Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006.

(Alm. del).

 

Kristian Jensen

                                           /Birgitte Christensen

                        

Spørgsmål 282:

Ministeren anmodes om, at lave en beregning på provenuet af at fjerne fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag ved beregning af

a) topskat

b) mellemskat,

når man samtidig sætter grænsen for de pågældende skatter op med

i) 8,7 pct.

ii) 12 pct. 

iii) 15 pct.?

 

Svar:

En afskaffelse af fradraget for arbejdsmarkedsbidraget i top- og mellemskatten vil medføre højere marginalskatter for de erhvervsaktive, og det vil føre til afledte negative effekter på arbejdsudbuddet. For skatteydere, der både betaler mellemskat og topskat, vil marginalskatten stige med omkring 1,6 pct. point fra ca. 63,0 pct. til ca. 64,6 pct. For mellemskatteydere stiger marginalskatten med ca. 0,5 pct. point fra ca. 49,2 pct. til ca. 49,7 pct.

Efter regeringens opfattelse er det absolut ikke den slags tiltag, der er behov for i skattepolitikken. Tværtimod arbejder regeringen for at skabe økonomisk råderum til nedsættelse af skatterne til gavn for arbejdsudbuddet.

I de følgende beregninger af de provenumæssige konsekvenser af de stillede forslag i spørgsmålet er ikke indregnet disse negative afledte effekter på samfundsøkonomien. De angivne skøn omfatter alene de helt umiddelbare effekter på provenuet af top- og mellemskatten.

Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct., og det beregnes proportionalt af hele indkomstgrundlaget uden noget bundfradrag.

Det beregnede arbejdsmarkedsbidrag er fradragsberettiget ved opgørelsen af den personlige indkomst. Det indebærer, at arbejdsmarkedsbidraget reducerer beskatningsgrundlagene for bund-, mellem- og topskatten til staten og indkomstskatterne til amterne, kommunerne og folkekirken.

En ophævelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget ved beregning af mellemskatten og topskatten vil medføre et umiddelbart merprovenu for staten.

Ophævelsen vil endvidere medføre en stigning i antallet af mellem- og topskatteydere, idet fjernelsen af fradraget vil bevirke, at beskatningsgrundlaget for mange personer med indkomster lidt under mellem- og topskattegrænserne vil stige op over disse grænser. Denne stigning i antallet af mellem- og topskatteydere kan neutraliseres ved samtidig med ophævelsen af fradragsretten at forhøje mellem- og topskattegrænserne, som det også angives i spørgsmålet.

For skatteydere, hvis beskatningsgrundlag alene består af indkomst, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vil en forhøjelse af bundgrænsen med ca. 8,7 pct. neutralisere denne effekt (8 pct./92 pct. x 100 = 8,696 pct.). Forhøjelsen af  grænserne med henholdsvis 12 pct. og 15 pct., som angivet i spørgsmålet under ii) og iii) indebærer en ekstraordinær forhøjelse ud over, hvad ophævelsen af fradragsretten tilsiger.

I 2006 skønnes ca. 915.000 skatteydere at skulle betale en samlet topskat på ca. 16,4 mia. kr.

Under de i spørgsmålet angivne forudsætninger, fremgår de provenumæssige konsekvenser vedrørende henholdsvis top- og mellemskatten af nedenstående oversigt.

Hvis man afskaffede fradraget for arbejdsmarkedsbidraget og forhøjede topskattegrænsen med 8,7 pct., ville det medføre et merprovenu til staten på ca. 1,1 mia. kr. og et fald i antallet af topskatteydere med ca. 20.000 personer, jf. tabellen.

Provenumæssige konsekvenser af ophævelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag i topskat og i mellemskat.
(2006-niveau)	Provenuændring	Ændring i antal skatteydere
	Mia. kr.	(1.000)
Topskat
    Ophævelse af fradragsret for AM-bidrag og forhøjelse af topskattegrænsen med 8,7 pct. (Fra 318.700 kr. til 346.400 kr.)	1,1	¸ 20
    Ophævelse af fradragsret for AM-bidrag og forhøjelse af topskattegrænsen med 12 pct. (Fra 318.700 kr. til 357.000 kr.)	­¸ 0,3	¸ 110
    Ophævelse af fradragsret for AM-bidrag og forhøjelse af topskattegrænsen med 15 pct. (Fra 318.700 kr. til 366.500 kr.)	¸ 1,1	¸ 190
Mellemskat
    Ophævelse af fradragsret for AM-bidrag og forhøjelse af mellemskattegrænsen med 8,7 pct. (Fra 265.500 kr. til 288.600 kr.)	0,3	¸ 55
    Ophævelse af fradragsret for AM-bidrag og forhøjelse af mellemskattegrænsen med 12 pct. (Fra 265.500 kr. til 297.400 kr.)	¸ 0,2	¸ 155
    Ophævelse af fradragsret for AM-bidrag og forhøjelse af mellemskattegrænsen med 15 pct. (Fra 265.500 kr. til 305.300 kr.)	¸ 0,9	¸ 240
Anm.: Lovmodelberegninger baseret på en fremskrevet stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2003. Der er anvendt fremskrivningsforudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse, december 2005. ÷ = provenutab.

 

En yderligere forhøjelse af topskattegrænsen ville vende merprovenuet til et provenutab for staten men samtidig medføre en større reduktion i antallet af topskatteydere.

For så vidt angår mellemskatten skønnes ca. 1.150.000 skatteydere i 2006 at skulle betale et samlet provenu på ca. 8,2 mia. kr. Her ville en afskaffelse af fradraget for arbejdsmarkedsbidraget og en forhøjelse af mellemskattegrænsen med 8,7 pct. resultere i et merprovenu på ca. 0,3 mia. kr. og bevirke, at antallet af mellemskatteydere ville falde med ca. 55.000 personer.

