Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.  308 af  9. maj 2006.

(Alm. del).

 

Kristian Jensen

                                           /Lise Bo Nielsen

                        

Spørgsmål:

 

 

 

 

 

Svar:

Artiklen handler om, hvorvidt ændringerne i reglerne for investeringsforeninger  jf. lov nr. 407 af 1. juni 2005 har skabt mere konkurrence fra udlandet til danske investeringsforeninger. Lov nr. 407 af 1. juni 2005 havde et bredere formål end blot at skabe øget konkurrence. Det skulle også beskytte det danske skattesystem imod udnyttelse via udenlandske foreninger. Det skulle ske på en måde, der er lovlig i forhold til EU-retten. Forslaget var udløst af en EU-dom rettet imod Østrig. Forslaget skulle endelig skabe skatteregler, der gjorde det muligt at oprette hedgeforeninger i Danmark.

 

Til spørgsmålet om den øgede konkurrence bemærkes flg.

I et høringssvar, der er refereret i det fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) L 98 FT 2004-05 (2. samling) var Fondsbørsen inde på, om forslaget ville føre til at flere udenlandske foreninger blev markedsført i Danmark. Svaret refereres således i lovforslaget:

”Fondsbørsen mener ikke, at forslaget vil føre til flere udenlandske foreninger, der markedsføres i Danmark.

Fondsbørsen anfører således, at ingen udenlandske udloddende investeringsforeninger vil investere i administrative systemer eller afholde løbende driftsudgifter der kan håndtere dokumentationen til de danske skattemyndigheder. Især ikke i betragtning af, at det danske marked i international sammenhæng er et beskedent marked.”

Det blev kommenteret således:

”De pligter, som de udenlandske foreninger påføres, er de samme som gælder for danske foreninger, og de er essentielle for, at reglerne kan fungere. De går ud på, at indkomst, der efter danske regler kan være skattepligtig indkomst, skal oplyses.

De går endvidere ud på, at der ikke må være andet end aktier i aktiebaserede foreninger. Det skyldes hensynet til avanceskatten. Man må ikke nøjes med at betale aktieavanceskat, hvis man sælger beviser i en forening, der kun består af skattepligtige obligationer.

At det danske marked måske er  for lille, er der ikke noget at gøre ved.”

Det stillede spørgsmål ligger i fortsættelse af denne diskussion.

Ved behandlingen af L 98 handlede den navnlig om udenlandske udloddende aktiebaserede foreninger.

Fokus i Berlingske Business artikel er imidlertid rettet imod investeringsselskaber. Det er jeg overrasket over.

Reglerne for investorer i investeringsselskaber (herunder hedgeforeninger) er enkle. De går ud på, at foreningen er skattefri, men at medlemmerne beskattes efter et lagerprincip af årets kursstigninger og fald. De indtægtsføres dog først det efterfølgende år. Udenlandske foreninger, som ønsker at komme ind på det danske marked som investeringsselskab, har ingen problemer med særlige administrative systemer eller dokumentationskrav, som måske ikke helt svarer til dem, de kender fra deres hjemlande.

L 98 handlede kun om frie midler. Hele det store marked for pensionsopsparing følger regler om lagerbeskatning i pensionsafkastbeskatningsloven, der er ens for alle slags fortjenester, og som derfor ikke kræver detaljeret kendskab til dansk skatteret.

Det er efter min opfattelse for tidligt at afgøre, om det danske marked for ikke pensionsafkastskattepligtige midler er så lille, at det ikke er interessant for udenlandske foreninger. Der skal i hvert fald gå et par år, inden man kan sige, om lovændringerne har medført flere udenlandske foreninger på det danske marked.