Kan ministeren bekræfte, at et dansk selskab som følge af de nye regler om obligatorisk national sambeskatning mister fradragsretten for tab på debitorer i følgende tilfælde:
Produktionsselskabet P Aps ejes for 60 pct.'s vedkommende af holdingselskabet H A/S, der ligeledes ejer 60 pct. af salgsselskabet S Aps. De øvrige aktionærer i P Aps og S Aps er ikke sammenfaldende. Alle 3 selskaber har kalenderårsregnskab, og der er ikke særlige regler om stemmeretten på anparterne.
S Aps har oparbejdet en betydelig gæld til P Aps for levering af varer. Regnskabsmæssigt har P Aps da også ultimo 2004 hensat til tab på debitorer på tilgodehavendet hos P Aps, men S Aps har ikke skattemæssigt fratrukket dette urealiserede tab, da P Aps skal bruge realisationsprincippet efter Kursgevinstloven på det pågældende tilgodehavende.
Selskabets revisor har imidlertid fortalt P Aps, at hvis tabet realiseres, kan det skattemæssigt fratrækkes som tab på debitorer, da der er tale om et tilgodehavende, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer, og P Aps og S Aps har jo ikke været sambeskattet.
Som følge af de nye regler om national sambeskatning i Selskabsskattelovens § 31 som vedtaget ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 skal der imidlertid fra indkomståret 2005 ske national sambeskatning mellem H A/S, P Aps, S Aps og eventuelle andre danske selskaber, der er koncernforbundne med H A/S, P Aps og S Aps.
Som følge af reglen i kursgevinstlovens § 4, stk. 1, kan tabet på tilgodehavendet hos S Aps altså ikke fratrækkes hos P Aps, når det realiseres efter 1.1.2005, da S Aps nu er obligatorisk sambeskattet med P Aps, og forholdet ikke længere er omfattet af ”undtagelsesreglen” i KGL § 4, stk. 3, 1. pkt.
Mener ministeren, at dette er rimeligt, og er den gennemførte lovændring, der fjerner fradragsretten for et allerede påløbet tab på debitorer, reelt ikke udtryk for lovgivning med tilbagevirkende kraft?
Dato: 31-10-2005
Status: Endeligt besvaret