fælles holdninger til forskellige transfer pricing problematikker af teknisk karakter.Â
I OECD-regi er der sket en væsentlig udvikling i arbejdet med OECD’s sÃ¥kaldte Transfer Pricing Guidelines (TPG) fra 1995, der danner grundlag for de fleste landes transfer pricing regler (herunder de danske). Der arbejdes sÃ¥ledes pÃ¥ at opdatere og operationalisere anvendelsen af TPG, herunder bl.a. i relation til den sÃ¥kaldte sammenlignelighedsanalyse, de sÃ¥kaldte profit-metoder, faste driftssteder og ophævelse af dobbeltbeskatning. Der er ogsÃ¥ igangsat et projekt, der analyserer multinationale selskabers muligheder for skatteplanlægning ved flytning af funktioner og risici (sÃ¥kaldt â€strippingâ€) fra â€højskatteselskaber†til â€lavskatteselskaberâ€, og mulige forholdsregler herimod. Â
OECD’s øgede bestræbelser pÃ¥ disse omrÃ¥der skal bl.a. ses i lyset af det meget betydelige internationale fokus, der i de senere Ã¥r har været pÃ¥ transfer pricing, herunder at mange lande, enten har indført, eller indfører transfer pricing-regler mv. med henblik pÃ¥ at sikre deres skattegrundlag. Disse regler mv. øger behovet for at gøre TPG sÃ¥ præcise og operationelle sÃ¥ mulige, samt behovet for at sikre effektive instrumenter til løsning af den øgede økonomiske dobbeltbeskatning, som de øgede transfer pricing-reguleringer medfører. Danmark deltager i det nævnte OECD arbejde.  Â
8. Danmark skal fortsat følge udviklingen i andre lande og løbende vurdere de danske regler i lyset heraf
De danske dokumentationsregler blev som nævnt strammet ved bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 om dokumentation af kontrollerede transaktioner. Dette ændrer dog ikke ved, at udviklingen i andre lande løbende følges og at der vil ske en løbende vurdering af, om danske transfer pricing regler er tilstrækkelige.