J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 315, 316, 317 og 318 af 10. maj 2006

(Alm. del).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Bent Madsen

Spørgsmål 315:

Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets spørgsmål 234 (alm. del) redegøre for, om den angivne opgørelsesmetode for sagsmængden i skatteankenævnene (at sager der omhandler flere indkomstår, opgøres som selvstændige sager for hvert indkomstår) også er blevet anvendt tidligere, og om det var denne opgørelsesmetode, der i sin tid lå til grund for lovforslaget om reform af skatteankenævnene hhv. den fusionerede skatteforvaltning?

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at opgørelsesmetoden for sagsmængden i skatteankenævnene, hvor sager, der omhandler flere indkomstår, opgøres som selvstændige sager for hvert indkomstår, er blevet anvendt tidligere.

 

Opgørelsesmetoden er blevet brugt i forbindelse med Skatteministeriets Klage- og retssagsstatistik, som indeholder en oversigt over klage- og retssager ved henholdsvis de administrative klageinstanser og domstolene. Klage- og retssagsstatistikken er senest udgivet for år 2002, og denne indeholder tal vedr. skatteankenævnene for 1999, 2000, 2001 og 2002. Det oplyses i statistikken, at for skatteankenævnene tælles hvert indkomstår for sig, dvs., hvis en skatteyder har fået en sag behandlet i skatteankenævnet, som omhandler 3 indkomstår, vil den indgå i statistikken som 3 sager (én for hvert af indkomstårene), hvad enten der er tale om identiske eller forskellige klagepunkter – evt. en kombination heraf. Grundlaget for statistikken var indberetninger fra kommunerne om antal kendelser pr. år.

 

Efter ændringen af skattestyrelsesloven i 2003, hvor der blev oprettet 16 sekretariater til betjening af skatteankenævnene, blev der indgået kontrakter mellem told- og skattedirektøren og de enkelte sekretariater. Af kontrakterne fremgår det, at grundlaget for opgørelsen af antal kendelser er skatteministeriets Klage- og retssagsstatistik, og dermed vil en kendelse, der vedrører f.eks. 3 indkomstår, tælle som 3 sager, i modsætning til situationen, hvor der i samme indkomstår har verseret sager om forskellige spørgsmål vedrørende den samme klager. Her vil det alene tælle som 1 sag.

 

Af Klage- og retssagsstatistikken for 2002 fremgår det, at antallet af sager opgjort pr. indkomstår i årene 1999-2002 i gennemsnit har ligget på ca. 12.000 sager pr. år.

 

I forbindelse med ændring af skattestyrelsesloven i 2003 (L 131, 2002/03) fremgår det af den daværende ministers svar på spørgsmål 85 (L131 – bilag 45), at der i grundlaget for udarbejdelsen af lovforslaget er anvendt oversigter fra Told- og Skattestyrelsen over det antal skatteansættelser, de enkelte skatteankenævn har behandlet i henholdsvis kalenderåret 2000 og 2001.

 

I svaret på Skatteudvalgets spørgsmål 8 (L131 – bilag 11) om grundlaget for skatteankenævnenes størrelse fremgår det, at der er taget udgangspunkt i Told- og Skattestyrelsens klagestatistik for 2001, hvor antallet af skatteansættelser (indkomstår) var opgjort til 11.771.  Det anføres dog i svaret, at det er bedre at måle belastningen af et skatteankenævn på antallet af skatteydere, der får en klage behandlet af skatteankenævnet, end på det antal skatteansættelser (indkomstår), skatteankenævnet prøver. Ifølge en optælling af antal kendelser når man frem til, at antallet af skatteydere, der fik en klage prøvet af et skatteankenævn i kalenderåret 2001, var klart mindre end 9.000.

 

Vedrørende samme lovforslag (L131) anføres i svar på spørgsmål 61 om grundlaget for udgiften (L131 – bilag 26), at der er taget udgangspunkt i et antal sager på 7.500.

 

Opgørelsesmetoden, hvor hvert indkomstår tælles for sig, har således ikke alene ligget til grund for lovforslaget om reform af skatteankenævnene (L131).

 

I Skatteudvalgets spørgsmål 65 (til L 130-Forslag til skatteforvaltningsloven, 2004/05, 1. samling) blev jeg bedt om at redegøre for, hvor mange klager, der fremover forventes, fordelt på henholdsvis Skatteankenævn og Landsskatteretten.  I svaret anføres: ”Anvendes en opgørelsesmetode, hvor en klagesag, der omfatter flere indkomstår, tæller som én sag, kan det gennemsnitlige sagsantal i de foreslåede 30 skatteankenævn forsigtigt skønnes til omkring 300”.

 

 

 

 

 

Spørgsmål 316:

Vil ministeren tilsende udvalget en opgørelse over udviklingen i sagsbehandlingstiden i skatteankenævnene?"

 

Svar:

Der foreligger ikke umiddelbart opgørelser over sagsbehandlingstiden i skatteankenævnene, forstået som tiden fra klagen modtages, til der afsiges kendelse af skatteankenævnet, for de seneste år.

 

Siden 1. januar 2004 er der ført opgørelser over sagsbehandlingstiden i skatteankenævnssekretariaterne, idet der i kontrakterne mellem told- og skattedirektøren og de enkelte sekretariater er fastsat mål om, at der i 60 pct. af sagerne skal afleveres udkast til sagsfremstilling til skatteankenævnet inden for 4 måneder og sådan, at det tilsvarende skal være sket i 90 pct. af sagerne inden for 6 måneder (med undtagelse af berostillede sager eller hvis der i øvrigt foreligger ekstraordinære omstændigheder). På landsplan har sekretariaterne i 2004 behandlet 55 pct. af sagerne inden for 4 måneder og 78 pct. inden for 6 måneder. Der er visse unøjagtigheder forbundet med opgørelsen, idet nogle sekretariater først har medtaget sagen i indberetningen, når der forelå endelig afgørelse.

 

Det er hensigten, at der fremover (efter 1/7 2006, hvor de nye ankenævn tiltræder) vil blive lavet opgørelser, således at det er muligt at følge udviklingen i sagsbehandlingstiden i skatteankenævnene.

 

 

 

Spørgsmål 317:

Vil ministeren oplyse, hvorledes det sikres, at alle kommuner af hensyn til repræsentativitet og faglig niveau har indstillet to personer til pladserne i de nye skatteankenævn og vurderingsankenævn, og om alle kommuner faktisk har gjort det?

 

Svar:

I forbindelse med omlægningen af skatteområdet er der vedtaget en ny klagestruktur. I den forbindelse skal der udnævnes 30 skatteankenævn og 15 vurderingsankenævn. Den nye struktur træder i kraft pr. 1. juli 2006.

 

Det har været en intensiv proces, og der er et godt samlet resultat, der lever op til intentionerne med den nye klagestruktur.

 

I langt den overvejende del af kommunerne er det indstillet to kandidater til hver plads i nævnene, men i enkelte kommuner er der af tidsmæssige grunde kun indstillet én kandidat til hver plads.

 

Jeg har konstateret visse uhensigtsmæssigheder i forbindelse med udnævnelsesprocessen, og jeg vil derfor efterfølgende tage initiativ til at vurdere og eventuelt justere den gældende proces.

 

 

 

Spørgsmål 318:

Vil ministeren redegøre for, hvordan repræsentationen af de politiske partier kommer til at se ud i de nye skatteankenævn og vurderingsankenævn, samt for hvorledes faglighed og kontinuitet sikres?

 

Svar:

I forbindelse med udvælgelsen af medlemmer til de nye skatte- og vurderingsankenævn har det været væsentligt for mig at sikre faglighed og kontinuitet i arbejdet.

 

Nedenfor er vist oversigter over, hvor stor en andel af de udnævnte medlemmer til skatte- og vurderingsankenævnene, som har erfaring med arbejdet. Et medlem er anset for at have erfaring, hvis vedkommende tidligere har siddet i et skatteankenævn henholdsvis vurderingsankenævn. Det fremgår af oversigterne, at 71 pct. af de udnævnte til skatteankenævnene og 66 pct. af de udnævnte til vurderingsankenævnene har erfaring med nævnsarbejdet. Dette betyder efter min opfattelse faglighed og kontinuitet i arbejdet er sikret.

 

Oversigt over udnævnte medlemmer med erfaring i de nye skatte-

ankenævn

 

	Erfaring	Ingen erfaring	I alt
Antal	327	135	462
Procentfordeling	70,8	29,2	100,0

 

Oversigt over udnævnte medlemmer med erfaring i de nye vurderings-ankenævn

 

	Erfaring	Ingen erfaring	I alt
Antal	65	33	98
Procentfordeling	66,3	33,7	100,0

 

Fordelingen af, hvilke partier, der har indstillet de udnævnte medlemmer af de nye skatte- og vurderingsankenævn, fremgår af nedenstående oversigter. Det bemærkes, at enkelte kommuner/sammenlægningsudvalg har indstillet samlet, evt. uden partibetegnelser, og i disse tilfælde tæller den udnævnte person med i rubrikken ”Flere partier”.

 

 

 

 

Fordelingen af medlemmer i de nye skatteankenævn efter parti-/listemæssig indstilling:

 

Parti som har indstillet	Antal	Procent-fordeling
A (Socialdemokratiet)	148	32,0
B (Det Radikale Venstre)	22	             4,8
C (Det Konservative Folkeparti)	57	12,3
D (Centrum-Demokraterne)	1	0,2
F (Socialistisk Folkeparti)	37	8,0
K (Kristendemokraterne)	5	1,1
M (Minoritetspartiet)	0	0,0
O (Dansk Folkeparti)	27	5,8
V (Venstre)	127	27,6
Ø (Enhedslisten)	7	1,5
Borgerlister	20	4,3
Flere partier	11	2,4
I alt	462	100,0

 

 

Fordelingen af medlemmer i de nye Vurderingsankenævn efter parti-/listemæssig indstilling:

 

Parti som har indstillet	Antal	Procent-fordeling
A (Socialdemokratiet)	39	39,8
B (Det Radikale Venstre)	2	2,0
C (Det Konservative Folkeparti)	8	8,2
D (Centrum-Demokraterne)	0	0,0
F (Socialistisk Folkeparti)	4	4,1
K (Kristendemokraterne)	0	0,0
M (Minoritetspartiet)	0	0,0
O (Dansk Folkeparti)	5	5,1
V (Venstre)	32	32,6
Ø (Enhedslisten)	1	1,0
Borgerlister	4	4,1
Flere partier	3	3,1
I alt	98	100,0