J.nr. 2005-418-0266    Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed  sendes  i  5  eksemplarer  svar  på  spørgsmål  nr. 30 og 31 af 31. oktober 2005. (Alm. del). Kristian Jensen /Ivar Nordland

Side 2 Spørgsmål 30:   Kan ministeren bekræfte, at et da  nsk selskab som følge af de nye regler om obligatorisk national sambeskatning mister fradragsretten for tab på debitorer i følgende tilfælde: Produktionsselskabet  P  Aps  ejes  for  60  pct.'s  vedkommende  af  holdingsel- skabet H A/S, der ligeledes ejer 60 pct. af salgsselskabet S Aps. De øvrige aktionærer i P Aps og S Aps er ikke sammenfaldende. Alle 3 selskaber har kalenderårsregnskab,  og  der  er  ikke  særlige  regler  om  stemmeretten  på  a n- parterne. S Aps har oparbejdet en betydelig gæld til P Aps for levering af v  arer. Regn- skabsmæssigt har P Aps da også ultimo 2004 hensat til tab på debitorer på tilgodehavendet  hos  P  Aps,  men  S  Aps  har  ikke  skattemæssigt  fratrukket dette urealiserede tab, da P Aps skal bruge realisationsprincippet efter Kurs- gevinstloven på det pågæ ldende tilgodehavende. Selskabets  revisor  har  imidlertid  fortalt  P  Aps,  at  hvis  tabet  realiseres,  kan det skattemæssigt fratrækkes som tab på debitorer, da der er tale om et tilg o- dehavende,  der  er  erhvervet  som  skattepligtigt  vederlag  for  leverede  varer, og P Aps og S Aps har jo ikke været sambeskattet. Som  følge  af  de  nye  regler  om  national  sambeskatning  i  Selskabsskattel o- vens § 31 som vedtaget ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 skal der imidlertid fra indkomståret 2005 ske national sambeskatning mellem H A /S, P Aps, S Aps og eventuelle andre danske selskaber, der er koncernforbundne med H A/S, P Aps og S Aps. Som følge af reglen i kursgevinstlovens § 4, stk. 1, kan tabet på tilgodeh  a- vendet  hos  S  Aps  altså  ikke  fratrækkes  hos  P  Aps,  når  det  realiseres  efter 1.1.2005, da S Aps nu er obligatorisk sambeskattet med P Aps, og forholdet ikke længere er omfattet af ”undtagelsesreglen” i KGL § 4, stk. 3, 1. pkt. Mener  ministeren,  at  dette  er  rimeligt,  og  er  den  gennemførte  lovændring, der fjerner fradragsretten for et  allerede påløbet tab på debitorer, reelt ikke udtryk for lovgivning med tilbagevirkende kraft? Svar:  Det  følger  af  kursgevinstlovens  §  4,  stk.  1,  at  tab  på  fordringer  på koncernforbundne selskaber ikke kan fradrages. I henhold til § 4, stk. 3, 1. pkt., gælder det dog ikke, hvis fordringen er e  r- hvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser  og  kreditor  ikke  har  været  sambeskattet  med  debitor  eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Jeg kan derfor bekræfte, at P Aps ikke kan fradrage tab på fordringerne på S Aps, hvis tabene bliver realiseret efter, at selskaberne bliver sambeskattet.

Side 3 Formålet med at udelukke tabsfradrag i sambeskatningssituationer er at fo r- hindre, at der opnås fradrag for de t samme tab to gange, dels i debitorselska- bet,  når  fordringen  modsvares  af  fradragsberettigede  udgifter,  dels  i  kred i- torselskabet via tab på fordringen. Det har altid været en forudsætning for tabsfradrag, at selskaberne ikke har været  sambeskattede  på  nog   et  tidspunkt  i  fordringens  løbetid.  Hverken  før eller  efter  de  nye  sambeskatningsregler  har  bestemmelsen  således  skelnet mellem tab, der er opstået, mens selskaberne er sambeskattede, og tab, der er opstået,  mens  selskaberne  ikke  er  sambeskattede.  Det  er  i   øvrigt  også  va  n- skeligt  at  se,  at  en  sådan  opdeling  i  praksis  kan  gennemføres  med  r  imelig sikkerhed. Hvis to selskaber valgte sambeskatning efter de tidligere regler, ville tab på fordringer mellem selskaberne, der er påløbet inden sambeskatningen heller ikke være fradragsberettiget. Det samme princip er altså videreført her. Reglerne om obligatorisk national sambeskatning har virkning for selskaber, der  har  påbegyndt  indkomståret  2005  den  15.  december  2004  eller  senere. Det svarer til fremsættelsestidspunk  tet for det lovforslag (L 153), som rege- ringen  efter valget i februar 2005  genfremsatte som  L 121. Den obligatori- ske  nationale  sambeskatning  har  således  ikke  virkning  før  det  tidspunkt, hvor forslaget blev lagt frem for offentligheden. På den baggrund har  jeg ikke betænkeligheder ved den gennemførte lovgi   v- ning. Spørgsmål  31:    Kan  ministeren  bekræfte,  at  de  ved  lov  nr.  426  af  6.  juni 2005 vedtagne bestemmelser – d- ligere fratrukket underskud fra udenlandsk datterselskab i en dansk sambe- skatning under reglerne om sambeskatning inden vedtagelsen af lov nr. 426 af 6. juni 2005, når koncernen  efter de nye regler har fravalgt international sambeskatning  efter  reglerne  i  selskabsskattelovens  §  31  A,  betyder,  at  der sker beskatning af den  fulde  genbeskatningskonto fra et udenlandsk datter- selskab,  hvis  det  danske  moderselskabs  ejerandel  reduceres  fra  100  pct.  til 90  pct.  ved  at  det  udenlandske  datterselskabs  direktør  erhverver  10  pct.  af aktiekapitalen  i  datterselskabet,  og  datterselskabet  således  fortsat  er  et  da t- terselskab af det danske moderselskab efter reglerne i SEL § 31, stk. 1 og § 31 C? Svar: Ja, det kan jeg bekræfte. Lidt  forenklet  indebærer  den  omtalte  overgangsregel,  at  de  nu  ophævede regler i ligningslovens § 33 E om genbeskatning af underskud i udenlandske

Side 4 datterselskaber fortsat finder anvendelse, hvis der ikke vælges international sambeskatning efter de nye regler. Ved anvendelsen af ligningslovens § 33 E i relation til overgangsreglen an- vendes  de  hidtidige  sambeskatningsregler.  Hvis  moderselskabet  reducerer sin  ejerandel  i  datterselskabet  fra  100  pct.  til  90  pct.,  vil  betingelserne  for sambeskatning  efter  de  hidtidige  regler  ikke  være  opfyldt.  Det  vil  udløse fuld genbeskatning af en eventuel genbeskatningssaldo vedrørende datterse l- skabet.   Det fremgår også direkte af bemærkningerne til overgangsbestemme lsen: ”Dispositioner,  der  ville  udløse  genbeskatning  efter  ligningslovens  §  33  E, udløser  efter  overgangsreglen  fuld  genbeskatning  af  selskabets  genbeska t- ningssaldo. Opfylder det udenlandske selskab ikke længere betingelserne for sambeskatning efter de hidtidige regler [min fremhævelse], fordi moderse  l- skabet  ikke  længere  ejer  alle  aktier  i  datterselskabet,  men  fortsat  har  b  e- stemmende indflydelse på datterselsk abet, udløses der fuld genbeskatning af det pågældende se   lskabs genbeskatningssaldo.”