Ligesom for topskatten ville yderligere forhøjelser af mellemskattegrænsen medføre en større reduktion af antallet af mellemskatteydere, men samtidig medføre provenutab for staten.

Spørgsmål 283:

Der ønskes en belysning af, hvordan skatteyderne fordeler sig efter, hvor stor deres marginalskat er på privat kapitalindkomst (udenfor virksomhedsordningen) - altså hvor meget ekstraskat, der ville blive udløst af en ekstra renteindtægt på 100 kr. Oplysningerne bedes givet i tabelform, hvor skatteyderne er opdelt i intervaller svarende til typiske marginalskattesatser (f.eks. et interval, der svarer til en marginalskatteskats på ca. 33 pct. svarende til de kommunale skatter for dem, der har negativ kapitalindkomst). Der ønskes også to krydstabeller - en for enlige og en for par - der krydser den personlige indkomst i passende intervaller med marginalskatten på kapitalindkomst?

Svar:

Samtlige skattepligtige fordelt efter størrelsen af deres marginalskat for kapitalindkomst fremgår af tabel 1. Marginalskatteprocenten er her defineret som den forøgelse af indkomstskatten, som følger af en ekstra renteindtægt på 100 kr.

Tabellen er et uddrag af en tilsvarende tabel med samtlige skatteydere fordelt efter marginalskatter for lønindkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, som permanent er tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside under Tal og statistik/indkomstfordeling/.

Tabel 1. Skattepligtige fordelt efter marginalskatteprocenter for kapitalindkomst i 2006
Marginalskatteprocent	Personer (1.000)	Pct.
0	405	9
1 - 19	0	0
20 - 29	10	0
30 - 34	2.530	55
35 - 39	1.145	25
40 - 44	265	6
45 - 49	35	1
50 - 59	185	4
60 -	30	1
Alle skattepligtige	4.605	100
Gns. marginalskat	33,2
Anm: Lovmodelberegninger baseret på en fremskrevet stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2003. Der er anvendt fremskrivningsforudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse, december 2005.

 

Tabellen viser, at ca. 2/3 af alle skattepligtige har en marginalskat for kapitalindkomst under 35 pct. Det drejer sig om personer med negativ nettokapitalindkomst (skatteværdi af rentefradraget). Den øvrige del af de skattepligtige har marginalskatter for kapitalindkomst over 35 pct. Det drejer sig om personer med positiv nettokapitalindkomst, der henholdsvis betaler bund-, mellem- og topskat.

I tabel 2a og 2b er vist spredningen i marginalskatten for kapitalindkomst for familier opdelt på ugifte skatteydere (2a) og ægtepar (2b). Familier består i denne forbindelse af ægtepar eller enlige inkl. hjemmeboende børn under 18 år.

Kun for ca. 4 pct. af de ugifte skatteydere ligger marginalskatten for kapitalindkomst over 45 pct., mens hele 56 pct. har en marginalskat under 35 pct. svarende til marginalskatten for negativ kapitalindkomst.

I gennemsnit er marginalskatten for kapitalindkomst for ugifte skatteydere svagt stigende med indkomsten, jf. højre søjle i tabel 2a.

Tabel 2a. Ugifte skattepligtige fordelt efter indkomst og marginalskatteprocenter for kapitalindkomst i 2006
Indkomst1)	Marginalskat, pct.
	Under 35	35-45	Over 45	I alt	Gns.
Kr.	Antal personer, (1.000)				Pct.
Under 200.000	618	672	4	1.294	32,3
200.000 – 300.000	377	179	18	574	35,4
300.000 – 400.000	180	25	43	248	37,8
400.000 – 600.000	67	6	21	94	38,8
600.000 – 800.000	11	1	5	17	39,8
Over 800.000	5	0	3	8	42,0
Alle ugifte	1.258	883	94	2.235	34,1
Anm:       Lovmodelberegninger baseret på en fremskrevet stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2003. Der er anvendt fremskrivningsforudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse, december 2005.                 Høje marginalskatter i de laveste indkomstintervaller vedrører personer med delårsindkomst mv. 1)             Grundlag for bund- og mellemskat, dvs. personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst.

 

Et tilsvarende billede genfindes ikke hos ægtepar i tabel 2b, hvor marginalskatten for kapitalindkomst kun i det laveste indkomstinterval er under 35 pct. I de øvrige indkomstintervaller svinger den gennemsnitlige marginalskat mellem ca. 36 pct. og 37 pct.

Ca. 2/3 af ægteparrene har negativ nettokapitalindkomst, hvilket afspejler sig i, at marginalskatten for kapitalindkomsten er under 35 pct. For ca. 7½ pct. af parfamilierne er marginalskatten for kapitalindkomst over 45 pct.

Tabel 2b.  Ægtepar fordelt efter indkomst og marginalskatteprocenter for kapitalindkomst i 2006
Indkomst1)	Marginalskat, pct.
	Under 35	35-45	Over 45	I alt	Gns.
Kr.	Antal personer, (1.000)				Pct.
Under 200.000	40	51	0	91	33,9
200.000 – 300.000	63	67	4	134	36,6
300.000 – 400.000	86	53	5	144	35,8
400.000 – 600.000	288	74	33	395	36,0
600.000 – 800.000	152	21	22	195	36,5
Over 800.000	75	6	15	96	37,0
Alle ægtepar	704	272	79	1.055	36,1
Anm:       Lovmodelberegninger baseret på en fremskrevet stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2003. Der er anvendt fremskrivningsforudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse, december 2005.                 Høje marginalskatter i de laveste indkomstintervaller vedrører personer med delårsindkomst mv. 1)             Grundlag for bund- og mellemskat, dvs. personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst.